Af Hanne Brinch, CEO og grundlægger, Foundgood
Netop i disse dage er vi mange, der sidder og sveder over vores afrapporteringer til de danske fonde. 2022 er slut, og der skal gøres status: Hvordan blev pengene brugt? Hvilke aktiviteter fik vi afholdt? Og vigtigst af alt: Hvilke nye resultater fik vi skabt med vores indsats? Med andre ord har vi haft reel impact på verdens gang?
Det sidste kan være meget svært at sige noget om, og mindre kan heldigvis også gøre det for rigtig mange af os.
Lad mig dele nogle perspektiver på afrapporteringer med jer og en fortælling om en konkret case ”Giv ordet til de unge”, som ph.d.-studerende Ulrik Bak Kirk fra Aarhus Universitet arbejder på sammen med videnskabelig assistent Nina Maindal.
To akser til at forstå projekter
Da jeg i sin tid udviklede ideen bag lærings- og dataopsamlingsplatformen Foundgood, tænkte jeg ikke først og fremmest på tal. Nej, jeg tænkte mere på måder at fortælle historier om forandring med en fælles struktur. Metoder til at dokumentere det over tid og alt sammen for at støtte den samtale om resultater, der fremmer læring og udvikling.
Men fondsprojekter er jo meget forskellige, og for at favne denne forskellighed er jeg i den senere tid – på baggrund af mine mange samtaler med fonde – begyndt at anskue fondsprojekter ud fra to akser.
Den ene akse er det eksperimenterende over for det velafprøvede. Med andre ord skal det støttede projekt skabe ny viden, nye indsigter og nye løsninger? Eller er formålet at skalere noget velkendt, så det kommer endnu flere til gode?
I den eksperimenterende afdeling er det svært at afrapportere faktiske adfærdsforandringer (outcomes) og blivende resultater (impact). I denne kategori arbejdes der med at efterprøve hypoteser, udføre eksperimenter og i det hele taget gå eksplorativ til værks. Her handler afrapporteringen ofte om at dokumentere det sete og det skete (output) og så langsomt skabe nye erkendelser.
I de velkendte og velafprøvede koncepter er det lettere at sætte mål og afrapportere på egentlige forandringer. Måske kan man tilmed sammenligne med tidligere resultater og dokumentere den målbare forskel, projektet har haft (outcomes og impact).
Den anden akse handler meget enkelt om, hvor tæt en fond ønsker at følge et givent projekt. Hvis fonden ønsker at følge indsatsen på helt nært hold, så kræver det hyppigere og grundigere dokumentation fra bevillingsmodtageren, end hvis fonden blot ønsker at give en donation og så få en rapport, når projektet er slut, for eksempel med det formål at lære og dele viden.
Et konkret projekt: Giv ordet til de unge
Ulrik og Ninas projekt ‘Giv de unge ordet’ er et eksplorativt projekt. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan samskabelse, dialog og tværmediel formidling kan fremme engagement, kritisk refleksion og dialog hos unge.
Fakta om Giv de unge ordet
‘Giv de unge ordet’ udsprang af et ønske om at fremme naturvidenskabelig dannelse og stimulere kritisk og aktiv refleksion gennem nytænkende forskningskommunikation med unge omkring deres mentale sundhed, teknologiske sundhedsløsninger og det gode liv. ‘Giv de unge ordet’ har haft fokus på, i direkte og tæt samarbejde med unge, at udvikle en række digitale og fysiske forskningsformidlingskoncepter.
Projektets forandringsteori:
Overgangen fra ungdomsårene til voksenlivet indebærer både kognitive, sociale og følelsesmæssige ændringer. Nutidens unge er udfordret på flere aspekter relateret til mental sundhed, og flere har mere stress, er mere triste, angste og mindre tilfredse med livet end. Årsagerne hertil er komplekse og består blandt andet af et samspil af øget individualisering, et større præstationspres, teknologi, sociale medier samt en samfundsudvikling med mange muligheder og en usikker fremtid. Vores hypotese beror på, at vi ved at nytænke formidling af mental sundhed og naturvidenskabelig viden kan understøtte dialog og kritisk refleksion blandt de unge.
Ressourcer (Input):
Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med Akademiet for Talentfulde Unge|Midt, Steno Museet og The Animation Workshop/VIA University College i Viborg modtaget 5.214.275 kroner fra Novo Nordisk Fonden til ‘Giv de unge ordet’. X forskere har været involveret i projektet.
Aktiviteter de seneste 3 år (output):
Aktiv deltagelse fra i alt: 1.775 unge.
* Deltagelse på 3 sommercamps med Akademiet for Talentfulde Unge/Midt
* Tre afslutningsseminarer med Akademiet for Talentfulde Unge/Midt
* Afvikling af 11 workshops
* Afvikling af 4 seminarer
* Deltagelse på 2 internationale konferencer
* Samarbejde med 5 unge medforskere
Følgende dokumentation er indsamlet: 51 interviews (8 fokusgruppe interviews, 43 individuelle interviews). 12 events med dokumenterede observationer. Spørgeskema (evaluering af internt samarbejde).
Konkrete produkter til formidling:
* 5 podcast
* 1 udstillingsafsnit på Steno Museet
* 6 animationsfilm
* 1 dialogisk kortspil
* 1 feedback app
Læs mere om projektet på: www.givdeungeordet.dk
Jeg spurgte Ulrik, om han kunne placere projektet i figuren ovenfor, og hvordan projektgruppen har talt om resultater?
Projektet Giv de unge ordet er eksplorativt og uden den store indblanding fra vores sponsorer. Så vi ligger helt klart i nederste venstre hjørne. Jeg tror aldrig, at vi kommer helt over til højre, heller ikke selv om vi skulle begynde at skalere. Vi vil blive ved med at eksperimentere og inddrage ny viden.
Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at vi bevægede os opad i figuren og havde en stærkere dialog med sponsorerne. Jeg tror, det kunne give værdi til projektet. Allerede nu bruger vi afrapporteringsprocessen på Foundgood som et kollektivt refleksionsrum, hvor vi taler om, hvad vi er lykkedes med, og hvilken læring vi kan drage. Et sådant rum kunne vi også fint have med fondene.
Vi afrapporterer på tre forskellige typer af output: konkrete aktiviteter, kommunikationsinitiativer og forskningsaktiviteter. Men resultaterne kommer asynkront ,fordi forskning tager lang tid. Derfor arbejder vi på at speede forskningen lidt op, så den kan bidrage til projektet sammen med de øvrige resultater. Vi har ret meget fokus på procesevaluering for at sikre, at vi er på rette kurs.
Projektet Giv ordet til de unge har i høj grad fokus på formidling og kommunikation. Alt er sket i samskabelse med de unge, og lige så tidskrævende og bøvlet det har været lige så berigende har det været.
Ulrik er overbevist om, at de aldrig var kommet frem til de samme resultater uden de unges afgørende bidrag.
På spørgsmålet om, hvordan gruppen havde delt deres resultater med andre, svarede Ulrik:
Vi har delt vores resultater helt klassisk med en hjemmeside, på sociale medier, konferencer, workshops, udstillinger og faglig formidling. Men vi har også skabt et netværk for borgervidenskab, hvor vi ærligt og åbent har kunnet dele nogle af de udfordringer, vi er løbet ind i undervejs. Jeg synes personligt, at ananas i egen juice kan blive lidt anstrengende, hvis vi ikke også er åbne om de ting, der er svære og bøvlede.
Fra sur pligt til erkendelse, dialog og læring
At jeg personligt bliver begejstret, når jeg taler med Ulrik, er ikke nogen overraskelse. For mig er det Foundgood for fuld udblæsning. Den logiske model i praksis og resultatet af flere års arbejde med at tænke og bygge en platform, der kan hjælpe med at forstå og formidle resultater.
Jeg hæftede mig ved beskrivelsen af, hvor vigtigt det er, at de unge er medskabere i processen, at de føler sig set og hørt i samarbejdet om noget, som har betydning for dem selv. Og at dette er vigtig viden for mange andre projekter, der ønsker at støtte unge og derfor bør medtænkes i designet fra start.
Og jeg blev opmuntret af at høre, at Ulrik oplevede, at det positive aspekt ved dataindsamling og rapportering overskyggede ulemperne, når fokus er på læring for at få viden om resultater og facilitere dialogen herom på fælles evalueringsmøder – og måske for andre fremtidige projekter.
Min drøm er, at dialogen om erfaringer, resultater og impact på sigt vil foregå på tværs af mange forskellige aktører, der bruger Foundgood. Og at det at afrapportere går fra at blive en sur pligt til noget, man næsten glæder sig til, fordi oplevelsen er at det rent faktisk flytter noget.
Hanne Brinch stiftede i 2017 den formålsdrevne virksomhed Found Aid, der driver platformen Foundgood. Hanne har tidligere været 20 år i erhvervslivet hos Mærsk og som partner i konsulentvirksomheden Accenture. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og sidder i bestyrelsen for foreningen 2030 Beyond. Du kan kontakte Hanne på hannebrinch@found-aid.org
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
