Af Mads Roke Clausen
Den globale finansielle krise i 2007-08 ramte Grækenland hårdt og skabte en dyb økonomisk krise med tårnhøj gældsætning og et fald i købekraft på 33 procent, som bragte landet på randen af en statsbankerot.
Det var nødvendigt med hjælp udefra, men for at opnå en hjælpepakke blev Grækenland underlagt ekstern styring fra långiverne via den såkaldte Trojka, der på ugentlig basis førte tæt tilsyn med den hårde indskrænkning af græsk økonomi og administration.
Resultatet blev massive nedskæringer i den offentlige service og af kommunernes handlerum.
Seks år senere blev Grækenland igen ramt af en krise, denne gang som følge af den massive strøm af syriske flygtninge, der ankom til landet på grund af krig i deres hjemland.
Over en million flygtninge passerede gennem Athen, og mere end 60.000 mennesker strandede i selve byen uden mulighed for at komme videre.
Oven i de to akutte kriser var det et yderligere problem, at de græske borgere havde meget lav tillid til myndighederne – faktisk lavere end borgerne i noget andet europæisk land.
Det var, hvad man kan kalde den perfekte storm: en ødelagt økonomi, en million flygtninge og ingen tillid til myndighederne, og det var det farvand, som Athens borgmester, Giorgos Kaminis, skulle finde løsninger i.
Jeg har valgt at tage historien om SynAthina med i denne bog af tre grunde.
- For det første fordi historien i mine øjne er et state-of-the-art-eksempel på revitalisering af et velfærdssamfund med ligeværdige bidrag fra den offentlige administration, civilsamfundet og lokale virksomheder, og som helt retfærdigt har vundet adskillige internationale priser for denne indsats.
- For det andet fordi synAthina er modstykket til Big Society, som du kan læse om i kapitel 8. SynAthina står for en nedefra og op-tilgang, hvor civile borgere reelt er blevet inddraget i udvikling af velfærdsydelsernes sammensætning og geografiske placering, og hvor den offentlige forvaltning ikke har været skydeskive for ideologisk baseret kritik, men er blevet anerkendt for sin evne til at udvikle sig og samarbejde med borgerne. Naturligvis er synAthina ikke lykkedes med alt – det gør ingen. Men man er lykkedes med meget og har sat et smukt eksempel med inddragelse af borgere, civile organisationer og lokale virksomheder og derved gjort Athen til et bedre sted at leve.
- For det tredje viser historien værdien af et stærkt lederskab, som formår at lytte til græsrødderne og primært gøre brug af blød magt til at fremme visionen om sammen at skabe et bedre samfund.
Lad os stole på borgerne
Jeg mødte Giorgos Kaminis i London i 2019, hvor han fortalte historien om, hvordan han sammen med borgere, organisationer, virksomheder og den kommunale administration fandt en vej ud af krisen og skabte en styrket og mere omsorgsfuld by.
Med Giorgos Kaminis egne ord var kernen i løsningen at lave håndfast krisehåndtering og samtidig aktivere og udvikle den sociale kapital blandt borgerne, det vil sige deres tillid til bystyret, deres omsorg for andre og deres vilje til samarbejde.
Hovedingrediensen i indsatsen blev at række ud til borgerne, involvere dem i at finde løsninger, udvælge de løsninger, som havde størst positiv indvirkning på byen, og samtidig sprede viden om best practice blandt de civile indsatser.
Afgørende er naturligvis ikke blot at sige, at man stoler på borgerne, men at vise det i praksis ved at lade deres ideer blive til virkelighed.
Indsigter fra SynAthina
Da borgerne blev spurgt om løsninger, svarede de med at levere over 3.500 projekter. Det er imponerende.
Nogle af løsningerne er spændende hybridmodeller, der gør flere ting på én gang. For eksempel fungerer en skole som åbent bibliotek, samlingssted – og naturligvis som skole. Ved at kombinere flere funktioner kan der skabes netværk og bedre udnyttelse af faciliteter.
Vellykket revitalisering af velfærdssamfundet kræver et tæt samarbejde mellem den offentlige forvaltning, de civile organisationer og lokale virksomheder. Dygtige ledere med tydelige visioner, og som primært benytter sig af blød magt, er en vigtig del af denne konstellation.
Etablering af synAthina som et offentligt-privat partnerskab og oprettelse af et fast-track i forvaltningen, som hurtigt kunne fjerne administrative barrierer, var vigtige forudsætninger for at opnå succes.
Nogle frivillige blev udbrændte og syntes, at projektet var svært, fordi problemerne var helt uoverskuelige og burde løses på regeringsniveau.
Du kan udforske SynAthina her.
Den konkrete løsning blev skabelsen af internetplatformen synAthina, som specifikt er designet til at skabe samspil mellem den kommunale forvaltning og borgerne med henblik på at finde konkrete løsninger, som kunne forbedre levevilkårene for Athens egne borgere og de nytilkomne flygtninge og immigranter.
Men en it-platform alene gør ingen forskel, og derfor bestod ledelsesopgaven for borgmesteren i at forandre tankesættet hos forvaltningen fra defensivt og konservativt til proaktivt og problemløsende i samspil med borgerne.
Samtidig med forandringen af det forvaltningsmæssige mindset blev der etableret et fast-track i forvaltningen, så man hurtigst muligt kunne komme igennem med nye projektforslag.
Samtidig blev der fjernet nogle administrative procedurer, som bystyret selv havde indført, men som nu virkede som bureaukratiske barrierer.
De første fem år, SynAthina eksisterede, blev der skabt mere end 3.500 projekter, som blev realiseret af 411 grupper af borgere i samarbejde med 131 sponsorer. Det er et imponerende resultat.
Jeg kender langtfra alle aktiviteterne, men er særligt imponeret over disse tre:
- I et lokalområde gjorde man 24 lokale skoler til mødested og åbent bibliotek med internetadgang for borgerne i lokalsamfundet og skabte på den måde nye netværk og social kapital, samtidig med at man udnyttede skolernes faciliteter bedre, fordi man også anvendte dem uden for skolernes normale åbningstid.
- Et andet sted fik borgerne adgang til en gammel bygning, som de omdannede til et frivilligt drevet digitalt center, hvor både flygtninge og ældre medborgere kunne få it-hjælp og adgang til internettet.
- Et tredje projekt med navnet Limbo forbandt flygtninge med lokale foreninger og skabte derved netværk og mening med livet for de berørte.
Men gå selv på opdagelse på deres hjemmeside – der er mange projekter at lade sig inspirere af.
Der var også udfordringer
Det er mit indtryk, at Giorgos Kaminis stolede på både borgerne og på medarbejderne i sin forvaltning. Men han så også, at forvaltningen var præget af mange års opbygning af et stort bureaukrati og nu var underlagt Trojkaens meget strikse regler for anvendelse af penge og krav om nedskæringer af en fjerdedel af medarbejderstaben.
Forvaltningen var derfor et uhensigtsmæssigt miljø for et nyt projekt, som hurtigt skulle levere konkrete resultater.
Løsningen blev etableringen af et privat-offentligt partnerskab, som skaffede økonomiske midler til at udvikle og drive synAthina, naturligvis i tæt samarbejde med forvaltningen og borgmesteren.
Med Giorgos Kaminis’ egne ord betød denne konstruktion, at de lykkedes med at lave ting på måneder, som ellers ville have taget år.
Med til mødet i London, hvor jeg mødte Giorgos Kaminis, var professor på London School of Economics Myria Georgiou, som har forsket i udvikling af byer og herunder udviklingen i Athen og virkningerne af SynAthina.
Hun var som jeg imponeret over den tillid, som var skabt, og de mange konkrete projekter, som blev sat i søen. Men hun pegede også på to opmærksomhedspunkter, som kan bidrage til vigtig læring for synAthina og for alle os, som spreder historien om udviklingen af Athen.
For det første kunne hun konstatere, at nogle af de frivillige omkring SynAthina var udbrændte og syntes, at de kæmpede alene med store udfordringer, som var skabt af finanskrisen og krig i andre lande.
For det andet gjorde hun opmærksom på, at civilsamfundet i Athen før krisen måtte betegnes som begrænset og uorganiseret med få etablerede foreninger og strukturer.
Derfor var den aktivistiske tilgang, som synAthina understøtter, ganske hensigtsmæssig, men vil måske være mindre relevant i andre lande, hvor der – som for eksempel i Danmark – eksisterer et meget aktivt og velorganiseret civilsamfund med mange foreninger og derved findes et mindre råderum og interesse for direkte aktivisme.
“Det Civile Potentiale” af Mads Roke Clausen er udgivet på Gads Forlag.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
