Lyt til artiklen her, eller læs videre nedenfor.
Børn udsættes i stigende grad for krænkelser på nettet. Nu skal et nyt initiativ skabe mere digital tryghed for børn og unge i Region Midtjylland.
TrygFonden og TryghedsGruppens regionale råd i Midtjylland har afsat 30 millioner kroner til en tre-årig indsats, der skal gennemføres i samarbejde med SUS – Socialt Udviklingscenter.
“Vi vil bruge regionen som et laboratorium og udviklingsrum, hvor vi i fællesskab med de forskellige aktører, der er på området, kan finde nogle løsninger, der kan sikre tryghed for børn og unge i den digitale verden,” siger Philipp Pechmann, der er chefkonsulent i SUS.
En rapport lavet af Epinion for Red Barnet og TrygFonden i september 2024, viser, at børn og unge i stigende grad bliver udsat for ubehagelige oplevelser på nettet.
69 procent af de 4.171 adspurgte børn og unge i alderen 9 til 17 år har været udsat for en eller flere ubehagelige oplevelser online det seneste år. I 2021 lå det samme tal på 42 procent.
Rapporten viser også, at sårbare børn og unge er særligt udsatte i deres digitale liv. Blandt børn, der føler sig ensomme, har 84 procent været udsat for digitale krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser, og tallet er 79 procent blandt børn og unge i lav trivsel.
Indsatsen kommer til at have et fokus på de yngste børn i skolealderen, der tager de første skridt ind i deres digitale liv, også kaldet de digitale debutanter, og særligt på børn og unge i sårbare positioner.
Det er nogle vigtige grupper at have fokus på, mener lektor ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Andreas Lieberoth.
“Der er en kæmpe forskel på socioøkonomiske forhold og beskyttende faktorer. Der er nogle børn og unge, som nærmest er overbeskyttede, og andre er underbeskyttede, fordi deres forældre slet ikke er bevidste om denne debat,” siger han og fortsætter:
“Det er vigtigt, at indsatsen kommer godt rundt i krogene og undersøger forskellige børns virkelighed. Der er en social slagside, som et stort projekt som dette kan rumme langt bedre end et specifikt forskningsprojekt, som er på bestemte skoler og har en bestemt løbetid.”
Børn og unge vil blive inddraget
Indsatsen er blevet indledt med en researchfase, og i den næste fase inviteres de første aktører ind i det, der kaldes et laboratorium.
Det dækker over et rum for eksperimenter og refleksioner, hvor forskellige aktører og parter deler fortællinger og erfaringer for sammen at finde løsninger.
Disse aktører inviteres ind i laboratorierne
SUS vil invitere børn, unge og forældre ind i de sociale laboratorier.
Derudover er nogle af de relevante aktører også skoler, SFO’er, interesseorganisationer for forældre, altså lokale forældreforeninger, foreningslivet, hvor børn har deres dagligdag både analogt og digitalt.
Andre aktører er PPR, familiepleje, SSP og repræsentanter fra de forskellige rådgivningstilbud, som Red Barnet og Børns Vilkår har, der også er i berøring med børns digitale liv.
Derudover kan organisationer som Red Barnet og Børns Vilkår også inddrages som vidensaktører på feltet.
I den kommende fase inviteres børn og unge, forældre og fagpersoner ind i laboratoriet for at blive klogere på børnenes oplevelser, og hvordan målgruppen selv oplever udfordringerne.
Ifølge Andreas Lieberoth fra DPU er det netop vigtigt at involvere børnene, fordi der hurtigt kan skabes en samtalekløft mellem børnene og de voksne. Det sker, fordi de voksne i høj grad ikke forstår, hvad der foregår digitalt, fordi trendsene ændrer sig meget hurtigt.
“Der er en stor tillidskløft mellem børn og voksne, når de er kommet et stykke ind i den digitale socialiseringsproces. Børnene har fået så mange signaler om, at de voksne gerne vil skælde ud over det, de laver online, og begrænse deres adgang, at børnene oplever voksne som modspillere i et rum, hvor de har brug for medspillere,” siger lektoren og fortsætter:
“Det er et grumt problem, fordi der ikke er nogen åbenlyse løsninger. Det kræver netop et mere langsigtet arbejde at finde ud af, hvordan man kommer ud af den knibe.”
Senere i foråret inviterer SUS til workshops, hvor forskellige aktører deler fortællinger og indgår i refleksionsprocesser og brainsstorms. Det samme foregår blandt målgruppen.
“Vi vil i fællesskab pege på forskellige samarbejdskonstellationer. Om det bliver 17 små projekter eller fem store – det tager vi hen ad vejen,” siger Philipp Pechmann fra SUS.
Frem til slutningen af 2025 konkretiserer aktørerne de idéer, der skal afprøves i større skala indtil 2027, og gennemfører eventuelt prøvehandlinger.
Systemforandring skal sikre levedygtighed
Indsatsen adskiller sig fra andre projekter ved, at den ikke fra starten har et klart afgrænset problem og løsning.
Målet er derimod at skabe systemforandring ved at gå i dialog med børn og unge, forældre og alle aktører, der er i berøring med børnene. Det kan være skoler, SFO’er, kommuner og helt ned til civilsamfundet og fodboldklubber.
Det betyder, at SUS får en faciliterende rolle, hvor opgaven er at bringe alle parter sammen og bistå dem i at definere udfordringer, løsninger og projekter.
Fordelen ved denne tilgang er, ifølge Philipp Pechmann, at det giver mulighed for at have et stærkt fokus på involvering af målgruppen, altså børn, unge og forældre, og give dem indflydelse på, hvilke indsatser og eksperimenter der skal sættes i gang.
“Fordi vi ikke har et defineret projekt med specifikke målsætninger, tidsperiode og en faseplan, så har vi i stedet fokus på at få aktørerne til at samarbejde, frem for at de kun konkurrerer om de samme midler eller indsatsområder,” siger han.
Målet er, at aktørerne føler ejerskab omkring de løsninger, der udvikles i indsatsen, og at disse løsninger fungerer i praksis og vil blive brugt fremadrettet.
“Sådan vil vi undgå, at det bliver endnu et projekt, som afsluttes og så forsvinder, som man nogle gange kan opleve i andre sammenhænge,” siger Philipp Pechmann.
Udfordringerne ved denne tilgang er, at det kan blive svært for SUS at vurdere, hvilke projekter de skal prioritere ressourcer til, siger chefkonsulenten.
“Samtidig stiller metoden krav til os om, hvordan vi varetager vores facilitatorrolle. Vi skal arbejde med de automatiske spørgsmål, som kommer den første dag: ‘Hvad er målet med det her? Hvor mange børn skal få det bedre, og hvor meget bedre skal de få det?’” Siger han og fortsætter:
“Vi skal alle lære at være i, at vi måske ikke kan svare helt præcist på det fra starten. Det kan være svært både for aktørerne og os at være med i en proces, som er meget åben.”
Styrkelse af de eksisterende systemer
Det særlige fokus på børn og unges tryghed er blevet udvalgt gennem en afstemning blandt TryghedsGruppens medlemmer i Region Midtjylland.
Det er en af grundene til, at TrygFonden og TryghedsGruppen har valgt at allokere 30 millioner kroner til indsatsen, fortæller projektchef i TrygFonden Christoffer Elbrønd.
“Det er en problemstilling, som er meget relevant for os, og som vi arbejder med i forvejen på andre områder inden for vores strategi,” siger han.
For at undgå at indsatsen bliver en knopskydning oven på eksisterende tilbud og projekter har TrygFonden og TryghedsGruppen valgt at skabe et samlende systemforandrende initiativ.
“Hele grundtanken er at få styrket de systemer, som i forvejen er omkring børn og unge. Vi vil helst ikke opbygge en indsats, som ligger parallelt til de aktører, der er omkring børnene, men arbejde inden for rammerne af dem,” siger Christoffer Elbrønd.
Selvom systemforandring kan tage mere tid at gennemføre og blive mere omstændigt end andre projekter, så er TrygFonden engageret på lang sigt, fortæller projektchefen.
“Vi håber, at Region Midtjylland kan fungere som et laboratorium for udvikling af måder til at styrke børns og unges digitale tryghed, der på sigt kan indgå i vores landsdækkende indsatser på området,” siger Christoffer Elbrønd.
