Af Kasper Holst Hansen
Det er svært ikke at blive imponeret og stolt af de store selskabers donationer og øvrige CSR-tiltag. Millioner af gode danske kroner sendes i retning af nødlidende mennesker, og NGO’erne får velfortjent rygvind til deres yderst sympatiske missioner. Alt burde være godt.
Der er dog noget paradoksalt over, at man som selskab først skal knokle sig til et kæmpe overskud for derefter at dele ud af det. Hvorfor er økonomien og den sociale ansvarlighed ikke i højere grad i symbiose fra starten?
Og hvad er det i grunden for et samfund, vi har bygget, når det kommer til den sociale ansvarlighed? Tænk lige over det, inden du læser videre.
Børn skal have en fiskestang med sig
Siden 2006 har jeg været en væsentlig retningsgiver for EdTech-sektoren i Danmark. Man kan mene om dagens læring, hvad man vil, men de fleste er enige om én ting: Børn og unge skal have deres egen fiskestang med ud i livet. Med andre ord skal de ikke fodres af hånden under 10-15 års skolegang. Det virker logisk, og i al ærlighed så virker princippet i praksis med taktfast præcision.
Men har vi i grunden ikke bygget utrolig meget ”fisk” og virkelig lidt ”fiskestang”?
Fair nok, Kasper – men hvad er pointen i så fald?
Jo, ser du, pointen er, at der ligger enorme muligheder for den sociale ansvarlighed i at udfordre sig selv. I at turde nedbryde de eksisterende strukturer for at kunne vokse og komme øverst på dagsordenen, hvor den burde være.
Det lyder let, men det har taget mig halvandet års intens rejse at få bare en smule greb om. Social ansvarlighed er meget mere end CSR hos dem, der har tjent pengene. Det er også at bygge fiskestænger og ikke bare fodre fisk til dem, der bygger forretning med den sociale ansvarlighed i mente fra første færd, selv inden kapital kan øremærkes til det.
Mere hjerte end forretningshjerne
Min vej ind i den sociale ansvarlighed startede allerede hos mine forældre. Jeg er i mine yngste år vokset op på en af landets mest velbeslåede matrikler og fik altid at vide, at jeg skulle omsætte mine privilegier til gode vibrationer. At jeg skulle opføre mig ordentligt, og at alle mennesker havde værd i sig selv.
Derfor skabte jeg en digital matematikportal, der årligt hjælper over 500.000 elever i Danmark alene. Og nu modner jeg og investerer i social impact startups.
Det er endnu en rejse med meningsfylde af en anden verden, men det er også en farefuld færd med masser af modstand. Jeg er på opdagelse og må acceptere, at jeg ikke kender alle svarene – endnu. Men i mødet med socialt fokuserede founders oplever jeg, at brikkerne til mit personlige puslespil opstår. Konturerne og billedet bliver tydeligere, som jeg går frem.
Det er ikke problemfrit, og jeg må gang på gang konstatere, at socialt ansvarlige founders har kommerciel slagside. Der er for meget hjerte og for lidt forretningshjerne.
Det er, som om godheden står i vejen for økonomisk bæredygtighed. Så det hjælper jeg med, for hvis man vil skabe et selskab i fiskestangens ånd, så må man acceptere økonomiens anatomi.
Byg social ansvarlighed ind i forretningen
For nyligt mødte jeg Rune, der har skabt en socialt ansvarlig forretning ved at kultivere og købe kaffe direkte fra de kenyanske bønder. De tilbydes ordentlige handelsvilkår, hvilket helt konkret betyder, at de får råd til at sende deres børn i skole. Det skaber forbedrede forhold for den lokale skole, hvormed lokale lærerjobs skabes og fastholdes. Man sætter gang i en lokal, positiv økonomisk spiral.
Og hvordan skabes den sunde forretning da? Jo, når kaffen sælges i Danmark, så oplyses kunderne om, at man understøtter den sociale ansvarlighed. Kommunikationen er det værktøj, der bygger broen fra hjertet til pengene.
Vi går en tid i møde, hvor forbrugerne i langt højere grad vil orientere sig mod socialt ansvarlige brands og produkter. De kloge founders bygger den sociale ansvarlighed ind i selve forretningen.
Dermed ikke sagt, at der ikke er behov for CSR. Transitionen kommer nemlig til at tage tid, og selv om jeg har set et glimt af fremtiden, så vil det i al ærlighed ikke løse alle vores ansvarlighedsudfordringer. Vi får nok at se til, vi, der brænder for, at andre menneskers børn får en bedre tilværelse.
Så når man vil bygge en socialt ansvarlig virksomhed, så søg de medmenneskelige muligheder.
Men glem ikke, at den økonomiske bæredygtighed er den, der gør dit virke muligt året efter. Det er den, der gør det muligt at skabe en fiskestang for andre.
I realiteten viser du blot, at du selv har skabt en fiskestang til dig selv. Hvor svært kan det egentlig være?
Kasper Holst Hansen er iværksætter, investor og inspirator. Han er direktør og stifter af Flying BizKit ApS. Kasper Holst Hansen er stifter af EduLab ApS/MatematikFessor, som i 2020 blev solgt til Egmont.
