“Vi vil udvikle investeringskoncepter, der på sigt forebygger, at borgernes sociale og sundhedsproblemer vokser sig store,” siger Alexander Bjerregaard-Nielsen og tilføjer:
“Og så skal vi skalere de løsninger, der virker bedst.”
Alexander Bjerregaard-Nielsen er partner i Den Sociale Kapitalfond Effekt. Og han arbejder for, at sociale effektinvesteringer bliver et naturligt, anerkendt redskab i det offentliges værktøjskasse.
Læs hans svar på vores spørgsmål i Impact-stafetten.
Serie: Impact-stafet
Det vrimler med mennesker, der brænder for at gøre en positiv forskel og tage samfundsforandring til nye højder.
I Impact-stafetten fortæller personer på tværs af sektorer om deres formålsdrevne arbejde i et kort format. Formålet er at inspirere og videregive værdifulde erfaringer, så flere kan lære af hinanden og skabe positiv forandring.
Hver deltager nominerer personer til en “impact-pulje” til fremtidige stafet-artikler. Du kan også bidrage: Send dine forslag til stafet@impactinsider.dk.
Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?
Det danske velfærdssystem er stærkt, men en voksende gruppe udsatte borgere får ikke den støtte, de har brug for.
Det er ikke, fordi viljen mangler i det offentlige Danmark, men fordi strukturerne spænder ben – for eksempel 1-årige budgetter, incitamenter, der peger i hver sin retning, økonomisk silotænkning og fokus på dokumentering af aktiviteter.
I Den Sociale Kapitalfond Effekt ser vi sociale effektinvesteringer som en del af løsningen.
Vi stiller risikovillig, langsigtet kapital til rådighed for indsatser, der måles på deres langsigtede effekt for borgerne.
Det er særligt virksomt for borgere med komplekse problemstillinger, hvor reel forandring kræver tid, sammenhæng og betydelige investeringer.
Vi tager risikoen for, om indsatsen virker. Så kommunen skal kun betale, hvis det virker, og kan prioritere løsninger med dokumenteret effekt frem for aktiviteter.
Ved at forbinde problemer, virksomme indsatser og økonomiske incitamenter, så tror vi på, at vi kan skabe mere velfærd pr. krone.
Og hvis vi kan skabe bedre livschancer for mennesker – og samtidig reducere behovet for dyr, reaktiv velfærd – så bør vi som samfund kunne investere os dertil på en måde, hvor risikoen ikke lander ét sted, og gevinsterne ikke forsvinder i siloer.
Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan?
Indtil videre har vores investeringer hjulpet flere end 2.000 udsatte borgere tilbage i arbejde, fra gaden til egen bolig, til bedre sundhed, og mere. Dette har medført offentlige besparelser på mere end 300 millioner kroner.
Effekten stopper dog ikke ved den økonomiske bundlinje. Når et menneske for eksempel går fra ledighed til job – eller fra gaden til egen bolig – så ser vi markante forbedringer i trivsel og sundhed. V
Vi kan også se, at effekten rækker ind i familien. I en af vores investeringer i Randers Kommune målte vi på skolefraværet blandt deltagernes børn, og det faldt fra 36 procent til 12 procent. For når forældre kommer i job, skaber det struktur, stabilitet og nye rollemodeller i hjemmet.
Det er den dobbelte bundlinje i praksis: bedre livschancer for den enkelte + målbare økonomiske gevinster for kommunen.
Hvad er din største impact-udfordring lige nu?
Det er efterhånden veletableret, at det er billigere og mere effektivt at investere i forebyggelse end at behandle symptomerne, når de opstår.
Vi møder mange offentlige chefer ,der ønsker at investere i forebyggelse. Men strukturelle udfordringer gør det svært for dem at gøre det.
Hvor forebyggelse har et mangeårigt perspektiv, løber offentlige budgetter ofte kun ét år ad gangen.
Hvor effekten af god forebyggelse er undgåede (stigninger i) udgifter, fremgår disse sjældent af næste års budget, og besparelsen kan være svær at aktivere.
Hvor de økonomiske gevinster af forebyggelse høstes bredt, ligger omkostningen ofte hos én offentlig instans – og sjældent den, der høster mest.
Jeg er overbevist om, at effektiviseringer kan være med til at muliggøre flere investeringer i forebyggelse, men det er ikke let.
Derfor kigger vi blandt andet på projekter med kortere tidslinje fra aktion til undgået udgift og gerne, hvor der kan aktiveres gevinster undervejs. Og så håber vi at sprede forebyggelsesinvesteringstankegangen derfra.
Hvad har været din største læring eller overraskelse i processen?
Min største læring er, at en social effektinvestering i bund og grund er et tillidsprojekt.
Det kræver mod og tillid fra kommunens side at åbne sit “maskinrum” – data, arbejdsgange, økonomiske forudsætninger – og invitere både investor og ekstern leverandør ind i en åben projektudviklingsdialog. Det er ikke en traditionel leverandørrelation, men et partnerskab.
Det kræver også tillid fra leverandøren, som investerer tid og ressourcer i at udvikle nye løsninger og tilpasse dem til den lokale kontekst – velvidende at betalingen afhænger af de realiserede effekter.
Og det kræver fuld gennemsigtighed, tydelige incitamenter og respekt for hinandens rammevilkår for at navigere i partnerskabet over tid.
Hvis der ikke er en fælles forståelse af målet og en gensidig tillid mellem parterne, falder selv den stærkeste businesscase fra hinanden. Omvendt kan et tillidsfuldt samarbejde løfte resultaterne markant.
Hvad motiverer dig til at fortsætte?
Det, der motiverer mig mest, er at bidrage konkret til at løse nogle af de strukturelle udfordringer, vi står overfor som samfund – særligt manglen på hænder og den økonomiske knaphed i det offentlige.
Vi vil udvikle investeringskoncepter og realisere positive sociale effekter på tværs af velfærdsområderne for at bringe flere mennesker i job, mindske sygefravær og reducere de offentlige udgifter på sigt ved at forebygge, at borgernes sociale og sundhedsproblemer vokser sig store. Og så skal vi skalere de løsninger, der virker bedst.
Jeg og resten af vores team motiveres også af at være med til at udvikle et felt, der stadig er ungt i Danmark.
Vi er stolte af at være med til at definere, hvordan ansvarlig kapital kan bruges konstruktivt i velfærdssamfundet, på socialt bæredygtig vis.
Hvad håber du at opnå fremover?
Jeg håber, at sociale effektinvesteringer bliver et naturligt og anerkendt redskab i den offentlige værktøjskasse. Ikke som et nicheværktøj, men som en strukturel del af løsningen på flere af vores velfærdsudfordringer – især inden for forebyggelse.
Vores ambition er at mobilisere endnu mere kapital og derved kunne hjælpe endnu flere borgere ved at investere i endnu flere indsatser, der dokumenteret skaber varig positiv effekt for udsatte mennesker, på tværs af forvaltninger og områder.
Udover at realisere konkrete resultater i vores enkelte investeringer så har vi stort fokus på, at de virksomme ingredienser i vores indsatser kommer ud at leve organisk, så flest mulige borgere får glæde af dem.
