“Vi har skabt et rum, hvor kommuner og regioner kan afprøve nye løsninger med et stærkere fokus på effekt og læring,” siger Camilla Bjerre Damgaard og tilføjer.
“Vi dækker risikoen, hvis den forventede effekt ikke opnås. Det øger modet i kommuner og regioner.”
Camilla Bjerre Damgaard er fondschef i Den Sociale Investeringsfond. Læs med, når hun besvarer vores spørgsmål i ugens Impact-stafet.
Serie: Impact-stafet
Det vrimler med mennesker, der brænder for at gøre en positiv forskel og tage samfundsforandring til nye højder.
I Impact-stafetten fortæller personer på tværs af sektorer om deres formålsdrevne arbejde i et kort format. Formålet er at inspirere og videregive værdifulde erfaringer, så flere kan lære af hinanden og skabe positiv forandring.
Hver deltager nominerer personer til en “impact-pulje” til fremtidige stafet-artikler. Du kan også bidrage: Send dine forslag til stafet@impactinsider.dk.
Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?
Som chef for Den Sociale Investeringsfond arbejder jeg med den grundlæggende udfordring, at alt for mange ansatte i det offentlige, i civilsamfundet og blandt leverandører hver dag møder grundlæggende barrierer, som gør, at reaktionen på borgernes udfordringer kommer for sent og for fragmenteret – med det til følge at udfordringer vokser sig for store og dyre.
Samtidig ser jeg en stor mulighed i at bruge sociale investeringer til at ændre den måde, vi udvikler velfærd på: fra kortsigtede løsninger til langsigtede, dokumenterede indsatser, hvor både menneskelig og samfundsøkonomisk værdi tænkes sammen.
Konkret arbejder vi i Den Sociale Investeringsfond med at mobilisere kapital, viden og partnerskaber på tværs af kommuner, civilsamfund og private aktører for at skabe løsninger, der forebygger sociale problemer – for eksempel for udsatte unge, beskæftigelse, mental sundhed og hjemløshed.
Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan?
Gennem fondens arbejde er det lykkedes at realisere indsatser, som ellers ikke var blevet sat i gang, fordi risikoen var for stor, eller fordi effekten lå for langt ude i fremtiden.
For de mennesker, indsatserne retter sig mod, betyder det tidligere hjælp, mere sammenhængende forløb og bedre muligheder for at lykkes i eget liv.
Det omfatter investeringer i ungestøtte til tidligere anbragte, at få mennesker med handicap i beskæftigelse, unge hjemløse i egen bolig, mennesker med psykiske lidelser i job eller at hjælpe type-2-diabetikere til større sygdomsmestring og et bedre liv.
For kommuner og andre offentlige aktører har vi skabt et rum, hvor de kan afprøve nye løsninger med et stærkere fokus på effekt og læring, og hvor vi dækker risikoen, hvis den forventede effekt ikke opnås.
Det øger modet i kommuner og regioner og understøtter samtidig, at kommuner får et bedre grundlag for at videreføre arbejdet efter endt investering. Således er 60 procent af de indsatser, vi har investeret i – som ellers ikke ville være blevet sat i gang – videreført efterfølgende.
Hvad er din største impact-udfordring lige nu?
Den største impact-udfordring er at sikre, at de positive resultater ikke blot bliver enkeltstående succeser, men fører til varige forandringer. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at dokumentere effekter over tid og omsætte viden til handling – også når resultaterne er komplekse og ikke altid kan reduceres til simple nøgletal.
Samtidig er det en udfordring at skabe fælles ejerskab på tværs af sektorer, hvor incitamenter, tidshorisonter og styringslogikker ofte er forskellige.
Særligt spændende bliver det at følge de nye sundhedsråd, og hvordan samarbejdet mellem kommuner og regioner kan blive forløst.
Derudover bruger vi en del tid på at udvikle et investeringsprogram, som skal forebygge højt skolefravær.
Der er bred enighed blandt politikere, forældre, kommuner og mange flere om, at det er en stor udfordring, der kræver akut handling.
Men der er også en masse udfordringer for at finde gode løsninger – blandt andet lav viden om indsatsers effekt, ustabile data og langsigtede gevinster.
Endelig har vi masser af fokus på ungeløftet, hvor tallene desværre taler sit eget sprog, idet antallet af unge uden job og uddannelse fortsat er stigende.
Det bidrager vi til at løse som partner i Ungeløftet, hvor politikerne har givet os den opgave at bygge et investeringsprogram.
Hvad har været din største læring eller overraskelse i processen?
Min største læring er, at mod er en afgørende faktor for impact – og at vores risikovillige statslige kapital kan øge beslutningstageres mod, som ellers begrænses af stramme budgetter og omfattende indsatskrav.
Når beslutningstagere tør investere tidligt og langsigtet – og acceptere, at ikke alt kan forudsiges – kan der opstå der reel forandring.
Jeg har også været positivt overrasket over, hvor stor appetit der er på samarbejde, når formålet er tydeligt, og når vi lykkes med at skabe et fælles sprog for både social og økonomisk værdi.
Hvad motiverer dig til at fortsætte?
Jeg motiveres af at se, at vi faktisk kan flytte grænserne for, hvad der anses som muligt i velfærdssystemet. Når en indsats lykkes, handler det ikke kun om én målgruppe eller én kommune – det handler om at vise, at en anden tilgang kan lade sig gøre.
Det giver mig energi at arbejde i spændingsfeltet mellem vision og virkelighed og være med til at skabe løsninger, der holder – også når projekterne er afsluttet.
Hvad håber du at opnå fremover?
Fremover håber jeg, at Den Sociale Investeringsfond kan spille en endnu stærkere rolle som katalysator for klog og systemisk forandring.
Jeg håber, at sociale investeringer bliver en naturlig del af den måde, vi forandrer og udvikler velfærden i Danmark – ikke som et nicheværktøj, men som en integreret tilgang til at skabe mere effekt, mere forebyggelse og mere værdi for både mennesker og samfund.
Konkret håber jeg, at vi kan skalere flere indsatser, styrke vidensgrundlaget og inspirere flere aktører til at tænke langsigtet, modigt og ansvarligt – og dermed få flere både private og offentlige investorer med i det samarbejde. Der er nemlig et stort behov for både forandringskraft og kapital.
