“Udviklingen inden for S’et i ESG går rygende stærkt.”
Ordene kommer fra Anders Rodenberg. Han er direktør for den amerikanske virksomhed Denominator, der leverer data om den sociale dimension af ESG til finansielle spillere og virksomheder.
Og ifølge Anders Rodenberg står vi på tærsklen til en tid, hvor det danske erhvervsliv for alvor vil omfavne S’et i ESG.
“Jeg har set det tidligere. Når først man får skabt de nødvendige data, så kommer de indsigter, man ikke havde før. Og så går det stærkt,” siger han:
“Data ændrer kapitalstrømme gennem beslutninger, og det er en af de bedste måder at skabe forandring på. Ændrer vi kapitalstrømmene, får vi meget hurtige resultater.”
Nu er vi nået til menneskerne
I sin vurdering trækker Anders Rodenberg på erfaringer fra en karriere med data. Han har arbejdet med strukureret og kvantativ data inden for en række områder, der understøtter store finansielle beslutninger og risikostyring.
Det var ham, en stor nordisk bank ringede til i 2014, da Rusland annekterede Krim, og banken havde brug for at finde ud af, hvilke selskaber der var ejet af sanktionerede russiske oligarker.
Han har også været ansvarlig for det internationale ratingbureau Moody’s dataaktiviteter i Syd- og Nordamerika – herunder opkøb af selskaber.
I Denominator leverer han data – primært om diversitet og inklusion – til globale selskaber, der vil forstå, hvordan deres værdikæder ser ud, og til investorer, der vil vide, hvad de anbringer deres penge i.
Og nu er tiden kommet til at fokusere på mennesker, mener Anders Rodenberg.
“Jeg sad på første række, da de store ESG-ratingbureauer udviklede deres modeller. Og det blev hurtigt tydeligt, at næsten alt handlede om E’et. Det var CO2, vand og biodiversitet. Politikere og aktører var skarpt fokuseret på klimaet,” siger han og fortsætter:
“Nu er vi nået et punkt, hvor alle vil forstå, hvad de skal gøre for at implementere de klimaløsninger, vi har fundet. Og der er mennesker helt afgørende,” siger han.
Livet er mere end penge
For fire år siden havde Anders Rodenberg et hjørnekontor på 50. etage i New York. Han havde, som han udtrykker det, en meget god løn og egentlig udsigt til, at det skulle fortsætte.
Men han havde brug for, at der skete noget.
“Livet er andet og mere end penge,” siger han.
Forretning behøver ikke at være et nulsumsspil. Vi kan skabe forandring og samtidig tjene penge og have det sjovt.
Anders Rodenberg, direktør, Denominator
Så da muligheden for at overtage ledelsen af Denominator dukkede op, sagde han farvel til hjørnekontoret.
“Jeg vil altid gerne ville skabe forandring. Og jeg kunne se, at jeg ikke kunne lave lige så stor forandring i Moody’s, som jeg kunne ved at være i Denominator,” siger Anders Rodenberg.
Data om S’et er tilgængelige
Fra Moody’s vidste han, at der manglede data til at understøtte virksomhedernes arbejde med S’et i ESG.
“De ESG-ratings, der fandtes, så grundlæggende allesammen på E’et, meget lidt på G’et og slet ikke på S’et,” siger han og fortsætter:
“Og de data, der fandtes om S’et, var meget survey-baserede. Jeg er vokset op med data til finansiel risikoanalyse. Og det er objektive, standardiserede data, som man bygger sine analyser på – ikke hvad folk synes om ting.”
Så Denominator gik i gang med at indsamle og strukturere data.
“Data om den sociale dimension er ikke naturligt tilgængelige, fordi der ikke er en global rapporteringspligt på S’et. Derfor ligger data mange tusinde steder i forskellige formater og er samtidig ustruktureret,” siger Anders Rodenberg:
“Men nu er teknologien nået til et niveau hvor vi som virksomhed kan finde alle de kilder, standardisere, harmonisere og linke alt det data, så det hele kommer ind i ét struktureret dataset.”
Data åbner for nye samtaler
I januar udgav Denominator en analyse, der viser, at de 12 største danske pensionsfonde har investeret 97 milliarder kroner, svarende til 15 procent af deres samlede virksomhedsinvesteringer, i selskaber uden en eneste kvinde i topledelsen eller bestyrelsen.
Det er et ret vildt tal.
I et af ligestillingens foregangslande og i en sektor, der på ingen måde er fremmed for ESG, er hver syvende krone investeret i en virksomhed, der ikke har evnet at besætte så meget som én ledende position med en kvinde.
“Det er jo ikke noget, vi har en holdning til som virksomhed,” siger Anders Rodenberg:
“Men vi skaber den transparens, der gør, at folk kan få indsigt i, hvordan situationen er. Og det gør, at man kan have en samtale om det.”
Det grønne område har udviklet sig
I dag er det svært som forbruger eller investor at vide, om man har at gøre med et selskab, som prioriterer for eksempel ligestilling mellem kønnene eller inklusion af medarbejdere med anden etnicitet end dansk.
“Når det er udgangspunktet, er det svært at vide, om der er et problem – og hvis der er, hvor stort problemet så er. Man kan slet ikke have diskussionen,” siger Anders Rodenberg.
På samme måde var det med virksomheders miljø- og klimaindsats for få år siden.
“Hvis man for fem-seks år siden spurgte, hvor meget der var investeret i olie og gas, var svaret, at det ved vi ikke. I dag ville det være svært at forestille sig sådan et svar,” siger Anders Rodenberg:
“Nu har vi nået et modenhedsniveau, hvor man kan tale om, hvor tærsklen for investeringer i fossile brændsler skal være. Er det nul procent? Skal det være 10 procent? Og det åbner for samtalen om at bruge sit ejerskab til at presse et selskab i en bestemt retning.”
Biodiversitet er pludselig overalt
Den samme udvikling ser vi ifølge Anders Rodenberg nu på det sociale område.
“Der er nogle naturlige udviklinger, som data er ret centrale for. Hvor man tidligere ikke kunne foretage sig noget, så kan man pludselig handle, når man får data,” siger Anders Rodenberg.
Der er dog altid en modningsfase, pointerer han.
“Der er altid en periode, hvor nogle er first movers, mens andre lige skal finde deres ben. Og på et tidspunkt bliver det noget helt selvfølgeligt.”
Som eksempel nævner han biodiversitet.
“For tre år siden var der ingen inden for investering, der talte om biodiversitet. Og da jeg i januar var i Davos til World Economic Forum, var det allevegne. Danske Bank har også nedsat et helt team, der kun kigger på biodiversitet i investeringerne. Så der er sket en komplet transition inden for et par år,” siger Anders Rodenberg.
Der vil komme nye produkter
Nu, hvor data på de sociale parametre er blevet tilgængelige for virksomhederne, ser vi se en tilsvarende udvikling internationalt, og Anders Rodenberg, at det samme vil ske i Danmark.
“Nu er det muligt for forbrugere og investorer at komme ind og sige: ‘Jeg går meget op i biodiversitet og køn’ eller ‘Jeg går meget op i vand og etnicitet,” siger han og fortsætter:
“Når det sker, får man skabt individualiserede finansielle produkter. Og så snart nogle begynder at gøre det, vil andre gøre det samme, for ellers kan de ikke følge med i konkurrencen,” siger han.
Anders Rodenberg ser det allerede både blandt store finanshuse som Moody’s, Standard & Poors og HSBC og blandt større selskaber med salg til forbrugere.
“Vi er stadig i den fase, hvor det er dem, der virkelig interesserer sig for S’et og kan se, at de kan få en fordel ud af det. Men det vil komme,” siger han
Anders Rodenberg påpeger, at udviklingen bliver accelereret af, at yngre generationer trykker på speederen. Og i takt med at de over de kommende år vil arve formuer på op mod 100 billioner dollars, vil de også få hænderne på rattet.
“Vi vil se en kæmpe disruption,” siger Anders Rodenberg:
“Når de her ting først er begyndt at rulle, kan man aldrig gå tilbage igen.”
Data kan disrupte systemet
For Anders Rodenberg er det et udtryk for, at data brugt rigtigt kan skabe gennemgribende forandringer.
“Data er ikke supersexet. Men det kan have større impact end næsten alt andet,” siger han:
“De gør, at man kan sætte det eksisterende system op til at arbejde for det gode. Og det er noget lettere end at skulle lave hele systemet om.”
Og for Anders Rodenberg er det samtidig en form for et Kinderæg.
“Forretning behøver ikke at være et nulsumsspil. Vi kan skabe forandring og samtidig tjene penge og have det sjovt,” siger Anders Rodenberg:
“De tre ting kan gå hånd i hånd, så man får energi af at gå på arbejde: Man gør en forskel, og det hænger økonomisk sammen.”
