Hvordan ser en iværksætter ud?
Det ved du med garanti alt om, for du har jo set Løvens Hule, ikke sandt?
Not!
Iværksættere kommer i alle former og farver, og de er drevet af meget forskelligt. Nogle er drevet af trangen til frihed og fleksibilitet, andre af penge og andre igen af trangen til at skabe et nyt og bedre samfund.
Den sidste type – det vi kunne kalde en social iværksætter eller en samfundsiværksætter – er sådan en som Julie Pi. Hun har stiftet Bloom Institute.
Og i en ny bog er hun netop eksemplet på den type iværksætter, som de kalder idealisterne.
Bogen hedder “Iværksættertyper – Fakta, myter og fremtiden” og bygger på interview, forskning og den hidtil største undersøgelse af iværksættere i Danmark. Og på det grundlag har forfatterne, Mads Váczy Kragh og Eva Beckmann, opstillet syv typer af iværksættere.
Impact Insider har fået lov til at udgive bogens kapitel om idealisten. Der vender vi tilbage til Julie Pi.
Stor betydning for samfundet
Men først lidt om iværksætteri og iværksættere.
Hvorfor synes vi på Impact Insider, det er vigtigt at give denne bog opmærksomhed?
Det svarer bogens forfattere faktisk selv på i indledningen.
“Iværksætterne i Danmark har stor betydning for beskæftigelsen og konkurrenceevnen, innovationskraften og produktiviteten. De er med til at påvirke udviklingen af samfundsøkonomien og er i høj grad med til at definere fremtidens velstand i Danmark,” skriver forfatterne.
For egen regning har jeg lyst til at tilføje, at de sociale iværksættere – dem som Julie Pi – udvikler nogle temmelig vigtige ingredienser til den ret, vi kalder fremtidens velfærdssamfund.
Iværksættere skæres over én kam
Men på trods af iværksætternes betydning for velstand og velfærd, så er vi tilbøjelige til at skære dem over en kam, skriver forfatterne. Og det gælder for såvidt også dem selv.
Hovedforfatteren, Mads Váczy Kragh, beskriver, hvordan han for nogle år siden bidrog til bogen “Iværksættersamfundet”. Efter udgivelsen stod det klart for ham og hans medforfattere, at når det gjaldt iværksætternes personprofiler, havde de kun kradset i overfladen.
“Vi havde stirret os blinde på eget materiale og beskrevet iværksættere som en uniform gruppe og alene sondret mellem den succesfulde og den knap så succesfulde iværksætter,” skriver han i bogen.
Om deres persontyper havde noget med deres succes at gøre, var der ingen, der havde interesseret sig for.
“Mon ikke det er sådan, at den selvstændige revisor næppe lignerden kreative grafiker, lige så lidt som pizzabageren ligner IT-iværksætteren – eller gør de? Man ved det faktisk ikke. Man ved, at personprofilerne hos de succesfulde iværksættere har mange fælles karaktertræk. Men man ved ikke, om alle iværksættere ligner den succesfulde,” skriver Mads Váczy Kragh.
Syv typer af iværksættere
Det kompenserer han sammen med Eva Beckmann for i den nye bog, hvor forfatterne som nævnt opstiller syv typer af iværksættere. Dem får du her, så du har helhedsbilledet, inden du dykker ned i kapitlet om Julie Pi og de andre idealister inden for socialt iværksætteri.
Der er lige to forbehold, som skal nævnes. Faktisk har Mads Váczy Kragh og Eva Beckmann identificeret endnu to typer af iværksættere – imperiebyggeren og den fleksible.
Dem folder forfatterne ikke ud i bogen, fordi de ikke har fundet tilstrækkelig statistisk signifikans for de to typer i det materiale, de arbejder med. Det betyder ikke, at de ikke eksisterer, men bare at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at konkludere, at de findes.
Ja, og så er der det med idealisten, at den type er en, forfatterne selv har tilføjet på baggrund af deres egne erfaringer. Der var nemlig en restgruppe af iværksættere, der ikke kunne placeres i de seks hovedkategorier. Sådan som undersøgelsen var udformet, gav spørgsmålene ikke tilstrækkelig plads til at definere sig som social iværksætter. Imidlertid har forfatterne gennem årene mødt så mange idealister, at de godt tør borge for, at den type eksisterer.
Så lad os kaste os ud i beskrivelsen af de sociale iværksættere. Her kommer kapitel 12 fra bogen “Iværksættertyper – Fakta, myter og fremtiden”.
Iværksættertyper, kapitel 12: Idealisten – formålet er det vigtigste
Denne arketype har vi ikke kunnet teste for, fordi vi i vores undersøgelse ikke specifikt har spurgt ind til de mere idealistiske formål i forhold til at starte virksomhed.
Når vi alligevel kategoriserer arketypen og tager den med her i bogen, skyldes det, at denne type repræsenterer den voksende gruppe af iværksættere, som starter virksomhed med en helt anden målsætning end det at drive en forretning.
Nogle af dem kalder vi sociale iværksættere eller formålsdrevne iværksættere. Idealisten vil typisk „gemme“ sig enten blandt de seks kategoriserede arketyper eller i undersøgelsens restgruppe.
Et af de bedste eksempler på en idealistiværksætter er Thorkil Sonne, som stiftede virksomheden Specialisterne i 2003.
Virksomheden blev etableret, fordi Thorkil Sonne havde undersøgt fremtidsudsigterne på arbejdsmarkedet for sin søn, som var diagnosticeret med autisme. Mulighederne var rent ud sagt virkelig dårlige, og udsigten for hans søn var sandsynligvis en livslang tilværelse på overførselsindkomst. Thorkil Sonne fandt derfor på konceptet Specialisterne, som tog udgangspunkt i, at folk med autisme har unikke evner indenfor udvalgte områder, og at disse evner kan anvendes med værdi i virksomheder og i den offentlige sektor.
Udgangspunktet var altså ikke at skabe en levedygtig virksomhed, der skulle generere profit, men snarere at skabe reelle jobmuligheder for mennesker med et handicap. Afsættet var med andre ord idealistisk snarere end forretningsmæssigt.
Når Thorkil Sonne så alligevel blev iværksætter, skyldes det, at han vurderede, at virksomhedsstrukturen var velegnet til at bevise, at den forretningsmæssige logik også var til stede i hans mission med at skabe jobs til mennesker med autisme – altså at virksomheden kunne tjene penge, samtidig med at man løftede en samfundsmæssig problemstilling.
Specialisternes succes viser med al tydelighed, at Torkil Sonne havde set rigtigt, og at der er en efterspørgsel efter de ydelser, som Specialisterne kan levere. I dag er Specialisterne en veldrevet virksomhed med en omsætning på mere end 25 millioner kroner i Danmark.
Thorkil Sonne har bragt bevægelsen videre ud i verden gennem Specialisterne Foundation,
hvor eksemplet fra Danmark udbredes til andre lande, med det formål at skabe meningsfulde jobs for folk med autisme.
Der findes sociale iværksættere i forskellige afskygninger. Nogle har en meget skarp forretningsmæssig model, mens andre måske mere ligner en forening i sin grundsubstans. Men kendetegnende for denne arketype er, at man starter virksomhed ud fra nogle idealer, som ikke har noget med profit at gøre. Man arbejder for „en sag“, et højere formål.
En større virksomhed som Merkur Andelskasse vil også optræde i denne kategori på grund af deres helt særlige sigte omkring bæredygtighed.
Idealisten kan godt ligne specialisten, men hvor specialisten ikke fokuserer på vækst, så vil idealisten ofte ligne de ambitiøse iværksættere – teamiværksætteren eller serieiværksætteren – fordi målet er at udbrede konceptet meget bredt. Jo bredere man kommer ud, i jo højere grad har man opfyldt sin mission.
Selv om denne arketype kan være vanskelig at definere, er den utrolig vigtig at være opmærksom på, da mange unge i høj grad er formålsdrevne og har et ønske om at se en højere mening med arbejdslivet.
Denne tendens vil også afspejle sig i fremtidens iværksætteri og føre til flere formålsdrevne iværksættere.
Julie Pi, Bloom Institute: Verden har brug for mere original skaberkraft
Julie Pi har skabt virksomheden Bloom Institute, der – kort fortalt – arbejder med skaberkraft for børn og voksne. Ambitionen er at ruste kommende generationer til at leve og fungere i en verden, der kræver både stor forandring og nytænkning.
Virksomheden holder til i højloftede lokaler i Gentofte, nord for København. På 750 kvadratmeter kombinerer Julie Pi og hendes mand, musiker Rasmus Hedeboe, et liv med to iværksætterkarrierer, familielivet med fire kunstneriske døtre og åbne døre for mennesker, der går ind og ud af det skabende fællesskab.
Bloom Institute ønsker at udfolde fremtidens kreative skabere, og på instituttet er de specialister i arbejdet med børn og unge igennem camps, klubber og læringsmiljøer. Indgangen er undervisning og videreuddannelse af voksne, lærere, undervisere og pædagoger, der får værktøjer til at folde deres egne og børnenes passion ud.
“Hvis vi voksne ikke tror på os selv, tror børnene heller ikke på os. Jeg vil gerne bidrage til, at vores dannelsesbegreb bliver fornyet: Hvad er det, vi uddanner vores børn til, og
hvordan lærer vi dem at være i verden, så de kan forstå sig selv? Hvis jeg kan bidrage til det, så er jeg tilfreds.“
På det globale niveau handler det om at kigge ind i, hvad mennesket skal på jorden:
“Vi lander som unikke enheder, hvordan sætter vi det unikke potentiale i spil og undgår at bremse det? Som det er nu, ekskluderer vi en tredjedel af samfundet og misser dermed et enormt potentiale. Vi har hele tiden nogle, der ikke er med på vores fælles rejse. Det vil jeg lave om på. Her ligger for mig svaret på, hvordan vi redder verden. Hvis alle rækker ud efter deres unikke potentiale, så er der plads til os alle sammen på Jorden.“
Født iværksætter
Julie blev færdiguddannet på konservatoriet som blokfløjtenist i 2000 og blev allerede der iværksætter per definition. Der findes nemlig ikke faste stillinger for blokfløjtenister, så det er et vilkår, at man må skabe sin egen indtægt.
„Jeg opdagede hurtigt, at det var uinteressant for mig at spille koncerter. Jeg savnede dialogen med publikum. Der var ingen læring, ingen samtale om, hvad musikken gjorde ved os. Jeg spillede i kirker, hvor man ikke må klappe, og gik hjem uden fornemmelse af, hvad der var foregået i rummet. Det blev jeg trist af.“
Kunst og innovation hænger stærkt sammen
Hun fortæller, at hun længe havde været optaget af kunsten som begreb og dens betydning for menneskets udvikling. Ordet innovation var begyndt at vokse og blev svaret på al udvikling i starten af 00’erne, og Julie ville vise erhvervslivet, at netop kunst og innovation hænger sammen.
“Der er skaberkraft i alle fag – ikke bare de kunstneriske fagområder. Og når innovationen er svaret på alt, skyldes det, at kunsten i erhvervslivet er gået tabt. Erkendelsen kom ud af hverdagssamtaler om arbejdet. Når jeg fortalte, at jeg er kunstner, så svarede folk ’Hvor er du heldig’. ’Heldig!’ tænkte jeg: ’Det er ikke held, det kræver talent, og det er ret
arbejdsomt at være kunstner.’ Men deres svar kom af noget, som jeg blev nysgerrig på. Hvorfor syntes de, at mit arbejdsliv er mere spændende end deres? Dér startede min idé med at finde nøglen til, hvordan vi kan vække kunsten og skaberkraften i alle fagligheder og alle mennesker. Tingene bliver til kunst, når dit unikke potentiale smelter sammen med din
faglighed, og det i forening løfter sig til et tredje niveau – der opstår innovationen! Du bliver kunstner i dit eget fag.“
Julie ser sig selv som en ’formålsdrevet iværksætter’ – andre ville måske bruge ordet ’idealist’ om hende og hendes virksomhed.
“For mig er det vigtige ikke, at jeg ser mig selv som iværksætter, men at der er noget, jeg skal i verden – og så må jeg lære det virksomhedstekniske undervejs.“
Bloom-universets aktiviteter
Forretningsmodellen er en række produkter, der hele tiden er under udvikling:
- • Bloomers Club – kernen i Bloom Institute er en fritidsklub for børn mellem 10-13 år. Den er forældrebetalt, og der er en driftsaftale med Gentofte Kommune i forhold til klubben i Gentofte.
- “Vi bruger de kunstneriske processer til at højne børnenes medfødte nysgerrighed, omsætte idéer til virkelighed og styrke deres selvstændighed – men ind i fællesskabet. Vi laver ikke små egoister. Vi skaber børn, der kan stå i fællesskabet og kan gå ud af det, når de har brug for det, hvilket er vigtigt for unge i dag.“
- • Bloomers Camp – fritidsklubbens aktiviteter og metoder bliver spredt ud til flere via feriecamps med kreative forløb sammen med skoler over hele landet.
- • Bloomers Uddannelse – lærere og pædagoger bliver introduceret til Blooms metoder og får værktøjer og træning i at undervise i kunstneriske forløb og metoder og at håndtere processer, der tager udgangspunkt i, at målet er ukendt, og at idéer og muligheder opstår undervejs i samarbejdet og fællesskabet.
- • Bloomers Rådgivning – en bred vifte af rådgivning om personlig ledelse og kunstneriske processer til blandt andet kommuner.
- “Vi omsætter hele tiden Bloom-metoden til nye, relevante produkter for nye målgrupper. Senest i „Grow your own way“, hvor vi laver fondsstøttede projekter, der skaber rammer for iværksætteri og skaberkraft for unge kvinder i udsatte miljøer.“
- • Bloomers Global – udbredelse af Blooms metoder nationalt og internationalt i USA og Kina.
Skaberkraft er ifølge Julie omdrejningspunktet for mennesket i fremtiden – i et helt nyt paradigme eller en ny verden.
“To spor har været styrende for mig og min sag. For det første har jeg oplevet alle steder, hvor jeg har befundet mig – i skolesystemet, på konservatoriet og i mine efterfølgende jobs – at man arbejdede ud fra et mindset og en tilgang, som ikke passede til den nye verden. Det pegede bagud mod industrialiseringen og ikke fremad med mennesket i centrum. Det generede mig og fik mig til at erkende, at noget skulle være grundlæggende anderledes i verden, og at jeg ville kaste mig selv ind i den ligning, der skulle være med til at løse det.“
Julie mener, at hvis vi for alvor skal ændre noget i verden, er vi nødt til at starte med at ændre de rammer, vi giver vores børn. Derfor er Bloom Institutes udgangspunkt at arbejde med skaberkraft for børn og de voksne, der er omkring dem.
“Det andet spor, som har været ikke bare styrende, men en decideret drivkraft, er en indre nødvendighed for at skabe en udvikling, der er stærkere og hurtigere end det politiske niveau, der ellers giver retning til udviklingen af vores samfund. Det kommer af en anarkistisk tilgang, som jeg uden tvivl har i mig som en arv fra min barndom i 1970’erne og 1980’erne. En indædt tro på, at de systemer, vi omgiver os med, er selvskabte, og at vi kan ændre dem, hvis vi er mange nok, der ønsker det.“
Den formålsdrevne virksomhed på godt og ondt
Julie koger selv fordelene ved sin virksomhed ned til engagement og motivation, og ulempen er mangel på kontrol.
“Du skal kunne navigere i det andet paradigme, hvor tingene hele tiden skabes i nuet, og du skal være parat til at acceptere den nye form, som ting kan tage. Ulempen er, hvis folk misbruger min måde at drive virksomhed på. Der er jeg sårbar.“
To gange har hun startet virksomhed med nogle, der havde andre dagsordener, og det har kostet hende dyrt.
“Det har taget mig tid at opdage, og først i en alder af snart 50 år har jeg lært at stå ved, at jeg er visionsbæreren. For hvis jeg ikke bærer den vision, så stikker andre af med det
fundament og det community, jeg har skabt, og bruger det til, hvad end deres dagsorden nu måtte være – typisk at tjene penge. Jeg har lært at tage konsekvente beslutninger, når der er brug for det. Det kan gøre ondt, men jeg vokser heldigvis med opgaven.“
Lederrolle og ledelsesstil
Julie opfatter sig selv som en engageret leder, der er god til at monitorere folks udvikling og skabe mening ind i et fællesskab. Hun holder fast i en løbende dialog om, hvor folk er på vej hen, hvad virksomheden har brug for, og hvordan de i fællesskab får de to ting til at spille sammen.
Da en af Julies medarbejdere spurgte hende, hvordan hun fik alle de mennesker, der er i huset, til at arbejde for sig, lød det spontane svar, at medarbejderne ikke arbejder for hende, men for sagen, og at Julie bare „holder sagen i hånden“.
Hun beskriver sin virksomhed som en magnet: Der er nogle, der er inde i kernen, og der er hele tiden nogen, der bliver tiltrukket af det, som foregår i Bloom. Det betyder, at ganske få er fastansat, men at der hele tiden er mange mennesker, der går ind og ud af huset.
“Når man tæller alle vores berøringsflader, er vi måske 100, men vi har reelt kun fem fastansatte og tre timelønnede i virksomheden.“
Julie har desuden en uvurderlig kerne i form af sin bestyrelse og samarbejdspartnere, som hele tiden indgår i en løbende dialog om, hvordan Bloom skal vokse og udvikle sig. Hun beskriver det selv som et stort community, hun konstant skal være i forbindelse med.
“Jeg er hele tiden i dialog med dem, der har opgaver i virksomheden, for at mærke, hvor de er, og hvordan deres indsats spiller sammen med både min virksomhed og deres livsrejse. De giver deres arbejdskraft, så virksomheden udvikler sig, men de gør det også, fordi det bidrager til deres egen livsrejse.“
Familie og rådgivere
Også privat handler Julies måde at være i familie på om at lave et community sammen, der er større end én selv.
“Min mand, Rasmus, og jeg spillede sammen, og det samspil har været vores kerne, og det har jeg testet og udviklet videre på både i min familie og i min virksomhed. Mit liv er ikke opdelt mellem job og fritid. Jeg skifter ikke roller i løbet af dagen. Det betyder, at jeg hele tiden er mig – som mor, som ægtefælle og som virksomhedsleder.“
Julie prøver så vidt muligt at undgå traditionelle rådgivere, da hun synes, at de rådgiver i mere klassisk forstand i et andet paradigme, som ikke fungerer i forhold til hendes virksomhed.
“Jeg bliver nervøs og frygtsom, og det begrænser mig på min rejse til at ændre verden. Men igennem 25 år har jeg trukket på en yogi, som hedder Gyda. Hun hjælper mig med at monitorere min egen udvikling: hvordan jeg forløser mit potentiale og frigør mig fra de barrierer, som jeg har tilegnet mig gennem min opvækst og mine tidlige erfaringer. Det har været mit stærkeste kort. Gyda har en meget stærk menneskekundskab. Hun kan se, hvor jeg er i forhold til den udfordring, som jeg konkret står overfor. Hun giver mig opgaver til næste udviklingsfase uden at kaste mig ud over kanten. Og hun skaber en forståelse for de mønstre, der er i mine handlinger. Hun kan se, hvor tidsånden er på vej hen, og hvordan verden hænger sammen, og det løfter min virksomhed ind i en metafysisk verden, hvor den giver mening på et andet niveau.“
Fremtiden
Ifølge Julie har Bloom Institute allerede om tre år et stærkt fundament i Danmark, hvor metoderne er udbredt nationalt, og så opererer virksomheden forhåbentlig også i Kina og USA.
“Før covid-19-pandemien var vi ret langt med at oprette klubber i Kina, hvor systemet har besluttet, at de skal arbejde på en anden måde. Systemet har længe været optaget af at proppe specifik viden ind i børnene, så de kan opnå en målbar udvikling. At vende den skude er en heftig opgave. Det spændende ved kineserne er, at de har det kunstneriske og håndværksmæssige som et stærkt værktøj, og de har desuden noget spirituelt, der måske kan vække noget i dem. Det er den største udfordring for Bloom, men jeg tror på det.“
Gode råd til andre formålsdrevne iværksættere
Julie er overbevist om, at mange flere får lyst til at skabe egen virksomhed fremover, når de ser, at de kan bruge deres energi til at gøre en forskel for noget, der er større end dem selv. Et par korte gode råd lyder:
- • Værn om sagen
- • Skab den mindst mulige struktur med mindst mulig risiko
- • Spred risikoen
- • Spring ud i det
“Det er faktisk ikke det, jeg selv har gjort. Jeg har gentagne gange kastet mig ud fra timetervippen og i årevis levet med en kæmpe risiko og fundamental usikkerhed omkring mig og min familie. Hvis jeg skulle starte forfra i dag, ville jeg finde tre gode venner og bygge det sammen med dem. Og først når forretningsmodellen var på plads, og jeg kunne se den faktiske pengestrøm, ville jeg slippe det, der ellers giver mig penge. Jeg tror næsten ikke mig selv, når jeg siger det. Det er selvfølgelig afgørende, at den nødvendighed, du har for sagen, får næring – ellers kommer det ikke til at ske. Så luller vi os i søvn med et hav af undskyldninger og antagelser om, hvorfor det aldrig er det rigtige tidspunkt. Så det afhænger af, hvad du er for et menneske, og hvad der giver dig det motiverende skub.“
Fremtiden er også digital
De seneste trin på Julies udviklingsrejse har været erkendelsen af, at hvis konceptet virkelig skal komme ud over rampen, så skal det håndholdte gå hånd i hånd med en digital platform. Det betyder, at der bruges tid og ressourcer på at bygge systemer, der digitalt kan understøtte virksomhedens produkt. På denne måde kan man komme langt længere ud og blive nærværende for særligt de unge og være med til at styrke deres trivsel, hvilket ligger Julie meget på sinde. Det betyder også, at Bloom har fået stærke nye kræfter på banen, som tilfører viden om, hvordan man kan udbrede konceptet digitalt.
Julie som arketype
Der er ikke nogen tvivl om, at det vigtigste for Julie er at skabe en forandring hos den enkelte og i vores samfund. Hun ønsker at udløse menneskets potentiale og gennem sin bevægelse ændre den måde, samfundet udvikler sig.
Julie er formålsdreven, men der er også en meget klar erkendelse af, at hendes mål om at ændre verden går gennem det at drive en virksomhed med et meget tydeligt formål.
Den kommercielle succes i virksomheden vil afspejle, i hvor høj grad formålet bliver indfriet. Hvis ingen køber ind i præmissen, så er der ingen forretning, og omvendt, hvis hele verden ser lyset, så vil den forandring, der skabes, være meget tydelig. Det er med andre ord ved hjælp af markedskræfterne, at en forandring skabes.
Den tendens er blevet tydeligere i mange nyere virksomheder, hvor formålet løftes af markedet. Et nyere dansk eksempel er for eksempel virksomheden Too Good To Go, hvor målet er mindre madspild, men hvor midlet er en kommerciel forretning, hvis økonomiske succes siger noget om, hvor meget mindre madspild man har bidraget til.
Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at se flere formålsdrevne virksomheder i fremtiden. Unge vægter i stigende grad de formålsdrevne virksomheder højt, når de skal vælge job, hvilket vil sikre dygtige medarbejdere for denne type virksomheder i fremtiden.
Bogen “Iværksættertyper – Fakta, myter og fremtiden” af Mads Váczy Kragh og Eva Beckmann er udgivet af forlaget Content Publishing.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
