Connect with us

Hvad søger du?

Podcast

Podcast til juleferien: Kom med på vores mission

Fik du hørt Mission: Impact? Hvis ikke, så kan du lytte til vores anderledes juleeventyr i din ferie og få et unikt indblik i livet som social iværksætter. Garanteret uden spor af pebernødder.

Julen nærmer sig med hastige skridt. Forhåbentlig betyder det tid til ro, refleksion – og måske også lidt ekstra plads i ørerne til gode fortællinger. 

Hvis du ikke allerede har lyttet til vores podcastserie Mission: Impact, vil vi gerne invitere dig med på vores lidt alternative juleeventyr. 

Igennem et år har vi optaget vores egne samtaler og sat dem sammen til en fortælling om at være social iværksætter – med alt hvad det indebærer af passion og idealer, konflikter og tvivl, stress, jubel og fortvivlelse. Og ikke mindst drømme.

I serien får du et sjældent indblik i det svære samspil mellem sociale entreprenører og de fonde, der understøtter en stor del af den sociale innovation herhjemme. 

Hvordan skal man navigere i en virkelighed, hvor der konstant mangler penge, tid og båndbredde til at tænke dybt og mærke efter, om man stadig styrer efter sin Nordstjerne?

Mission: Impact er en rå og ærlig – nogle ville måske sige brutal og nådesløs – fortælling for dig, der arbejder i en ngo eller en social virksomhed eller overvejer at kaste dig ud i socialt entreprenørskab. 

Og så er det for investorer og donorer, som gerne vil forstå de organisationer, I skal arbejde sammen med. 

Kom med fra begyndelsen. Lyt til episode 1 her: 

Du kan også høre alle otte episoder på din foretrukne podcastplatform.  

God lyttelyst. Og rigtig glædelig jul fra alle os til alle jer. 

Mere du kan læse:

Artikel

Der er mere brug for civilsamfundets bidrag til velfærden end nogensinde. Derfor forstår Frivilligrådets formand, Anna Bjerre, ikke den politiske beslutning om at lukke...

Samtale

Virksomheder kan opnå smådriftsfordele, hvis de begrænser sig, siger Marcus Feldthus. Og det vil både være godt for den enkelte virksomhed og for planeten....

Artikel

En ud af tre kvinder i verden vil opleve et eller flere seksuelle overgreb i deres liv, og næsten alle vil opleve kønsbaseret grænseoverskridende...

Artikel

Philips Foundation, We Share Forward og World Diabetes Foundation går sammen i ImpactBridge for at finansiere sociale entreprenører, styrke sundhedssystemer i det globale syd...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading