Connect with us

Hvad søger du?

Universitetspraktikant til ambitiøst og formålsdrevet medie

Impact Insider er et konstruktivt medie med et erklæret formål om at skabe positiv samfundsforandring. Til forårsssemestret søger vi en samfundsinteresseret universitetspraktikant, som brænder for at gøre verden lidt bedre hver dag – og som vil hjælpe os til at lykkes med at være det foretrukne mødested for alle, som arbejder for at skabe positiv social forandring.

[Foto: Ideogram]

Hvad søger vi?
Hvis ovenstående lyder som en mission for dig, er din studieretning mindre afgørende. På et nyt og ambitiøst medie som vores er der meget at tage sig til, og du kan i høj grad være med til at definere dine egne opgaver. 

På Impact Insider er vi stolte af at være grundige og nuancerede, og vi baserer store dele af vores journalistik på solide data og evidens. Gennem research til vores artikler og podcasts kan du hjælpe os med at blive endnu bedre. Brænder du selv for at skrive, vil der også være mulighed for det. 

Herudover kan du være med til at udvikle og arrangere vores journalistiske live-events eller prøve kræfter med forretningsanalyse og -udvikling samt fundraising. Har du andre kompetencer inden for eksempelvis lyd, video, kommunikation eller andet, er du meget velkommen til at byde ind med det. 

Hvad tilbyder vi til gengæld? 
Som universitetspraktikant hos Impact Insider prøver du kræfter med at arbejde i en formålsdrevet start-up og får unik indsigt i de udfordringer og muligheder, som opstår, når man skal have formål og forretning til at hænge sammen. Du vil få sparring og oplæring af redaktøren, der har mange års erfaring med konstruktiv journalistik, og som ved mere om det sociale økosystem end de fleste.

Du bliver en del af et lille, dedikeret arbejdsfællesskab bestående af en redaktør, en journalist og en forretningsudvikler. Selv om vi har forskellige ansvarsområder, tager alle del i udviklingen og produktionen af indhold og den strategiske udvikling af Impact Insider, ligesom vi står til rådighed for sparring og feedback for hinanden. 

Vi lægger vægt på god mental trivsel, og vi har en fleksibel tilgang til arbejdet, fordi vi ved, at ikke alle arbejder bedst på samme måde, tid eller sted. I fællesskab tilrettelægger vi dit praktikforløb, så det passer til eventuelle kurser, eksamener, praktikrapporter, mv.  

Vi holder til i communitiet Thoravej29 tæt ved Nørrebro Station, og her er både god frokost, bedre kaffe og et væld af spændende mennesker og organisationer, som alle – på den ene eller anden måde – arbejder for systemiske forandringer af samfundet.  

Ansøgning og ansættelse
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, etnicitet, seksualitet eller eventuelle handicap. Vi værdsætter mangfoldighed og stræber efter at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne og respekterede.

Send en kort (!) ansøgning og cv til forretningsudvikler Nikolaj Neven på nikolaj@impactinsider.dk. For at undgå vores egne skjulte bias, opfordrer vi til, at du udelader navn, alder, køn og billede i din ansøgning/cv. 

Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du dog mere end velkommen til at kontakte enten Nikolaj på +45 2347 5389 eller chefredaktør Carsten Terp på +45 7195 9295.

Stillingen ønskes besat med opstart 1. februar eller snarest derefter. Samtaler afholdes løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Gode hilsner fra redaktionen.

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på: