FIlantropien har fejlet. Den måde, de store fonde arbejder på, har ikke leveret – og vil aldrig kunne levere – de nødvendige løsninger på samfundets store problemer.
For den strategiske filantropi bygger på en grundlæggende fejlslutning, der gør den ineffektiv som et middel til at bekæmpe problemerne.
I værste fald gør den mere skade end gavn.
Det budskab er stærk tobak. Og det vakte berettiget opsigt, da det blev præsenteret i Stanford Social Innovation Review først på sommeren. Især fordi den ene af artiklens to forfattere er Mark Kramer, en mangeårig fortaler for at effektivisere filantropien så meget som muligt.
“Vi har fået en del reaktioner, men flest positive,” siger Mark Kramer, da Impact Insider fanger ham over en ustabil videoforbindelse.
“Men vi har også hørt fra direktører for store fonde, som har sagt: 'Hør her, jeg kan ikke argumentere mod jeres analyse, men jeg kan jo ikke bare lukke min organisation’.”
Vejen frem er da heller ikke ligetil. Hvis Mark Kramer og hans medforfatter, Steve Phillips, har ret, står filantroper over hele verden i en eksistentiel krise. En livskrise, der omfatter både dem og de ngo'er, de støtter.
For det er hele modellen med fonde, som finansierer udviklingen og opskaleringen af sociale organisationers indsatser, de to filantropiske pionerer skrotter.
Derfor må både fonde og ngo'er klodse bremserne og lave radikalt om på deres tilgang til samfundsforandring – inden de spilder flere penge eller i det værste af alle scenarier forvolder skade på vores samfund.
“Vi har brug for en ny tilgang, og jeg tror ikke, nogen endnu aner, hvad de skal gøre,” siger Mark Kramer.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:





