Connect with us

Hvad søger du?

Overblik

Kom med Impact Insider på Folkemødet!

Kan en debat på Folkemødet være med til at skabe reel forandring?

Hej Insider

Meget snart er vi mange fra nær og fjern, der igen skal mødes i Allinge til årets Folkemøde.

Det glæder vi os rigtig meget til her på redaktionen. Ikke mindst fordi vi har planlagt et overdådigt program – hvis vi selv skal sige det – sammen med Oak Foundation Denmark og Østifterne.

I de to fondes telt, Med Fremtiden i Sigte (F6, Sverigesvej), arrangerer vi en række debatter. De tager allesammen udgangspunkt i, hvordan vi bedst samarbejder om at skabe et robust socialt økosystem, som er handlekraftigt i mødet med samfundets komplekse problemer – og som kan innovere sig selv for at skabe positive samfundsforandringer.

Hvis du vil være med til dét, så er her fire debatter, som du ikke har lyst til at misse:

Hov, nej, inden vi gør det… Har du husket at indsende spørgsmål til vores anonyme fonds-brevkasse?

Okay så, med det af vejen så får du nu her fire debatter, som vi håber at se dig til:

HvadHvorHvornår
Underbetalt & overbebyrdet: Non-profit Starvation Cycle“Med Fremtiden i Sigte”
F6, Sverigesvej
Torsdag 13/6 Kl 15-17
Tid til tillid? “Med Fremtiden i Sigte”
F6, Sverigesvej
Fredag 14/6 Kl 11-13
Småt er godt. Er større bedre? “Med Fremtiden i Sigte”
F6, Sverigesvej
Lørdag 15/6 Kl 11-13
Så’ der post! Fondenes anonyme brevkasse“Med Fremtiden i Sigte”
F6, Sverigesvej
Lørdag 15/6 Kl 15-16

Nedenfor kan du finde alle informationer om de fire debatter.

Underbetalt & overbebyrdet: Non-profit Starvation Cycle | Med Fremtiden i Sigte, F6, Sverigesvej | Torsdag 13/6 kl 15-17.

Civilsamfundet jagter penge, og det går udover vores velfærd. Hvordan bryder vi den negative cyklus?
Find eventet i Folkemødets officielle program her.

Del 1 | kl. 15-16:
Der er store forventninger til civilsamfundets bidrag til vores velfærd. Men hvordan kan organisationer bidrage meningsfuldt, hvis de i jagten på finansiering lover stadigt mere for færre midler? Er fonde og myndigheder villige til at betale, hvad en indsats faktisk koster, dvs. også til de funktioner, som ligger ‘rundt om’ en indsats, og som gør et positivt bidrag muligt?

På Folkemødet 2023 satte Oak Foundation Denmark og Østifterne den såkaldte non-profit starvation cycle på dagsordenen. I år følger vi op og spørger, hvordan vi bedst ruster organisationerne til opgaven. Kom med når Carsten Terp, redaktøren for Impact Insider, guider Folkemødet igennem emnet og samler op på den udvikling, der har været i fondsverdenen i det forgangne år. Herefter går vi i dialog med Esther Nørregård-Nielsen, direktør i Oak Foundation Denmark, og Laila Walther, formand for Civilsamfundets Brancheforening, om, hvordan organisationer og fonde bedst samarbejder om at bryde den negative cyklus.

Del 2 | kl 16-17:
Vi fortsætter dialogen fra første del (se Underbetalt og overbebyrdet: Non-Profit Starvation Cycle. Del 1) og ser fremad i fællesskab:

Hvordan skaber vi de nødvendige betingelser for et godt samarbejde mellem fonde, det offentlige og civilsamfundet, så vi imødekommer – og allerhelst undgår – de udfordringer, som er forbundet med non-profit starvation cycle?

På baggrund af den foregående paneldebat og oplæg fra Carsten Terp ser vi nu hinanden i øjnene og prøver at samskabe de løsninger, vi har brug for. Anders Buhelt fra Akademiet for Social Innovation leder publikum og de indbudte gæster gennem en konstruktiv workshop, hvor vi sammen skal generere og debattere løsninger, der kan gøre organisationerne mere robuste og styrke deres vigtige samfundsbidrag.

OBS: Både nyankomne gæster og de, der har været med i del 1, kan selvfølgelig deltage i workshoppen. Del 2 starter ud med et kort oprids af den foregående time, så alle kan være med. 

Tid til tillid? | Med Fremtiden i Sigte, F6, Sverigesvej | Fredag 14/6 kl 11-13.

Er der behov for at genopfinde samarbejdet mellem fonde og bevillingsmodtagere?
Find eventet i Folkemødets officielle program her.

Del 1 | Kl 11-12:
Hvordan skaber fonde de bedste resultater med de begrænsede midler, de kan uddele? 

Mens flere skærper kravene til bevillingsmodtageres budgetlægning og dokumentation, går andre en anden vej: De søger nye måder at skabe samarbejder med en anerkendelse om, at virkeligheden kan kræve mere fleksibilitet end detaljerede projektbudgetter og forandringsteorier.

Strømningen, der bl.a. går under navne som core-funding og trustbased philanthropy, vinder frem i både Europa og USA. Men hvordan sikres de ønskede resultater og den fornødne tillid?  

Vær med når Carsten Terp, redaktøren for Impact Insider, beskriver udviklingen udenfor Danmark og oversætter til en dansk kontekst. Hør oplæg fra Olivia Orlandi Grant fra Ungdomsbureauet og Kamilla Søgaard fra Lauritzen Fonden, som netop har offentliggjort et stort, tillidsbaseret samarbejde. Herefter går vi i dialog med Johannes Björkman fra System Shift – en formålsdrevet konsulentvirksomhed, som står i spidsen for et praksisnetværk af internationale fonde.

Del 2 | Kl 12-13:
Vi samler op på dialogen fra første del (se Tid til tillid? Del 1) og graver dybere endnu sammen med et modigt panel af danske fonde.

Hvordan griber de arbejdet an, og arbejder de faktisk så tillidsbaseret, som de selv tænker?

Vær med når Carsten Terp, redaktøren fra Impact Insider, udspørger og faciliterer en samtale mellem Esther Nørregård-Nielsen fra Oak Foundation Denmark, Laura Thatt fra Østifterne, Line Rasmussen fra Ole Kirks Fond og Kamilla Søgaard fra Lauritzen Fonden om fondenes forsøg med at skabe nye og bedre samarbejder mellem dem og de organisationer, de støtter.

Deltag, og giv dit perspektiv på debatten, så vi sammen kan gøre både fondene og de organisationer, de støtter, bedst muligt i stand til at opfinde samarbejdsmodeller, som skaber størst muligt positivt aftryk i samfundet.OBS: Både nyankomne gæster og de, der har været med i del 1, kan selvfølgelig deltage i debatten. Del 2 starter ud med et kort oprids af den foregående time, så alle kan være med.

Småt er godt. Er større bedre? | Med Fremtiden i Sigte, F6, Sverigesvej | Lørdag 15/6 kl 11-13.

Er vi gode nok til at skalere sociale indsatser? Og kan man skalere for meget?
Find eventet i Folkemødets officielle program her.

Del 1 | Kl 11-12:
En social organisation har skabt resultater på lokalt plan, og nu skal indsatsen op i større målestok. En fast vending fra Silicon Valleys startup-scene har nemlig bredt sig til hele det globale miljø for social innovation: “But does it scale?”

Men risikerer vi at miste noget vigtigt, når vi fokuserer snævert på størrelsen af en social indsats? Er det alt, der skal skaleres?

Og hvad mister vi omvendt, hvis vi ikke bliver bedre til at udbrede de indsatser, der skaber mærkbar forandring?

Vær med når Carsten Terp, redaktøren for Impact Insider, introducerer til emnet og deler perspektiver fra ind- og udland. Herefter skal vi tale med Rune Oland Tanggard, projektchef i DIF, og Kim Skibsted, direktør i Poul Due Jensens Fond, om deres samarbejde med Startblokken – et storstilet skaleringsprojekt, der skal få flere unge i udsatte positioner med i sportslige fællesskaber. Til sidst byder Stefan Brendstrup, direktør i evalueringsfirmaet Pluss, ind om vigtige nuancer og risici ved skalering.

Del 2 | Kl 12-13:
Vi viderefører samtalen fra første del (se Småt er godt. Er større bedre? Del 1) og breder emnet ud i en paneldebat om betingelserne for succesfuld skalering af sociale indsatser.

Kom og hør oplæg fra Mads Roke Clausen, som er direktør i LOS og aktuel med bogen “Det Civile Potentiale”. Mads Roke Clausen har nærstuderet fordele og ulemper ved at forstørre små virkningsfulde indsatser og deler ud af sine erfaringer fra England og Danmark.

Oplæggene følges op af en paneldebat med Steffen Fjordside, vicedirektør i Børns Vilkår, Thit Aaris-Høeg, direktør i Fonden for Socialt Ansvar og Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, generalsekretær i LGBT Asylum. Debatten modereres af redaktøren for Impact Insider, Carsten Terp, og med rig mulighed for publikumsdeltagelse.

OBS: Både nyankomne gæster og de, der har været med i del 1, kan selvfølgelig deltage i debatten. Del 2 starter ud med et kort oprids af den foregående time, så alle kan være med. 

Så’ der post! Fondenes anonyme brevkasse | Med Fremtiden i Sigte, F6, Sverigesvej | Lørdag 15/6 kl 15-16.

Vær med, når et panel af modige fonde besvarer dristige spørgsmål fra anonyme afsendere.
Find eventet i Folkemødets officielle program her.

Hvis man er en organisation, som er afhængig af at få den næste projektbevilling, er der spørgsmål, som man bare ikke tør stille fondene:

Hvorfor vil I ikke støtte drift? Ej, men helt ærligt, hvorfor ikke? Hvorfor skal vi hele tiden opfinde nye projekter? Og hvorfor er jeres ansøgningsprocesser så besværlige? Skal vi virkelig spilde så meget tid på afrapportering, altså.. hvad får I ud af dét?

Men hvad nu hvis man kunne spørge fondene anonymt og få de svar, som man i dag savner? Så kunne fondene også få den ærlige feedback, som de kan have svært ved at indhente i deres egne møder med håbefulde bevilingsmodtagere.

Under hele Folkemødet kan alle lægge spørgsmål i en postkasse. Og ved dette event stikker redaktøren for Impact Insider, Carsten Terp, hånden i kassen og kommer op med dristige spørgsmål til et panel af modige fonde. Kom med til en anderledes debat om samarbejdet mellem fonde og bevillingsmodtagere.

Mere du kan læse:

Artikel

Der er mere brug for civilsamfundets bidrag til velfærden end nogensinde. Derfor forstår Frivilligrådets formand, Anna Bjerre, ikke den politiske beslutning om at lukke...

Samtale

Virksomheder kan opnå smådriftsfordele, hvis de begrænser sig, siger Marcus Feldthus. Og det vil både være godt for den enkelte virksomhed og for planeten....

Podcast

Fik du hørt Mission: Impact? Hvis ikke, så kan du lytte til vores anderledes juleeventyr i din ferie og få et unikt indblik i...

Artikel

En ud af tre kvinder i verden vil opleve et eller flere seksuelle overgreb i deres liv, og næsten alle vil opleve kønsbaseret grænseoverskridende...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading