Af Anna Mollerup, Jesper Christiansen og Anders Folmer Buhelt
Vi kan ikke forvente at løse komplekse samfundsproblemer ved at skrue på én knap med ét godt projekt eller én vellykket reform.
Enkeltreformer eller enkeltprojekter løser sjældent udfordringerne på den lange bane.
Trods flere årtiers talrige reformer og mange gode projekter på feltet, står 43.000 unge stadig uden job og uddannelse.
Vi kan ikke knække kurverne med lappeløsninger.
Derimod løser vi komplekse samfundsproblemer, når mange forskellige aktører på tværs af civilsamfund, erhvervsliv og den offentlige sektor går sammen om en fælles mission og forpligter sig til samarbejde og til at skrue på mange forskellige knapper samtidig – med det lange lys på. Og ved på samme tid at være indstillede på at lære og udvikle i et fællesskab.
Den tilgang hedder en porteføljetilgang. Tilgangen har vundet indpas i udlandet, og i Danmark er vi gået i gang med at teste den i En Vej til Alle – et handlefællesskab for uddannelse og job til alle unge bestående af 40 aktører, som også er samarbejdspartner til regeringens nyligt lancerede Ungeløftet.
Grundtanken i porteføljetilgangen
Grundtanken er, at vi bedst udvikler vores samfund og løser komplekse udfordringer, hvis vi ser mere i helheder på tværs af siloer og niveauer, brancher og sektorer. Det gør vi bedst ved at følge fire principper:
- For det første skal vi lytte: Vi skal være tæt på og lytte til praksis og finde indsigter og mønstre i lovende, lokale eksempler.
- Dernæst skal vi være opmærksomme på kontekst: Skalering og implementering af gode løsninger kræver altid kapacitet til afprøvning og tilpasning til lokale behov og den kontekst, de skal virke i.
- Det tredje princip handler om at omfavne kompleksiteten: Gode løsninger virker ikke for evigt. Karakteren af et komplekst problem er netop, at når ét aspekt af problemet er løst, opstår det næste. Derfor må vi hele tiden søsætte nye eksperimenter og udvikle nyskabende aktiviteter der, hvor vi ikke kender svarene – og koble de nye erfaringer med alt det, vi ved i forvejen.
- Endelig et princip om læring: Det er nødvendigt af at bruge tid og kræfter på at dele viden og lære sammen i fællesskab
Sådan gør porteføljetilgangen en forskel
I jagten på quick-fixes overser vi noget vigtigt: Den viden, som allerede findes. Der er ingen grund til altid at opfinde den dybe tallerken. I stedet skal vi blive bedre til at lære af hinanden ved at sætte læring i system.
En grundsten i porteføljetilgangen er fælles læring på tværs. Når kollektiv læring er i centrum, bliver vi klogere – både af hinanden, af nye eksperimenter og af tidligere erfaringer og resultater.
De fem centrale søjler i porteføljetilgangen
Fra silotænkning til fælles redebyggeri. Vi løser kun store samfundsproblemer, hvis vi arbejder og tænker sammen på tværs af sektorer og niveauer. Civilsamfundet, erhvervslivet, det offentlige og vidensmiljøer må arbejde langt tættere sammen. Praksis, organisationer og politikere må være i mere konstant dialog og finde løsninger sammen.
Kollektiv læring. Systemforandring kræver, at vi er villige til at lære og udvikle i fællesskab.
Bygge videre på det, der virker. Vi skal ikke bare udtænke nye løsninger. Vi skal finde og bygge videre på den praksis, der virker i forvejen.
Flere løsninger. Vi skal slippe ideen om én løsning og arbejde på at finde mønstre og skrue på flere knapper samtidigt.
Konstantbevægelse. Systemforandring har ingen udløbsdato. Det er en konstant fælles bevægelse.
Det handler om at se på forskelligartet ekspertise; fra det offentlige, civilsamfundet, erhvervslivet og de, der har personlige erfaringer.
På den måde kan klassiske ’big data’ på for eksempel populationsniveau bliver tættere koblet til og fortolket i og med den praksis, som er tættest på problemerne.
Når vi får flere perspektiver, kan vi hurtigere lære af hinanden. For mange af frøene til fremtidens løsninger er sået – og nogle gror og blomstrer endda ude i landet.
Der er med andre ord ofte meget i gang, som vi skal bygge videre på. Så når vi vil skabe forandringer, skal vi både så, gøde og høste mulighederne i fællesskab.
Vi skal mere systematisk bruge det, der allerede fungerer og lære af det, der visner og går galt.
Det kræver rammer for nye typer dialog og formater for vidensudveksling mellem praksis, erfaringsekspertise og policy – top down og bottom up. Hvor fokus ikke er på bestemte løsninger, som skal skaleres, men på hvad fællestrækkene er for det, der virker, hvilke forudsætninger der bør være til stede for, at det virker, og hvilke principper for tiltag, som bør efterleves fremadrettet.
De rammer findes ikke i dag. Sagt lidt firkantet: Dem, der ved, hvad der virker i praksis, og dem, der udstikker rammerne, taler lige nu for usystematisk og tilfældigt med hinanden.
Det betyder, at værdifuld viden går tabt, og at de strukturelle rammevilkår ofte ikke er i sync med virkeligheden.
Fra kanylestik til system-akupunktur
Ordet portefølje dækker over en palette af indsatser på samme tid.
Afsættet er, at det at løse komplekse samfundsudfordringer kræver forandringer mange steder, på flere måder på samme tid. Man kan kalde det system-akupunktur, når vi sætter flere tiltag, interventioner og eksperimenter i gang flere steder samtidigt. Det kan være komplekst, men det kan også give langt flere og mere langtidsholdbare løsninger på store udfordringer.
Hvis vi bliver i akupunktur-metaforen, kan man sige, at porteføljetilgangens system-akupunktur står i kontrast til den klassiske projekttankegang.
Her er ideen nærmere, at man med en enkelt virksom indsats – eller et enkelt kanylestik – forsøger at sprøjte den rette mikstur ind i systemet.
Med porteføljetilgangen påvirker man systemet med flere nåle samtidigt. Det er ikke noget, der har en slutdato. Det er en organisatorisk puls, hvor vi fornyer og tilpasser.
Er det besværligt?
Ja!
Om ordet: En portefølje er en samling af løsninger
Portefølje … er det ikke noget med økonomi og aktier, spørger du måske?
Jo, det er det – også.
Ordet portefølje kommer af det franske portefeulle. ’Porter’ betyder at bære og ’feuille’ betyder blad. Altså direkte oversat: At bære blade – eller at bære en dokumentmappe med en masse papirer.
Portefølje bruges typisk som en økonomisk betegnelse for en samling værdipapirer eller i den politiske verden som en betegnelse for ministres fagområder.
I begrebet porteføljetilgang skal portefølje forstås som en samling eller en palette af mange forskellige indsatser.
Flere kloge hoveder har forsøgt at finde gode konkrete billeder på, hvad vi mener med porteføljetilgang.
Nogle forklarer porteføljetilgangen som en masse forskellige snefnug, der bliver til en stor snebold, når man samler dem.
Andre forklarer porteføljetilgangen som lim, der binder en masse enheder sammen.
Andre igen har sammenlignet den gamle projektorienterede måde at løse problemer på med konfetti, der flyver i alle retninger, og porteføljetilgangen som en god portion sammenfiltret spaghetti, der ganske vist stikker i mange retninger, men bliver sammen på tallerkenen.
Det er selvfølgelig langt mere komplekst at arbejde porteføljebaseret end at søsætte et godt gennemtænkt projekt eller en intervention, man kan måle på.
Styrken er, at det omfavner den komplekse natur af udfordringerne, sætter kollektiv læring i centrum for det, vi allerede gør, og orkestrerer erfaringer fra praksis og nye ideer på en strategisk måde. Det gør det muligt at se nye vinkler og styrker videns- og beslutningsgrundlag.
Evighedsudfordringen: Unge uden job eller uddannelse
Det seneste politiske tiltag for de mange unge, som hverken er i job eller uddannelse, er Ungeløftet. En politisk aftale om udrulning af en række virksomme indsatser lokalt og et tilhørende nationalt partnerskab med centralt formål om at skabe konkrete jobmuligheder til unge.
I kredsen af de mange aktører og organisationer, som har tilsluttet sig partnerskabet, er flere også del af En Vej til alle-fællesskabet.
De har tilsammen en stor mængde erfaring og lykkes allerede lokalt med forskellige typer af indsatser for og med unge. Der er med andre ord masser af viden og masser af potentiale.
Med en porteføljetilgang kan vi skabe overblik over, hvilke tiltag der virker og hvorfor. Vi kan samles om at se på, hvad alle kan lære af de virksomme tiltag og undersøge, om flere kan afprøve beslægtede tiltag eller sætte yderligere eksperimenter i gang, der hvor vi endnu ikke er på sikker grund.
En porteføljetilgang kan tilbyde alt det i et koordineret, kollektivt læringsfællesskab. Det giver accelereret læring og gør, at aktører hurtigere kan omsætte læringen til handling og udvikling af nye initiativer, hvor der er behov.
Og det er netop det, vi ønsker at afprøve og skabe rammer for med En Vej til Alle og ikke mindst kunne bidrage med ind i Ungeløftet.
Handlingsfællesskabet En Vej til Alle
I En Vej til Alle arbejder de 40 meget forskellige organisationer fra civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet med udgangspunkt i netop porteføljetilgangen.
Gruppen af unge, som kontinuerligt står udenfor uddannelse, job og fællesskab, er divers. Derfor har vi samlet os i mindre arbejdsgrupper om del-udfordringer – vi kalder det udviklingsplatforme. Her samles praksisaktører, fagfolk, organisationer og unge i handlings- og læringsfælleskaber efter tematikker.
Ét af de steder, vi er startet med at zoome ind, er på de lokale beskæftigelsesindsatser, som rammer unge, der ikke af sig selv finder vej ind i uddannelse og job.
Førende aktører har allerede været i gang med at se på tværs af erfaringerne fra eksisterende lokale ungeindsatser og bedste viden lige nu. Sammen er de kontinuerligt blevet klogere på, hvad der virker i praksis – og hvad der ikke virker; hvilke ideer vi med fordel kan sprede ud og hvilke antagelser, vi skal droppe.
På den baggrund er næste skridt at forme og sætte nye eksperimenter systematisk i gang forskellige steder i økosystemet – at sætte nye nåle i.
Samtidig vil vi fastholde infrastrukturen for opsamling af løbende fælles læring og blandt andet også søge yderligere samarbejde med relevante vidensmiljøer.
Her kan for eksempel hentes inspiration i CUBBs samarbejde med praksisaktører. I takt med at yderligere læring opsamles, vil flere relevante aktører kunne inviteres med ind i eksperimentariet.
Ambitionen er samtidig, at læring skal flyde mere samlet og systematisk i loops mellem policy og praksis, så indsigter om, hvad der virker eller ikke virker efter hensigten, hurtigere genereres, og strukturelle barrierer og forhindringer mere smidigt kan ryddes ad vejen. Med både Ungeløftet og den kommende beskæftigelsesreform som yderst relevante anledninger.
Der er ingen perfekt one-size-løsning, men over tid finder vi forhåbentlig gennem brudstykker af vellykket praksis nogle klare koncepter og rammer for, hvordan vi som samfund lykkes med at få flere unge i job og uddannelse.
FN og OECD gør det
Ude i verden spirer porteføljetilgangen frem. Store internationale organisationer som OECD og FN og en række udenlandske fonde arbejder i stigende grad med porteføljetilgangen, som også er del af centraladministration og regeringens arbejdstilgang i Canada.
Det er en ny måde at arbejde på, som også Bikubenfonden er ved at opbygge hele sin praksis omkring.
I En Vej til Alle kommer vi ikke til at ramme skiven med alt i første forsøg, men vi tror på, at porteføljetilgangen er en del af den vej, vi skal gå for at skabe reelle systemforandringer.
Fremadrettet kommer tilgangen også til at påvirke den måde, vi investerer vores ressourcer på.
Tilgangen åbner for eksempel også for muligheder for tættere samarbejde mellem forskellige fonde.
For når enkeltfonde samler det, de hver især ved og kan, kan vi for alvor mobilisere os sammen med de mange relevante aktører på forskellige niveauer om fælles samfundsforandrende missioner.
Anders Folmer Buhelt er akademichef for Akademiet for Social Innovation og en del af udviklingssekretariatet i En Vej Til Alle. Han har tidligere været direktør for Ungdommens Røde Kors og afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder.
Jesper Christiansen har været en del af En Vej til Alles sekretariat gennem flere år. Nu arbejder han med strategisk læring og kapacitetsopbygning i Bikubenfonden og er medstifter af States of Change. Han har tidligere bl.a. været chef for strategi og udvikling i den britiske tænketank Nesta og leder af R&D hos den offentlige innovationsenhed MindLab. Han har en Ph.D. i antropologi.
Anna Mollerup er ny direktør i En Vej til Alle. Anna har tidligere været vicedirektør i SUS – Socialt Udviklingscenter, som er del af initiativkredsen bag En Vej til Alle. Anna skal stå i spidsen for at videreudvikle og etablere En Vej til Alle som selvstændig organisation.
