Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Hvordan skal et klemt civilsamfund kunne varetage rollen som samfundets vagthund?

Civilsamfundet er blevet klemt mellem stat og marked, Hvor det tidligere stillede krav til stat og kommuner, går kravene nu den anden vej. Så hvordan skal civilsamfundet varetage sin vigtige rolle, spørger Knud Vilby.

Der lyttes mindre til organisationerne end før, og til gengæld stilles der flere krav om, at organisationerne skal indordne sig, skriver Knud Vilby. [Foto: Jumpstory]

Af Knud Vilby

Et godt og velfungerende demokratisk vestligt samfund hviler typisk på tre bærende sokler: markedet, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Civilsamfundet er alle de frivillige uafhængige lokale og nationale organiseringer af mennesker for smalle og brede formål: fra idrætsforeninger til fagbevægelse og patientforeninger og alverdens interesseorganisationer.

Vi har et ForeningsDanmark, og civilsamfundet er stærkt. Samfundsfundamentet er solidt blandt andet på grund af et aktivt civilsamfund. Det giver både med- og modspil til den offentlige sektor og til markedet, og det sikrer demokratisk opdragelse og indsigt for titusinder af mennesker.

Men samfundet er ikke statisk, og over de seneste generationer er Civilsamfundet blevet presset og klemt både af en stadig mere omfattende og krævende offentlig sektor, og af markedskræfterne, der på en række områder udfordrer og konkurrerer med civilsamfundet.

Krav fra stat og kommuner presser civilsamfundet

Jeg har livet igennem været beskæftiget med social udvikling og med international udvikling, herunder udviklingsbistand, og jeg besluttede mig for et par år siden for at analysere civilsamfundets udvikling på disse to områder. Det er der nu kommet en bog ud af: ”Civilsamfundet mellem stat og marked”. Jeg ser på udviklingen over de sidste omkring 50 år.

Billedet er ikke sort-hvidt. Civilsamfundsorganisationer laver fremragende arbejde som oftest i et godt samarbejde med myndigheder og andre aktører.

Men analysen viser, at der er opstået store problemer for det klemte civilsamfund. Hvor det tidligere i meget høj grad var civilsamfundsorganisationer, der afdækkede samfundsproblemer og stillede innovative krav til politikere og den offentlige sektor, så er der nu i langt højere grad tale om, at stat og kommuner stiller krav til organisationerne: Hvis I vil ”lege med”, er det på vores vilkår, siger myndighederne.

Der lyttes mindre til organisationerne end før, og til gengæld stilles der flere krav om, at organisationerne skal indordne sig. Det har i visse situationer ført til øget professionalisering og effektivisering, men det har også ført til svækkelser. Management-siden er styrket, faglig uafhængighed er svækket. Og jeg tror, at det brede engagement er mindre.

Organisationerne tilpasser sig

Det er ikke tilfældige udviklinger. Der er stærke paralleller på så forskellige fagområder som International udvikling i den store verden, og socialpolitik herhjemme i Danmark.

I bistanden var organisationerne tidligere med til at presse staten (Danida) til at gå nye veje og øge ambitionerne, og samtidig så staten det som en styrke, at danske organisationer uafhængigt var til stede i lande i verden, hvor udenrigsministeriet ikke selv var repræsenteret. Det gav bredde og styrke. I dag er strategien i langt højere grad, at organisationerne tilpasser sig Udenrigsministeriets overordnede målsætninger.

På det sociale område var de stærke sociale organisationer tidligere i haserne på den offentlige sektor med krav til både stat og kommuner om stærkere og bedre indsatser. Nu stiller ikke mindst kommunerne krav om, at sociale organisationer på en række områder skal arbejde på markedslignende vilkår.

Fondene er kommet til som et meget stærkt element, der givetvis bliver endnu stærkere. Og kommunerne vil (naturligvis) heller lege med fonde, der kommer med penge og finansiering, end med civilsamfundsorganisationer, der typisk stiller krav og beder om penge og finansiering.

Hvem skal agere kritisk vagthund?

Både i socialpolitik og international udviklingspolitik er det nye mantra kravet om et omfattende samarbejde mellem alle aktører. I udviklingssproget hedder det PPP, (public, private, partnership), og når alle aktører arbejder sammen (med støtte fra nationale og internationale fonde), kommer der naturligvis noget godt ud af det.

Men noget går også tabt. Hvem skal agere kritisk vagthund, hvis noget går alt, men alle aktører er forbrødrede? Og hvad med de sociale problemer, der ikke egner sig til sociale investeringskrav om et klart og målbart impact? Man er nødt til at skære de sociale problemer til (og måske skrælle det vanskeligste fra) for at få dem til at passe til investeringerne.

NPM lægger hindringer i vejen

Det er naturligvis langt mere kompliceret end her antydet (det er derfor jeg har skrevet en bog), og det handler også om andre forhold. Eksempelvis mere offentlig topstyring og mindre offentlig lydhørhed, som blandt andet påpeget af Sigge Winther Nielsen i hans bog ”Entreprenørstaten”. Han fokuserer meget på regeringsniveauet, men tendensen går ned gennem systemet og præger i høj grad også kommunerne.

New Public Management-dogmet er en anden vigtig faktor, for selv om NPM i dag er forkætret selv blandt tidligere tilhængere, lægger tænkningen stadig hindringer i vejen for det risikovillige og innovative frivillige arbejde.

Det stadig højere tempo i beslutningsprocessen bidrager sammen med markedets og den offentlige sektors selvsikre eksperter og den mindskede lydhørhed til, at man ofte handler hen over hovedet på den ekspertise og de erfaringer, der er samlet i civilsamfundsorganisationerne.

Dermed svækker man også en del af det demokratiske fundament og af den mere overordnede debat, om hvad det er for et samfund, vi vil have, hvor meget ulighed vi vil acceptere, og hvilke indsatser vi sammen skal prioritere.

Et stærkt og uafhængigt civilsamfund

Længe før man brugte ordet civilsamfund, og inden ord som innovation og impact var ”opfundet” på dansk, leverede de frivillige organisationer nytænkning og konkrete resultater for den enkelte, samtidig med at de påvirkede politikudviklingen og pressede samfundet til forbedringer for de svageste. Det skal de blive ved med, men det forudsætter ordentlige rammevilkår.

Jeg startede med at skrive, at det er i de vestlige demokratiske samfund, civilsamfundet står stærkt.

Det er fordi, civilsamfundet er et afgørende fundament i et virkeligt demokrati og en garanti for, at begreber som menneskerettigheder ikke bare er en abstraktion, men har betydning for den enkelte.

Når civilsamfundsorganisationer er operative på det sociale område og på udviklingsområdet, skal der naturligvis være sikkerhed for, at det fører til noget (der skal fortsat være impact), men man skal ikke glemme, at den aktive civilsamfundsorganisation med bevidste og aktive mennesker har en samfundsværdi i sig selv.

Civilsamfundet er en forudsætning, for at det demokratiske samfund fungerer. Løsningen er ikke kun Folketingets vedtagelse af civilsamfundsstrategier eller appeller om at øge de frivillige indsatser. 

Der er brug for respekt og lydhørhed. Og forståelse for, at denne tredje samfundssokkel skal være både stærk og uafhængig.


Knud Vilby er journalist og tidligere chefredaktør for Dagbladet Information. Han har været formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Foreningen IWGIA og Socialpolitisk Forening og er tidligere medlem af Danidas styrelse. Knud Vilby er også forfatter til bøger om udviklingspolitik og socialpolitik.

Hans nye bog “Civilsamfundet mellem stat og marked” udkommer på Forlaget Frydenlund 29. marts.

Mere du kan læse:

Artikel

Impact Insider skal hjælpe organisationer, virksomheder, fonde, investorer og offentlige institutioner med at finde ud af, hvordan de bedst gør gavn for samfundet –...

Inspiration

Socialt iværksætteri er noget af det mest meningsfulde, man kan foretage sig, og rammevilkårene er overordnet gode. Men der mangler sparring om bæredygtige forretningsmodeller,...

Artikel

Innovation er som en bibelsk plage, der fejer hen over organisationerne, mener professor ved Stanford Universitet Christian Seelos. Et vist mål af innovation er...

Inspiration

Foreningen FISKEN vil gerne måle, hvilken forskel den sociale organisations værested gør for brugerne. Men hvordan kan man det uden at spolere det fristed,...

Copyright © Impact Insider