I december 2021 vedtog EU-kommissionen en længe ventet Action Plan for the Social Economy. Planen er blevet til gennem omfattende involvering og dialog med virksomheder og borgere i hele EU og har tre fokusområder:
1) Bedre rammebetingelser for den sociale økonomi
2) Kapacitetsopbygning af aktørerne
3) anerkendelse af den sociale økonomi og dens potentiale
Nu er handlingsplaner fra EU-kommissionen sjældent noget, der trækker de store overskrifter i danske medier. Denne var ingen undtagelse. Men det gjorde den til gengæld i Financial Times med ordene ”Europe has rediscovered the social market economy”. Og netop den overskrift er meget sigende for, hvorfor denne handlingsplan er noget vi skal tage notits af – også i Danmark.
The social turn
Først og fremmest er det værd at dvæle ved, hvad og hvem handlingsplanen vedrører. Hvad er the social economy for en størrelse?
Socialøkonomi kan både forstås som en sektor bestående af økonomiske enheder, der arbejder for samfundsmæssige formål frem for profit: ngo’er, koorporativer, impact-virksomheder, fonde og det vi i Danmark kalder socialøkonomiske virksomheder.
Det er en sektor, der vokser – både i antal og andel af økonomien. På europæisk plan udgør sektoren 2,8 millioner enheder, 10 procent af BNP og beskæftiger 13,8 millioner mennesker. Altså ikke uden økonomisk betydning.
I mange år har økonomer lært os, at virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Det er ikke længere svar nok.
Clara Dawe, Akademiet for Social Innovation
Handlingsplanen har til formål at skabe bedre betingelser for at disse virksomheder kan trives og skalere, så deres løsninger og produkter kan gavne flere og skabe større forandringer. Det handler blandt andet om juridiske rammebetingelser og adgang til finansiering, hvor kommissionen opfordrer til og skubber på, at medlemslandene arbejder med at gøre rammebetingelserne bedre og vedtager nationale handlingsplaner.
Men den sociale økonomi refererer også til en bredere international strømning i økonomisk og politisk tænkning, der grundlæggende stiller spørgsmålet, hvad virksomheder og økonomien som helhed er til for.
I mange år har økonomer lært os, at virksomheder er sat i verden for at tjene penge, og at regeringers rolle er at sikre, at markedet fungerer optimalt, så virksomheder har de bedste muligheder for at trives – uanset, hvad de producerer.
Men det er ikke længere svar nok. Virksomheder skal bidrage til at skabe et bedre samfund, økonomien skal gavne de mange og regeringer skal bidrage til at sætte retning på, hvad økonomien skal producere igennem politiske mål eller missioner og investeringer i innovation. Den verdenskendte økonom Marianna Marzucatto er blandt de stærke stemmer i denne bevægelse.
Mange virksomheder taler ind i den udvikling, når de taler om purpose, impact og samfundsansvar.
B-Corp bevægelsen, hvor virksomheder gennemgår en certificeringsproces, hvor de forpligter sig på en lang række parametre, der alle handler om, at de skal arbejde for at være bedst for verden, er også eksempel på dette. Store globale koncerner som Danone, Unilever og Proctor & Gamble har certificeret en række af deres datterselskaber, mens møbelproducenten Skagerak og restaurantkæden Letz Sushi er eksempler på nogle af de 22 danske B-Corps.
Motor i vigtige politiske dagsordener
Og nu kommer vi det til virkelig interessante i handlingsplanen og den måde, som EU-kommissionen anskuer socialøkonomi på: Socialøkonomi bliver ikke opfattet som et add-on til økonomien, hvor godhjertede ildsjæle forsøger at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Socialøkonomi bliver opfattet som en afgørende motor i de store europæiske politiske dagsordener: grøn omstilling, digital omstilling og resiliente og retfærdige samfund.
Med andre ord: Socialøkonomi er ikke en niche for dem, der ikke kan være en del af den ”almindelige” økonomi. Socialøkonomien er der, hvor vi finder løsninger og innovationskraft, der skal drive vores samfund fremad og skabe en mere bæredygtig og inkluderende økonomi til gavn for de mange.
At Kommissionen ikke opfatter socialøkonomi som niche blev understreget ved lanceringseventet i Bruxelles, hvor både kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, og kommissæren for arbejdsmarked og sociale forhold, Nicolas Schmit, deltog og flere gange understregede betydningen af den sociale økonomi for den samlede økonomi. Og det blev understreget af Financial Times Europæisk Økonomi kommentator Martin Sandbu med formuleringen: “The social is not a nice add on to the market economy – the social is in itself productive. It spurs effectiveness and innovation.”
En overset sektor i Danmark
Så hvordan står det til med sektoren i Danmark?
Både godt og skidt.
Godt, fordi sektoren er i vækst, og der er sket en øget professionalisering. Data på antallet af det, vi i Danmark kalder socialøkonomiske virksomheder, er dog desværre mangelfuld. Registreringsordningen, som blev etableret i 2014, er udfordret, fordi mange socialøkonomiske virksomheder af forskellige årsager ikke ønsker at lade sig registrere, men også fordi databasen ikke opdateres tilstrækkeligt, når virksomheder for eksempel lukker. Sociale entreprenører i Danmark estimerer dog i deres seneste rapport fra 2021, at der er mellem 600-700 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og at antallet stiger.
Men det til trods, får området meget lidt politisk opmærksomhed – for at sige det mildt. I starten af 10’erne så det ganske anderledes ud.
Her oprettede man i Erhvervsstyrelsen i 2014 et center for socialøkonomi. Centeret blev nedlagt igen allerede året efter i forbindelse med regeringsskiftet. Siden da har det været småt med opmærksomheden fra politisk hold.
Nogle kommuner har strategier for at fremme socialøkonomi – heriblandt Kolding og Aalborg. Men fra nationalt hold er det ganske uklart, hvad ambitionerne på området er.
Hvis bord lander handlingsplanen på?
Så spørgsmålet er, hvem der griber dagsordenen og de muligheder, som den nye EU handlingsplan giver – og hvordan.
I EU investeres der mange millioner euro i at fremme og understøtte sektoren. Men de penge kommer ikke til at gøre gavn i Danmark, hvis ikke vi gør noget aktivt for at kanalisere dem ud til de mange socialøkonomiske virksomheder, som, flere undersøgelser viser, hungrer efter finansiering til at bygge deres virksomheder op og skabe bæredygtige forretningsmodeller.
Fokus i Erhvervsstyrelsen på denne dagsorden synes pt. primært at ligge på at understøtte arbejdet med samfundsansvar i almindelige virksomheder, blandt andet gennem arbejdet i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Det er også vigtigt og rigtigt – og det kan faktisk være to sider af samme sag.
De socialøkonomiske virksomheder kan spille en afgørende rolle i virksomhedernes arbejde med verdensmål og socialt ansvar, fordi de har det sociale formål først i forretningsmodellen og ofte er specialiserede i at arbejde med diversitet, inklusion, cirkulær økonomi med mere – alt det, som virksomhederne skal have fokus på.
Den aktuelle situation med manglen på arbejdskraft i mange virksomheder og brancher er en oplagt anledning til at kigge mod de socialøkonomiske virksomheders ekspertise i forhold til diversitet og inklusion på arbejdspladser, så opsvinget bliver en motor i at inkludere flere i arbejdsfællesskaberne.
En anden oplagt vej frem i Danmark er at sætte større fokus på social ansvarlighed i offentlige indkøb. Der er gode takter i nogle kommuner, som arbejder strategisk med det, og som man kan lade sig inspirere af. Men på statsligt niveau er der fortsat lang vej og meget lidt fokus på den rolle, man med sine indkøb kan spille i at fremme sociale og samfundsmæssige mål. Her kan man lade sig inspirere af den britiske regerings indkøbspolitik.
En mere social økonomi
Der er behov for mere politisk fokus på de ressourcer og potentialer, der ligger i socialøkonomien og en målrettet indsats for, at sektoren får bedre vilkår for at trives. Ikke for sin egen skyld, men fordi vi taber innovationskraft og nye og bedre løsninger på samfundsproblemer på gulvet, hvis vi ikke gør det.
Men der er lige så meget behov for, at vi i Danmark begynder at forstå og tale om, at den sociale økonomi ikke kun handler om små virksomheder, der – al ære og respekt for det – skaber beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Det handler om en langt mere omsiggribende transformation fra en forståelse af markedet, som profit før alt andet, til en motor for at opnå samfundsmæssige mål – grønne, sociale og økonomiske.
Se det er da en bølge, der er værd at ride med på.
Klummen er skrevet af Clara Dawe, som er programleder i Akademiet for Social Innovation. Hun har tidligere arbejdet i blandt andet Tænketanken Mandag Morgen og Socialministeriet. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens holdning.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
