Impact-stafet: Vi lever i en tid, hvor science fiction forvandles til science fact

’Those who love peace must learn to organize as effectively as those who love war’. 

Dette citat af Martin Luther King Jr. er den største inspirationskilde for Denis Rivin, kritisk optimist og futurist.

“Jeg tror, at vi lever i en teknologisk realisering af denne vison,” siger han.

Læs Denis Rivins svar på vores spørgsmål i ugens Impact-Stafet.

Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?

Jeg arbejder med formidling af menneskehedens fremskridt: en uudtømmelig kilde af opdagelser og gennembrud inden for teknologi, videnskab og global udvikling, der systematisk overses af de fleste nyhedsmedier – eller fremstilles som enkeltstående, usammenhængende lysglimt, der misrepræsenterer faktisk verdensudvikling. 

Men sådan ser jeg dem slet ikke. 

Lige under overfladen på alle de frygtelige ting er der en voldsom understrøm af fremskridt, innovation og nytænkning, der rykker grænserne for det mulige – ikke mindst, og måske endda særligt, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling.

Det er netop sammenhængen, der er interessant, så jeg deler historier om radikal innovation, klimafremskridt og kritisk optimisme i formatet #ActualNews – og jeg viser en hel verden i bevægelse fremad.

Det er kugleskørt at ignorere denne del af udviklingen, men det er præcis, hvad de fleste nyhedsmedier gør: De forveksler det vigtige med det negative, og det skader både vores mentale helbred og vores evne til at skabe innovation – for vi kan ikke bygge det, vi ikke kan forestille os, og vi kan ikke genskabe succes som vi aldrig har hørt om. 

Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan? 

For nyligt kom en kommunaldirektør op til mig efter et foredrag og sagde, at han lige havde fået midler til en beredskabsstilling – dem ville han nu overveje at bruge på en formidler af fremskridt i stedet.

Det er en visionær tanke, for beredskab kan være mange ting, og i en tid, hvor udviklingens hastighed overhaler de flestes fatteevne, kan fokus på fremskridt give et uvurderligt forspring. Det er strategisk fremsyn, der foregriber dårlige beslutninger og løsninger, der er forældede ved fødsel.

Ud over det får jeg rigtig, rigtig mange fantastiske mails og beskeder fra folk, der enten læser mine nyhedsbreve, har været til foredrag eller lytter til mine podcasts, der siger, at min optimisme lindrer deres fremtidsfrygt og hjælper dem igennem klimaangst. Nogle siger, at de bruger det direkte terapeutisk, og at det er med til at give dem håb for deres familiers fremtid.

Hvad er din største impact-udfordring lige nu?

At få mit indhold igennem algoritmerne. Det er lige til at blive konspiratorisk af.

Der er masser af studier, der viser, at både traditionelle medier og sociale medier favoriserer sensationalitet, konflikt og forargelse, men jeg bliver alligevel overrasket over, hvor svært det er at få traction på positive perspektiver.

Min største udfordring er ikke at finde de positive fremskridt – de findes overalt – men at få dem til at blive set, delt og taget alvorligt på lige fod med andre typer nyheder.

Hvad har været din største læring eller overraskelse i processen? 

Jeg har lært, at en vigtig del af mit arbejde er at sidde og stene ud ad vinduet.

Jeg brugte årevis på at piske mig selv de dage, hvor jeg ikke følte, at jeg var produktiv nok, for jeg var påvirket af startup-mentalitet og omgivet af succesfulde iværksættere der kørte 24/7 grind, og som i øvrigt var rigtig dygtige forretningsfolk. Så jeg følte, at jeg skulle arbejde på samme måde.

Men jeg er meget mere en kunstner eller filosof end en forretningsmand, måtte jeg erkende i en smertefuld proces.

Business siger mig intet, og penge er noget af det sidste, jeg tænker på. Ikke fordi jeg har mange af dem, det er bare ikke min ting, overhovedet, og det tog mig mange år at affinde mig med det.

Det har været en gave for mit mentale helbred, men accepten kommer på bekostning af synlighed og løn, for det er svært at vækste, mens man roligt fordøjer verdensudviklingen i eget tempo. Til gengæld elsker jeg mit arbejde.

Hvad motiverer dig til at fortsætte? 

’Those who love peace must learn to organize as effectively as those who love war’. Det er et citat af Martin Luther King Jr., og det har i snart 10 år været min største inspirationskilde – for jeg tror, at vi lever i en teknologisk realisering af denne vison.

De fleste forbinder den grønne omstilling med solceller og ladestandere, politik og tung infrastruktur. Men jeg ser den i langt højere grad som et paradigmeskift og en eksistentiel forfremmelse for menneskeheden, hvor vi opdager nye og bedre måder at gøre alting på. Hvor vi opdager nye og bedre måder at være i verden på.

Vi lever i en tid, hvor science fiction ugentligt forvandles til science fact, og jeg tror personligt, at vi kommer til at se større forandringer på denne side af 2030, end de fleste forestiller sig kommer til at ske i 2050. Folk får brug for hjælp til at finde hoved og hale i udviklingen.

Her står jeg, som en anden grøn omstillings Jørgen Leth, klar med poesi og positive perspektiver, der hjælper folk med at komme igennem forandringerne uden at miste modet. Jeg oplever mit arbejde som helt vildt meningsfuldt.

Hvad håber du at opnå fremover?

Jeg håber at være med til at professionalisere formidling af fremskridt, så det bliver en anerkendt journalistisk genre – ikke et pussenusset afsnit om småting, der også går godt, trods alt, men en seriøs nyhedskategori i sin egen ret. 

En kategori, der samler folk omkring håb, optimisme og enighed, i stedet for at skille dem med frygt, forvirring og uenighed. Ikke for at bruge ’gode nyheder’ som sovepude, men for at bruge eksempler på fremskridt som brændsel til at skabe endnu flere fremskridt.