Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Videosamtale: Vi kan skabe mere impact, hvis vi går i seng med fjenden

Der konkurreres på liv og død i naturen. Men sideløbende er der samarbejde – til gavn for hele økosystemet. Mon ikke der er noget at lære for impactinvestorer og virksomheder, spørger Graham Boyd.

Der foregår en konkurrence på liv og død i naturen, men samtidig er der samarbejde. I dette tilfælde ser det ud til, at løven løber af med sejren. [Foto: JumpStory]

Click here to read this article in English

Konkurrence: Den stærkeste virksomhed vinder kampen – til gavn for virksomheden selv, dens kunder og ja, hele det omgivende samfund. For det er jo vinderne, vi har brug for, ikke?

Njah, siger Graham Boyd, min samtalepartner i vores serie om impact og penge og forfatter til bogen “The Ergodic Investor and Entrepreneur”. 

For det syn på konkurrence, jeg skitserede i starten af artiklen, er både gammeldags, endimensionelt og ineffektivt – især hvis målet er at skabe impact, hævder Graham Boyd. 

For godt nok har vi brug for konkurrence, men samtidig har vi brug for samarbejde. Og faktisk meget mere samarbejde, end vi har i dag. 

“Adam Kahane, som faciliterede nogle af de samarbejdsprocesser, der flyttede Sydafrika ud af apartheid, har skrevet en bog, der hedder ‘Collaborating With the Enemy”. Og det er lige præcis, hvad vi som menneskehed har brug for at gøre,” siger Graham Boyd. 

Serie: Ny verden, ny økonomi

Vi har brug for et opgør med den vante måde at tænke økonomi på og give meget mere plads til naturen, hvis vi vil undgå at overskride de planetære grænser. 

Det er budskabet fra Graham Boyd, forfatter til bogen “The Ergodic Investor and Entrepreneur”. Han bekender sig til den ergodiske økonomi, en gren af regenerativ økonomi. 

I en serie af samtaler med Graham Boyd udforsker vi, om en mere naturbaseret tilgang til økonomi er det, der skal til for at skabe virksomheder, der har en mere positiv impact på verden. 

Du kan bidrage til serien med spørgsmål, kritik og ideer. Send dem til carsten@impactinsider. 

I forretningsverdenen er det almindeligt at betragte konkurrence som den naturlige tilstand og samarbejde som noget påtvunget, anfører Graham Boyd. I naturen, derimod, sameksisterer konkurrence og samarbejde. Side om side som to uafhængige dimensioner. 

Ikke fordi vi, stik imod vores natur, går ind i samarbejder, men snarere fordi det mindsker risiko og øger sandsynligheden for, at vi får succes.

“I naturen ser man høj konkurrence og højt samarbejde på samme tid,” siger Graham Boyd. 

Kampen mellem løven og antilopen

På den sydafrikanske savanne foregår der en indædt konkurrence mellem løver og antiloper, fremhæver han. Vinder løvinden, må antilopen lade livet. Men er antilopen lettest på fødderne, må løvinden vende tomhændet hjem til flokken. 

Det er klassisk konkurrence på liv og død. Et andet sted i naturens økosystem foregår der samtidig en konkurrence mellem antilopen og græsset. Her vinder antilopen. Og parallelt med det finder der et samarbejde sted, hvor en møgbille processerer løvens og antilopens afføring til gavn for græsset. 

“I naturen ser vi en meget kompleks blanding af samarbejde og konkurrence, der sikrer, at hele økosystemet trives. Uden den optimering, der foregår på mange niveauer samtidig, ville alle livsformer på denne ganske fjendtlige planet uddø. Jeg tror, det er det, vi har brug for inden for impactforretning og impactinvestering,” siger Graham Boyd. 

Du kan se hele samtalen i videoen her i artiklen. Og bidrag endelig med nysgerrige og udfordrende spørgsmål, som jeg kan stille Graham Boyd i de kommende afsnit af vores serie. Du kan skrive til mig på adressen carsten@impactinsider.dk

Mere du kan læse:

Artikel

Som et stigende antal børn fik Aida Kokanovics søn det svært i folkeskolen. I jagten på en løsning fik hun ideen til læringsappen brAIght...

Artikel

Statens ressourcer skal bruges mest effektivt. Derfor afskaffer regeringen den socialøkonomiske mærkningsordning, RSV. Det slog erhvervsminister Morten Bødskov (S) og socialminister Sophie Hæstorp Andersen...

Viden udefra

Aktivisme er i bevægelse – fra revolutionære opråb til organisatoriske og ledelsesmæssige praksisser. Spørgsmålet er, hvordan ledere og organisationer kan bidrage til samfundsforandring ved...

Artikel

Vi står med et socialområde, der er datamæssigt underbelyst, når det handler om hvilke indsatser, der har størst menneskelig og økonomisk værdi. Vi mangler...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading