“I årtier har vi vænnet os til et system, der nedslider jorden, dræner vores landskaber, skaber enorm dyrelidelse og skaber afstand mellem mennesker og natur. Men landbruget kan være noget helt andet.”
Sådan siger Thomas Høgenhaven, managing partner i venturefonden Planetary Impact Ventures.
Fonden investerer i løsninger, der gentænker fremtidens fødevarer og landbrug.
Læs hans svar på vores spørgsmål i ugens Impact-stafet.
Serie: Impact-stafet
Det vrimler med mennesker, der brænder for at gøre en positiv forskel og tage samfundsforandring til nye højder.
I Impact-stafetten fortæller personer på tværs af sektorer om deres formålsdrevne arbejde i et kort format. Formålet er at inspirere og videregive værdifulde erfaringer, så flere kan lære af hinanden og skabe positiv forandring.
Hver deltager nominerer personer til en “impact-pulje” til fremtidige stafet-artikler. Du kan også bidrage: Send dine forslag til stafet@impactinsider.dk.
Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?
Vi arbejder med investeringer der skal vise, hvor meget vi som samfund har at vinde, hvis vi gentænker fremtidens fødevarer og landbrug.
I årtier har vi vænnet os til et system, der nedslider jorden, dræner vores landskaber, skaber enorm dyrelidelse og skaber afstand mellem mennesker og natur. For helt ærligt: Så fedt er det jo heller ikke at være nabo til en konventionel svineproduktion.
Men landbruget kan være noget helt andet.
Det kan være et sted, hvor jordens helbred genopbygges, hvor vand løber rent, og hvor biodiversitet får plads.
Og det kan være et sted, der igen samler os i fællesskaber — omkring mad, dyrkning, lokal værdiskabelse og et forhold til naturen, der ikke kun er teoretisk, men taktilt og meningsfuldt.
Den Grønne Ungdomsbevægelse har skrevet om, at vi som land sidder i et forestillingsfængsel.
Vi prøver at finde nøglen til det, så vi kan låse os ud af det.
Vi arbejder derfor med at investere i de virksomheder, som er med til at muliggøre et andet fødevaresystem.
Og vi arbejder med at købe jord og forpagte det ud til dygtige mennesker, der forvalter dem efter økologisk-regenerative principper, der styrker jorden. Ikke kun for at sikre fremtidens produktionsgrundlag, men for at gøre landbruget til et samlingspunkt igen. Et sted, hvor vi både kan skabe bedre fødevarer, stærkere fællesskaber og et mere levende landskab.
Det er den mulighed, jeg ser, og som jeg håber at være med til at realisere.
Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan?
Impact er svært at måle. Ofte ser man den ikke selv, fordi forandringer begynder som små ringe i vandet — stille, næsten usynlige bevægelser, som først senere viser sig i mennesker, landskaber og beslutninger.
Og hvis man kun følger de dele, der kan måles, risikerer man at overse helheden: de relationer, perspektivskift og nye vaner, der i virkeligheden driver de mest varige forandringer.
Planetary arbejder i dag gennem to fonde, som hver især skaber forskel på deres egne måder.
Planetary Impact Ventures Fund investerer i tidlige virksomheder inden for jordens sundhed, økologisk-regenerative landbrugsmetoder, naturforbedrende teknologi og et plantecentrisk fødevaresystem. Her investerer vi i iværksættere, der kan ændre hele brancher over tid.
Planetary Soil Fund investerer i selve landskabet — i jord, naturgenopretning og i regenerative landmænd og fællesskaber, der mangler kapital til at skabe varige, levende økosystemer.
For investorer skaber arbejdet en konkret mulighed for at engagere sig i forandringer, der både giver et fair afkast og bidrager til at genopbygge vores natur og fødevaresystem.
For entreprenører åbner det døre til kapital, der ikke presser dem ud af retning, men hjælper dem med at bygge langsigtet.
Og for lokalsamfund betyder det, at jorden igen kan blive et sted, der skaber liv, nærhed og fælles ansvar.
De enkelte forandringer kan være små i sig selv — en ny virksomhed, en økologisk-regenerativ mark, en investor der ændrer perspektiv — men tilsammen skitserer de en ny retning.
Hvad har været din største læring eller overraskelse i processen?
Min største læring har været, hvor meget vi faktisk har at vinde, hvis vi tør se vores kriser i sammenhæng i stedet for som isolerede problemer.
Jordens nedbrydning, vandmiljøets forringelse, klimaforandringer, dyrevelfærd, tabet af biodiversitet og et presset fødevaresystem hænger uløseligt sammen.
Når man først ser det samlede billede, bliver det tydeligt, at løsningerne også hænger sammen. Den rigtige indsats ét sted løfter flere områder på én gang.
Og det er jo i stor modstrid med den offentlige debat hvor vi altid får brudt problemerne ned: Der er et CO2 problem. Der er et problem med enorm dødelighed blandt smågrise. Der er et kvælstofproblem. Der er et biodiversitetsproblem osv. Og alt for tit forsøger vi at løse dem én del af gangen.
Det overraskende er, hvor stort et potentiale der åbner sig, når man arbejder efter denne sammenhæng.
Forbedrer vi jordens helbred, styrker vi vandkvaliteten og reducerer både kemikalieforbrug og CO₂-udledning.
Når vi understøtter plantebaserede fødevaresystemer, påvirker det klima, folkesundhed og landbrugets økonomi på samme tid.
Mange af de gevinster, vi søger som samfund, viser sig at være gensidigt forstærkende, hvis man går til dem helhedsorienteret.
En anden vigtig læring er, at vejen frem ikke primært handler om ny teknologi.
Teknologi kan hjælpe — og gør det allerede i mange sammenhænge — men de mest afgørende skift handler om vores tilknytning til naturen og vores forståelse af, hvad et godt og retfærdigt liv inden for planetære grænser egentlig er.
Når den forståelse ændrer sig, ændrer vores beslutninger sig også: hvad vi investerer i, hvordan vi producerer mad, og hvordan vi indretter vores økonomiske systemer.
Det er en erkendelse, der gør arbejdet både mere meningsfuldt og mere realistisk. Kriserne er komplekse, men mulighederne for forbedring er langt større, end de umiddelbart ser ud.
Hvad motiverer dig til at fortsætte?
Noget af det mest motiverende er, at arbejdet i sig selv er opbyggeligt.
Det giver energi at bruge sin tid på noget, der peger fremad — på løsninger, strukturer og samarbejder, der faktisk kan bygges op. Det er en konkret modvægt til den brede fortælling om, at alt bevæger sig i den forkerte retning.
Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at verden stadig rummer meget, der er værd at glæde sig over.
Johanna Macy beskriver det som evnen til at se krisen klart uden at miste blikket for det, der fungerer, og det ,der stadig er stærkt og smukt. Den dobbelte erkendelse minder én om, hvorfor det giver mening at tage ansvar i første omgang.
Og så insisterer vi på, at det skal være rart at gå på arbejde.
Der findes en forestilling om, at man skal være fuldstændig udmattet for at beskæftige sig med en dagsorden, der handler om overudnyttelse af naturens grænser og samfundets udvikling.
Men hvis man skal kunne holde fast i den nødvendige vedholdenhed, kræver det det modsatte: at man trives, har kolleger, man gerne vil være sammen med, og en arbejdsdag præget af nysgerrighed.
Motivationen kommer derfor både fra retningen og fra hverdagen: at vi arbejder på noget, der kan bygges videre på, at vi gør det sammen, og at verden stadig rummer masser af grunde til at fortsætte.
