Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Civilsamfundets forkæmper har en vision for et nyt velfærdssamfund med meget mere frivillighed

Vi lever i et velfærdssamfund, der bygger på fortidige forudsætninger, som vi ikke kan være sikre på gælder i fremtiden. Mads Roke Clausen plæderer for et nyt velfærdsmix, hvor frivilligheden fylder meget mere end i dag. Og det er i kommunerne, den nye virkelighed skal opstå.

I en typisk kommune står frivillige i dag for seks procent af velfærden. Det tal skal langt højere op, mener Mads Roke Clausen. [Foto: CamillaHey.dk]

Måske kan man tale om startskuddet til opbygningen af velfærdsstaten, da en kugle fra en 11 millimeter rytterpistol 10. december 1930 borede sig ind i loftet på det netop genopbyggede Christiansborg.

På talerstolen stod Karl Kristian Steincke og præsenterede den socialreform, der er en af velfærdsstatens absolutte grundsten. Og det var ham, kuglen var tiltænkt.

Spørger man Mads Roke Clausen, er tiden inde til et nyt startskud – om end af en anden kaliber. Det skal markere starten på et nyt velfærdssamfund, som hviler på andre piller end de principper, Socialdemokratiet satte i sten for rundt regnet 100 år siden, og som har været styrende for vores velfærd siden da.

Mads Roke har en vision for et samfund, hvor frivillige leverer en langt større andel af den velfærd, det offentlige i dag står for.

”Vi skal have et velfærdsmix, som ikke er billigere, men som skaber meget bedre velfærd, meget bedre relationer og mere tryghed, livsglæde og livskvalitet,” siger Mads Roke.

Det handler om at bruge vores ressourcer bedst muligt. Og det starter i kommunerne.

Den sociale færdselsbetjent

Men inden vi tegner kridtstregerne til det nye samfund, skal vi lige have sat et par ord på skitsetegneren.

Mads Roke startede sin karriere som økonom i Beskæftigelsesministeriet og derefter som taleskriver for Ove Hygum (S) og ved flere lejligheder for Poul Nyrup Rasmussen (S).

Sidenhen har han været direktør for Mødrehjælpen og formand for Frivilligrådet – et organ, der bygger bro mellem staten og det frivillige sociale område. I dag er han direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS). Og så har han skrevet en ph.d.-afhandling om finansieringen af den frivillige sociale sektor.

Vi kan få mere bang for the buck, hvis vi har et velfærdsmix, som er mere balanceret end det, vi har nu.

Mads Roke Clausen, direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud

Man fristes til at kalde Mads Roke for en social færdselsbetjent, som i 25 år har stået i det vejkryds, hvor staten og civilsamfundet mødes, og dirigeret trafikken.

Derfor er det nok ikke så underligt, at han har brug for at starte visionsfortællingen med et forbehold:

”Jeg vil ikke afmontere velfærdsstaten. Jeg ser stadigvæk en stærk offentlig sektor. Jeg ser superstærke hospitaler og en stærk folkeskole. Der er mere tale om en ommøblering,” siger Mads Roke og fortsætter:

”Men jeg tænker, at vi kan få mere bang for the buck, hvis vi har et velfærdsmix, som er mere balanceret end det, vi har nu, hvor vi står utrolig meget på det offentlige ben.”

Frivilligheden skal fylde meget mere

Og hvordan ser det så ud, det Danmark, Mads Roke ser for sig?

”Visionen handler om at få skabt et samfund, hvor vi har meget mere relationel velfærd; hvor vi bruger de ressourcer, vi har langt bedre i forhold til at være til stede i hinandens liv og hjælpe hinanden,” siger Mads Roke.

Det vil sige, at frivillige og de frivillige organisationer skal spille en langt større rolle i alle de sammenhænge, hvor det skaber værdi, når der er kontakt mellem mennesker. 

Målt på medarbejdere fylder kommunerne 85 procent af velfærden på social- og ældreområdet, påpeger Mads Roke. Frivillige udgør i en typisk kommune omkring seks procent. Og det tal skal højere op, siger han og refererer til den britiske civilsamfundsforskningens grand old man, Lester Salamon:

”Salamon siger jo, at i forhold til mange af de udfordringer, vi har, er den civile ressource meget stærkere, hurtigere og mere effektiv end de store offentlige systemer, vi har bygget. Hvis det er rigtigt, så skulle frivilligheden i en kommune måske fylde en tredjedel.”

Fire eksempler på frivillig velfærd

Fire eksempler giver en ide om, hvor Mads Roke vil hen.

Det første er udbringning af mad til ældre.

”I Danmark er det en offentlig ydelse, hvor nogle chauffører drøner rundt og smider maden, og så er de videre. I masser af lande har man organisationer, hvor frivillige bringer maden ud. De har tid til at snakke med Fru Hansen og måske gå om i haven og se, hvordan det går med stauderne,” siger Mads Roke.

Selvfølgelig skal der også være lønnede ansatte i sådan en organisation, så man sikrer, at Fru Hansen får leveret sine krebinetter, som Mads Roke siger.

”Men hvis det nu var 80 procent frivillige, så ville der bare være mere tid.”

Også folkeskolen kunne have glæde af frivillige.

”Hvorfor er der ikke flere frivillige længere inde i skolen til for eksempel at give lektiehjælp? Alle siger jo, at der mangler voksne i skolen. Så lad os da invitere civilsamfundet ind, for pokker,” siger Mads Roke.

Det er ganske svært at være afhængig af at skulle have en ny serviceaftale og samtidig være uafhængig af den, der udsteder aftalen.

Mads Roke Clausen, direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud

I hans samfund er en ny gruppe ansatte rykket ind i skolernes lærerværelser.

”I min vision er der både lærere og pædagoger som i dag, men fremover også frivilligkoordinatorer, som sikrer, at der er flere voksne, som kan have relationer til børnene,” siger Mads Roke.

Og så er der bydelsfrivillige.

”Det er nabohjælp på alle mulige områder. Nogen, der kan hente noget mad. Nogen, du kan snakke med. Nogen, der kan reparere din vandhane, når den drypper – eller ringe til en blikkenslager for dig. Det er simpelthen en revitalisering af det lokale civilsamfund,” siger Mads Roke.  

Og så foreslår han, at frivillige i højere grad skal hjælpe anbragte børn og unge – for eksempel i forhold til efterværn.

“Frivillige kan være brobyggere mellem livet som anbragt og livet som ung voksen, hvor man skal begynde at klare sig selv. Her fejler det offentlige system alt for ofte, og frivillige kan bedre skabe en ligeværdig relation,” siger Mads Roke.

Fortaler og leverandør er en svær kombination

Den frivillighed, Mads Roke beskriver her, har en anden karakter end meget af den frivillighed, vi ellers ser i Danmark, hvor frivillige gør et kolossalt arbejde for at skabe rammer, hvor børn og unge kan dyrke sport og udfolde deres kreativitet.

Og samtidig hylder vi fortalerrollen, hvor civilsamfundsorganisationer bliver talerør for minoriteter og svage grupper, som har svært ved at håndhæve deres egne interesser.

Begge dele er vigtige. Det anerkender Mads Roke, men han mener, at fortalerrollen er svær at kombinere med rollen som leverandør af velfærdsydelser.

”Der er et ideal om, at man er den uafhængige stemme og kan tale politikerne midt imod, når de gør noget forkert. Og det er jo en vigtig funktion. Men det er ganske svært at være afhængig af at skulle have en ny serviceaftale og samtidig være uafhængig af den, der udsteder aftalen,” siger Mads Roke.

I hans vision er der stadig behov for modmagten, den lille mands stemme.

”Men de organisationer behøver ikke at være de samme som dem, der leverer service,” siger han.

Det koger i kommunerne

Mads Roke peger på Meals On Wheels, som opstod i Storbritannien i 1943 og nu også findes i USA, Canada, Irland og Australien. Frivillige organisationer, som leverer dedikeret service i et samspil med det offentlige. Den slags findes der masser af i hans fremtidssamfund.

Men hvor skal de komme fra?

Her vender Mads Roke blikket mod kommunerne.

”Kommunerne er jo operationelle, og det er der, hvor problemerne koger. Det er også dem, der ikke kan få knappen og knaphullet til at nå sammen på grund af økonomien,” siger Mads Roke.

Christiansborgs evne til at tænke velfærdsstrategisk og integrere civilsamfundet har jo vist sig at være stærkt begrænset.

Mads Roke Clausen, direktør, Landsorganisationen af sociale tilbud

Desuden har han ikke meget til overs for innovationskraften blandt embedsfolk og politikere på Christiansborg.

”Christiansborgs evne til at tænke velfærdsstrategisk og integrere civilsamfundet har jo vist sig at være stærkt begrænset. Hvorfor har man ikke for længe siden tænkt det civile ind i højere grad, end man gør? Civilsamfundet er jo henvist til noget puljeland, hvor man også får holdt det væk fra kernedriften,” siger Mads Roke og tilføjer:

”Den christiansborgske trummerum med positioneringer og behov for at bruge penge kortsigtet til at fremme egne dagsordener gør, at jeg ikke er sikker på, at det er det rigtigste sted at starte. Jeg tror, det her skal ske på et kommunalt niveau.”

Kommunerne skal invitere det civile ind

Hvad er det så, de skal gøre ude i kommunerne?

”Det skal starte med, at nogle kommuner tænker: ‘Vores velfærd skal leveres i et andet mix end det, vi har i dag. Og det skal selvfølgelig ske, fordi vi har svært ved at skaffe hænder og penge, men først og fremmest, fordi vi kan få noget bedre, mere relationelt baseret velfærd’,” siger Mads Roke Clausen.

Næste skridt i øvelsen er at invitere civilsamfundsorganisationer ind i et partnerskab om for eksempel udbringning af mad.

”Kommunerne skal starte med at sige: ’Det her er ikke en spareøvelse, men en ommøblering af velfærden, og det er vi parat til at investere i. Vi vil gerne lægge ud med, at fem procent af vores mad bliver bragt ud af nogle frivillige. Vi gør det forsigtigt, lærer af det og bygger det op over tid’,” siger Mads Roke. 

I civilsamfundet skal startskamlen være nysgerrighed.

”De skal starte med at være meget nysgerrige og få lavet nogle gode, langsigtede eksperimenter med nogle kommuner og få nogle erfaringer med, hvordan man kan gøre det her,” siger Mads Roke og tilføjer:

”Og så skal de hele tiden have det benspænd, at det skal gøres på en administrativ light måde, så vi ikke gentager den fejl, jeg synes, vi har gjort med den offentlige sektor, som er blevet alt for administrativt tung.”

Investering i den lokale frivillighed

Men det er ikke gjort med det. Der er behov for en infrastruktur til at understøtte de frivillige organisationer.

Og den skal komme i form af en opgradering af de rundt regnet 70 frivilligcentre, som allerede i dag lokalt hjælper foreninger, synliggør deres aktiviteter og mobiliserer frivillige.

”De laver et rigtig godt og vigtigt arbejde i dag, men de bør jo blive opgraderet, så de er toptunede og kan facilitere det her,” siger Mads Roke.

Frivilligcentrene spiller en central rolle i Mads Rokes fremtidsvision. For de skal udgøre rygraden i den frivillige velfærd og tage sig af det administrative arbejde, opbygningen af velfærden kræver.

”For hvert partnerskab skal der være et frivilligcenter, som hjælper med services,” siger Mads Roke:

”Det er nok ikke med et for hver kommune. Hvis det nu var Høje-Taastrup, så ville frivilligcentret i Taastrup ikke også kunne dække borgerne i Hedehusene. Vi er nødt til at være meget lokale i vores tilgang. Og det kræver en lokal infrastruktur. Det koster nogle penge i investeringer, og de skal findes i de kommunale budgetter.”

En mulighed er, at staten kan være med til at investere i opbygningen.

”Men på sigt skal det her bæres af de skattekroner, der er i en given kommune. Og det er netop en del af visionen, at det skal være letbenet og ikke et stort bureaukrati. Det er en måde at bruge de ressourcer, man har, bedre,” siger Mads Roke.

En sikring af velfærden

Men hvorfor er det egentlig, vi skal lave denne her ommøblering af velfærdsstaten?

For at få bedre og mere relationel velfærd, forstås. Men der er også et andet svar, som bygger på det, Mads Roke kalder nødvendighedens argumenter.

De handler om en velfærdsstat, der er bygget i en periode med høj og stabil vækst og en unik politisk stabilitet. Og det har betydet, at man har kunnet udvide servicen i takt med behovet.

”Men de to forudsætninger kan vi ikke være sikre på, at vi har i fremtiden,” siger Mads Roke.

Hvis ikke vi får foretaget det her strategiske kursskifte, kan man se en velfærdsstat for sig, som bliver mere og mere udsultet.

Mads Roke Clausen, direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud

Han peger på lande omkring os, hvor man ikke har fået foretaget de nødvendige prioriteringer og fremtidssikret velfærden.

”Se bare på England, som er blevet et dysfunktionelt samfund. Fordi man ikke har fået taget de nødvendige diskussioner, har man en situation, hvor befolkningen vil have lavere skat og bedre service, og det kan jo ikke lade sig gøre,” siger Mads Roke.

Den samme udvikling risikerer vi i Danmark, hvis ikke vi gør noget, mener han.

”Hvis ikke vi får foretaget det her strategiske kursskifte, kan man se en velfærdsstat for sig, som bliver mere og mere udsultet, hvor der er mere og mere utilfredshed, mere og mere nedslidning af medarbejderne, fordi det ikke er sjovt at være der. De skal nå alt for meget på alt for kort tid,” siger Mads Roke.

Et opgør med de civile svigt

Men er alt så fjong, hvis bare vi slipper de frivillige løs i velfærdsmaskineriet?

Nej. I hvert fald ikke uden en vis civil sanering. For civilsamfundet bliver nødt til at tage et opgør med sig selv og sin selvforståelse, mener Mads Roke.

”Man må ikke være i tvivl om, at jeg hylder det civile og de civile indsatser. Men hvis jeg skal sige det hårdt, har civilsamfundet haft travlt med at lave den lyserøde fortælling om sig selv for at tiltrække de hurtige penge. Men hvis de virkelig vil spille en anden rolle end i dag, er de nødt til at kigge sig selv efter og se, hvor de skal løfte sig,” siger han.

Mads Roke peger på det, der i forskningen kaldes voluntary failures. På samme måde som der findes markedsfejl og styringsfejl, lider frivillige organisationer også af systemiske fejl, for eksempel favorisering af bestemte grupper. 

”Jeg synes jo, at det er en berettiget bekymring, at hvis ikke man passer på, så går ngo’erne der, hvor pengene er, eller hvor de lækre udsatte er. Derfor er vi nødt til at have noget styring, som sikrer, at vi ikke kun arbejder med de mest attraktive eller prestigegivende sociale problemer,” siger Mads Roke.

De civile svigt var velkendte mekanismer, allerede da Steincke gik på talerstolen i december 1930 og formentlig medvirkende til det bevidste valg om at udbrede de universelle rettigheder gennem sognekommunerne og ikke de ustyrlige civilsamfundsorganisationer.

Og nu er tiden inde til, at civilsamfundet gør op med amatørisme, favoritisme og andre systemiske dårligdomme.

”De civile organisationer skal have et systemisk svar på, hvad man har tænkt sig at gøre ved det de her voluntary failures. De skal levere bred kvalitet for alle. Man skal kunne sige: ’Vi hjælper alle – både de rødhårede og de sorthårede’,” siger Mads Roke.

Først da skal man begynde at skalere den civile velfærd op, mener han. Og derfor opfordrer han civilsamfundets organisationer til at gøre sig klar til et nyt Danmark.

”Civilsamfundets organisationer skal huske, hvor vigtige de egentlig er. Men de må også tage hånd om de her svigt og gøre sig parat til at spille en større rolle,” siger Mads Roke Clausen:

”Det er nødvendigt, hvis man for alvor vil være med til at skalere det civile bidrag. Og det synes jeg jo, man skal, fordi det er så utrolig meningsfuldt.”


Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.

Mere du kan læse:

Artikel

Impact Insider skal hjælpe organisationer, virksomheder, fonde, investorer og offentlige institutioner med at finde ud af, hvordan de bedst gør gavn for samfundet –...

Inspiration

Socialt iværksætteri er noget af det mest meningsfulde, man kan foretage sig, og rammevilkårene er overordnet gode. Men der mangler sparring om bæredygtige forretningsmodeller,...

Artikel

Innovation er som en bibelsk plage, der fejer hen over organisationerne, mener professor ved Stanford Universitet Christian Seelos. Et vist mål af innovation er...

Inspiration

Foreningen FISKEN vil gerne måle, hvilken forskel den sociale organisations værested gør for brugerne. Men hvordan kan man det uden at spolere det fristed,...

Copyright © Impact Insider