Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Ny serie: Kan en plantebaseret økonomi give os mere impact?

Som vores forretningsverden ser ud i dag, satser vi for meget på de enkeltstående træer, mens vi i virkeligheden burde nære og pleje skovene – i hvert fald hvis vi ønsker virksomheder, der skaber impact. Det mener Graham Boyd, forfatter til bogen “The Ergodic Investor and Entrepreneur”. Læs og se første interview med ham i vores nye økonomiserie.

Vi har brug for et opgør med den vante måde at tænke økonomi på og give meget mere plads til naturen, mener forfatteren Graham Boyd. [Foto: JumpStory]

Click here to read this article in English

Forestil dig en virksomhed som et træ. Du kan anbringe det i en potte, hvor dets overlevelse vil afhænge fuldt og helt af dets egne evner til at suge næring til sig. 

Eller du kan plante det i en skov, hvor dets rødder vil sprede sig og blive en del af et økosystem, hvor næringsstoffer transporteres mellem alle skovens planter. 

Som vores forretningsverden ser ud i dag, satser vi for meget på de enkeltstående træer, mens vi i virkeligheden burde nære og pleje skovene – i hvert fald hvis vi ønsker virksomheder, der skaber impact. For impact skabes bedst og mest effektivt i samarbejdende systemer. 

Det mener Graham Boyd, forfatter til bogen “The Ergodic Investor and Entrepreneur”. 

Han argumenterer for et opgør med den mainstream økonomi, der definerer vores samfundstænkning. Og han mener, vi skal gentænke vores måde at bygge og investere i virksomheder, hvis vi for alvor ønsker at skabe en verden i balance. 

Serie: Ny verden – ny økonomi

Vi har brug for et opgør med den vante måde at tænke økonomi på og give meget mere plads til naturen, hvis vi vil undgå at overskride de planetære grænser. 

Det er budskabet fra Graham Boyd, forfatter til bogen “The Ergodic Investor and Entrepreneur”. Han bekender sig til den ergodiske økonomi, en gren af regenerativ økonomi. 

I en serie af samtaler med Graham Boyd udforsker vi, om en mere naturbaseret tilgang til økonomi er det, der skal til for at skabe virksomheder, der har en mere positiv impact på verden. 

Du kan bidrage til serien med spørgsmål, kritik og ideer. Send dem til carsten@impactinsider. 

For 15 år siden forlod Graham Boyd et ledelsesjob i Procter & Gamble og begav sig ud på en mission, der går ud på at skabe en mere regenerativ økonomi. Drivkraften var et spørgsmål, der blev ved med at summe i hovedet på ham. 

“Jeg er i en virksomhed, hvis formål at forbedre livet for verdens forbrugere. Og jeg er omgivet af passionerede kolleger, som forstår betydningen af polykriser og klimaforandringer. Hvorfor er det så, at vi gør så få og små fremskridt i forhold til at holde os inden for de planetære grænser?” siger Graham Boyd og tilføjer:

“Det hjælper jo ikke, at vi tager et skridt fremad, hvis vi samtidig glider ti skridt baglæns ned ad en glat skråning.”

Vores økonomisk tænkning er behæftet med fejl

Graham Boyds eget svar på det spørgsmål, der red ham som en mare, er, at vores økonomiske tænkning er fejlbehæftet.

“Vi er nødt til at bygge en økonomi, der skaber betingelser for liv. Hvorfor er det så vanskeligt?” spørger han. 

Vi har brug for at gøre andet end det, vi plejer at gøre, forklarer Graham Boyd og eksemplificerer det med en spyflue, som forsøger at komme ud i det fri, men igen og igen rammer hovedet ind i vinduesglasset. 

“Fluen forstår ikke, at den ikke kommer nogen vegne, uanset hvor meget kraft den lægger i sine anstrengelser. Den er nødt til at forstå, at vejen ud kræver, at den griber håndtaget, drejer det og åbner vinduet,” siger Graham Boyd: 

“I 15 år har jeg tænkt over, hvad det er for vinduer, vi mennesker bliver ved med at støde vores hoveder ind i, og som vi aldrig kommer igennem.”

Graham Boyd bekender sig til en økonomisk retning, der går under navnet ergodisk økonomi. Han har en ph.d. i partikelfysik, og det er også derfra, begrebet kommer. 

Den ergodiske økonomi gør op med den mainstream økonomi, der definerer vores samfundstænkning, og som også styrer den måde, vi skaber og investerer i virksomheder. 

I denne uge forklarer Graham Boyd, hvad den ergodiske økonomi går ud på, og hvorfor den efter hans mening giver nogle af de svar, han søger. Senere vil vi bevæge os rundt i den økonomiske skov og udforske dens hemmeligheder. 

Læs med, eller se videointerviewet. Og bidrag endelig med nysgerrige og udfordrende spørgsmål, som jeg kan stille Graham Boyd i de kommende afsnit. Du kan skrive til mig på adressen carsten@impactinsider.dk

Mere du kan læse:

Samtale

Virksomheder kan opnå smådriftsfordele, hvis de begrænser sig, siger Marcus Feldthus. Og det vil både være godt for den enkelte virksomhed og for planeten....

Artikel

Philips Foundation, We Share Forward og World Diabetes Foundation går sammen i ImpactBridge for at finansiere sociale entreprenører, styrke sundhedssystemer i det globale syd...

Artikel

Gennem Impact Cooperatives giver Daniel Halalla afrikanske kvinder i Danmark mulighed for at gå fra ansatte til ejere af deres egne kaffebarer. Læs hans...

Artikel

Som kvinde og kaffefarmer i Kenya har du dårligere adgang til ressourcer, jord, lån og ny viden, end mændene har. Det skal vi lave om...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading