Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Impact Insider åbner redaktionsrummet for læserne

Impact-måling bliver emnet for første åbne redaktionsmøde, når Impact Insider slår dørene op for en dialog mellem læsere og journalister

Vær med i samtalen om hvilke historier og perspektiver, der er vigtige at dække i fremtiden. Billedet er fra Impact Insiders lancering 24. februar 2022. [Foto: Thomas Sjørup]

Mere inkluderende, relevant og repræsentativ journalistik. Det er et af målene for Impact Insider. Derfor er vi glade for at kunne invitere til vores første åbne redaktionsmøde mandag 20. marts fra klokken 08-09.

Fortæl os hvad du tænker

Vi tror på, at der er ting, du ved meget mere om, end vi gør, og at din viden og dine erfaringer er vigtige. Og at det samme gør sig gældende for alle vores læsere. 

Derfor inviterer vi til åbent redaktionsmøde, hvor du har mulighed for at give din stemme til kende om de emner, vi skriver om, og de historier, du gerne vil læse. Samtidig er det vores mulighed for at nuancere og kvalificere vores journalistik ud fra vores læseres ekspertise og erfaring.

Det er en uformel samtale, hvor alle kan byde ind. Kom med ideer og perspektiver. Sig din mening! Hvad er uklart? Hvad ændrer sig? Hvad er konsekvenserne? Tilføj din stemme og hjælp med at forme vores nyhedsdækning.

Vi vil gerne høre så mange stemmer som muligt, så derfor håber vi, at vi bliver mange, der deler viden med hinanden.

Ved hvert åbne redaktionsmøde tager vi udgangspunkt i et centralt spørgsmål, som optager os og vores læsere.

Det første møde kommer til at handle om noget så centralt som måling af impact. 

Vi vil gerne være klogere på, hvilke udfordringer du møder i arbejdet med at måle effekten af din organisations eller virksomheds arbejde?

Vi vil gerne høre dine overvejelser om, hvordan man kan måle – uden samtidig at spolere den indsats, man måler på. 

Og vi vil gerne høre, hvilke tanker du gør dig om at måle de ting, der er svære at indfange i en survey eller et excel-skema. 

Bring historierne tættere på dig

De åbne redaktionsmøder er vores bud på mere åben og inddragende journalistik. Vi tror, at møderne vil hjælpe os med at skabe et stærkere og mere engagerende produkt ved at få flere forskellige inputs så tidligt i processen som muligt.

Så hvis du har en idé eller et synspunkt om impactmåling, som du vil dele, eller hvis du bare gerne vil hilse på os og de andre impact-læsere, så kom forbi Impact Insider på Lygten 39, 2400 København NV mandag den 20. marts kl 08.

Tilmeld til andreas@impactinsider.dk senest fredag 17. marts kl 12:00. Vi har plads til 30 deltagere.

Mere du kan læse:

Artikel

Impact-økonomien er vokset så hurtigt, at feltet risikerer at blive fragmenteret og ineffektivt. Nu samler Storbritannien trådene i et centralt kontor under Cabinet Office...

Artikel

Projektet ’Plads til flere’ skal matche 150 kvinder med 20 SMV’er henover de næste to år. Projektet er støttet med tre millioner kroner fra...

Artikel

Op til 120 borgere, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling i længere tid, får de næste to år hjælp i pilotprojektet ’God...

Artikel

Vi kan ikke nøjes med at tale om ambitioner. Vi må tage reelt ansvar for at skabe boliger, der fungerer, socialt, menneskeligt og klimamæssigt,...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading