Sommer, sol og samfundsforandring. Tre ting, der er lige så uadskillelige som The Bee Gees eller Rip, Rap og Rup.
Så nu hvor sommeren sætter ind, har jeg sikret, at du ikke skrumpler igennem feriesæsonen med et manglende hjul i din Ellert.
Jeg har gennemgået alle vores artikler fra første halvdel af 2025. Og for dælen, hvor er der mange gode.
Jeg har udvalgt ti, der tematisk spænder over alle tre sektorer i samfundet, men som alle har det til fælles, at de belyser principielle spørgsmål eller sætter spot på nye bemærkelsesværdige potentialer inden for det felt, vi kalder impact.
God ferie – og god læselyst. Kom tilbage med ild i håret og masser af mod på at skubbe samfundet i den rigtige retning.
Med en banebrydende model vil Jimmy uddanne en million unge i Afrika: Nu er han klar til at skalere
Danske Jimmy Scavenius er i gang med at rejse 100 millioner kroner til at give unge i Afrika en videregående uddannelse. Han er allerede godt i gang i Malawi. Nu udvider han til Tanzania. Og et avanceret finansielt instrument spiller en afgørende rolle i hans skaleringsplaner.
Verden har brug for impact unicorns. Sådan designer vi dem
Den franske impact-nestor Olivier Kayser har brugt tre år på at destillere et helt livs erfaring i forretning og socialt iværksætteri til en guide for dem, der vil skabe reel forandring. Men han lover ikke, at du bliver glad for det, han har at sige.
Er der liv efter fondsbevillingen? Nyt netværk søger svar på det evige spørgsmål
Projekter starter, skaber resultater og lukker. Det vil initiativtagerne til Forankringsforum gøre op med. Sammen med ledere fra sociale organisationer er de gået på jagt efter forretningsmodeller, der kan videreføre og forankre virksomme sociale indsatser.
Bedre ældreliv og stærkere kommunal økonomi: Aarhus vil opfinde et Columbusæg
Med et nytænkende effektcall inviterer Sundhedsfonden i Aarhus NGO’er og virksomheder til at byde ind med løsninger, der kan øge trivsel og sundhed hos ældre i udsatte boligområder. Målet er både sundere borgere og bedre kommuneøkonomi. Men kan det lade sig gøre? Tænketank er skeptisk.
Finansiel kernekraft: Sådan skaber fonde stærkere resultater gennem core funding
Et stigende antal fonde fjerner bindinger og uddeler deres støtte som core funding. Oak Foundation uddeler stadig flere midler som kernefinansiering, fordi fonden mener, det transformerer organisationer og styrker deres impact. Og det bekræftes i forskning. Nu er den internationale trend også ved at slå rod i Danmark.
Corporate volunteering 2.0: Med gratis rådgivning booster EY startups til at løse verdens problemer
Den globale rådgivningsgigant EY vil påvirke en milliard mennesker positivt inden 2030. En accelerator for impact startups er en af vejene. Forløbet er superværdifuldt, siger Johann Liebeton fra virksomheden BioHalo, som har udviklet alternativer til de miljø- og sundhedsskadelige PFAS-stoffer og nu leder efter industripartnere.
Enkel investeringsmodel i Hørsholm skal bane vej for flere sociale investeringer
Hørsholm Kommune og Den Sociale Investeringsfond vil over de næste 14 år give 16 udsatte børn og unge et læringsforløb hos Lær for Livet. Investeringen har kun ét resultatmål, og håbet er, at denne enkle model kan inspirere andre små kommuner til at afprøve sociale effektinvesteringer.
Social tech-startup lancerer smykker, der gør tryghed til et fælles ansvar
Da Dorte Caroline Knudsen fyldte 40, besluttede hun at blive social entreprenør. Nu lancerer hendes virksomhed, all.u.me, et smykke og en app, der skal gøre tryghed til et fælles ansvar – og starte en samtale om kultur, chikane og frihed.
De fik en arv – og investerede den klogt. Nu hjælper de langt flere forældre i krise
Hvordan får man mest ud af en uventet portion frie midler? Læs her, hvordan Foreningen Enestående Forældre forvandlede en arv på seks millioner kroner til markant impact.
Det er svært at skalere impact, viser ny analyse. Én type donor er afgørende
Identificer et problem, byg en løsning, skaler den. Og når den er oppe i skala, er din organisation selvfinansierende. Nej, viser ny undersøgelse af 28 succesfulde NGO’ers økonomi. Den antagelse er lodret forkert. Og det bør afføde seriøse overvejelser hos især fonde, der ønsker at skabe varig forandring, mener kvinden bag undersøgelsen.
Du troede vel ikke, at jeg ville sende dig på ferie uden at give dig en bonus med i baglommen?
Og der er faktisk tale om den mest læste artikel det seneste halve år.
I januar satte vi gang i noget nyt, som vi kalder Betalt Indhold. Det er simpelthen journalistik, som er eksternt finansieret, men som stadig lever op til vores formål og vores journalistiske krav.
Pilotprojektet er en guideserie om fondes (stigende) ESG-krav til bevillingsmodtagere. Den er finansieret af Nordea-fonden. Og den første artikel i serien skal du selvfølgelig også have med dig på ferien.
Vil du i øvrigt vide mere om vores betalte indhold, kan du læse vores retningslinjer her.
Derfor skal civilsamfundet spidse ører, når der bliver talt om ESG
BETALT INDHOLD: ESG er mere end et buzzword. Og for civilsamfundet bliver ESG en kritisk dagsorden, hvis man fortsat vil gøre sig attraktiv over for fonde. I en ny artikelserie gør vi civilsamfundet klogere på, hvordan man kan forholde sig til den nye bogstavkombination | Denne artikel er gratis tilgængelig takket være støtte fra Nordea-fonden.




