Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Klumme: Giver bæredygtige investeringer finansielle afkast i en verden uden vækst?

Afkastet på bæredygtige investeringer kan stadig stige, hvis vi bevæger os ind i en nulvækstverden, argumenterer Jakob Lage Hansen. Faktisk giver fokus på bæredygtighed større sandsynlighed for et stigende afkast.

"En virksomhed med et produkt, der sælger, samt en fornuftig drift kan godt have overskud år efter år, uden at salget af varer vokser," skriver Jakob Lage Hansen. [Foto: JumpStory]

Jeg er jævnligt ude og fortælle om bæredygtige investeringer. En del af den fortælling er, at det positive aftryk og det finansielle afkast historisk har gået hånd i hånd.

To gange på det seneste – i  podcasten Den Kreative Dåseåbner og på Klimafolkemødet – har jeg  fået spørgsmålet: Kan man også forvente et finansielt afkast på sin bæredygtige investering, hvis vi bevæger os ind i en nulvækstverden drevet af et behov for mere balance i verden? 

Uden at jeg her vil forholde mig til, om vi er på vej ind i den verden eller ej, så er det et interessant spørgsmål, fordi det er fornuftigt at overveje udfaldet af forskellige scenarier, når man investerer.

Selv om der historisk ikke altid har været vækst, har vi i nyere tid vænnet os til økonomisk vækst – på nær i de cykliske tilbageslag, vi økonomer kalder recessioner. 

Men hvis nu nulvæksten bliver mere strukturel, kan man så argumentere for, at der fortsat er positive finansielle afkast på ens bæredygtige investeringer? 

Det korte svar er ja.

For at folde det argument lidt ud vil jeg fokusere på virksomheder, der sælger varer som eksempel. Min ambition er at underbygge argumenterne med konkrete eksempler i kommende klummer.

Grundlæggende er vækst ikke nødvendig for finansielle afkast. En virksomhed med et produkt, der sælger, samt en fornuftig drift kan godt have overskud år efter år, uden at salget af varer vokser. Derved kan den levere et løbende positive afkast til sine investorer – også i en nulvækstverden.

Et bæredygtigt fokus kan øge overskud og finansielle afkast

Men kan overskuddet i virksomheden vokse i en nulvækstverden med de yderligere gevinster, det så giver til investorerne? Det vil jeg mene, det godt kan – måske netop i kraft af det fokus, som bæredygtighed giver. 

For det første kan fokus på bæredygtighed være med til at skabe et produkt af højere kvalitet (for eksempel fordi det er mere holdbart), som gør, at man kan sælge det til en højere pris. Det vil sige, at man kan sælge det samme antal (nulvækst) men få en større indtægter, som alt andet lige – et udtryk, vi økonomer er vilde med – giver større overskud. 

For det andet kan et fokus på bæredygtighed spare ressourcer (for eksempel mindske forbrug af el eller vand) eller skabe produktivitet (for eksempel ved at skabe mere tilfredse eller mindre syge medarbejdere). Det vil – alt andet lige – give lavere udgifter og derved større overskud. 

Så kan man diskutere, om alt andet er lige: Det vil det ikke nødvendigvis være. 

Det kan for eksempel være dyrere at producere et mere holdbart produkt eller skabe de rammer, der giver tilfredse medarbejdere. Men der er i hvert fald basis for, at et bæredygtigt fokus kan skabe rammer og fremme adfærd, der giver større overskud selv i en nulvækstverden.

Der er endnu et argument, for selv hvis der er nulvækst i antallet af solgte varer, kan der godt være et skift i, hvilken type vare der sælges. 

Hvis efterspørgselstrends, lovkrav med mere presser efterspørgslen i en mere bæredygtig retning, så kan en virksomhed, der producerer bæredygtige varer, sælge flere enheder, mens andre virksomheder sælger færre enheder. Dermed kan bæredygtige virksomheder opleve at salg, indtjening og overskud vokser med dertilhørende gevinster til bæredygtige investeringer.

Som finansiel rådgiver skal jeg huske at sige, at der naturligvis ikke er nogle garantier for fremtiden. Men med det sagt, synes jeg samlet set, at der gode argumenter for, at de virksomheder, der tænker bæredygtigt, har en god chance for at generere positive finansielle afkast, også i en nulvækstverden. 

Man kan i virkeligheden vende den om og sige, at netop i en nulvækstverden er der meget, der taler for, at man skal investere med et bæredygtigt fokus.


Jakob Lage Hansen er founder og CEO i den digitale investeringsplatform DoLand. Jakob er uddannet økonom og har tidligere arbejdet med investering i banker og kapitalforvaltere.


Støt Impact Insiders impactjournalistik. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.

Mere du kan læse:

Viden udefra

2025 blev et vanskeligt år for impactinvestering. Men svaret er ikke at gøre mindre. Det er at gøre mere, skriver Dick van Ommeren fra...

Artikel

En ny ESG-rapport fra Kofoeds Skole skal demonstrere, at det ikke er nødvendigt at være en stor organisation for at arbejde med bæredygtighed. Det...

Samtale

Virksomheder kan opnå smådriftsfordele, hvis de begrænser sig, siger Marcus Feldthus. Og det vil både være godt for den enkelte virksomhed og for planeten....

Artikel

Gennem Impact Cooperatives giver Daniel Halalla afrikanske kvinder i Danmark mulighed for at gå fra ansatte til ejere af deres egne kaffebarer. Læs hans...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading