Dette er første del af et interview i to dele om magt i fondsbranchen. I denne artikel reflekterer Helene Bie Lilleør over magtasymmetrien i mødet mellem fonde og sociale organisationer. I del 2 deler hun sine tanker om, hvordan man kan arbejde med magten i relationen.
Du kan lytte til artiklen her eller læse videre nedenfor.
Der er en oplevelse, som nager Helene Bie Lilleør.
Hun sad som nyudnævnt chef for interventionsenheden i Rockwool Fonden, da en social entreprenør kom til hende efter at have startet en ny organisation, som skulle hjælpe udsatte børn og unge.
Ideen havde potentiale, og Helene holdt adskillige møder med den håbefulde entreprenør. Alligevel endte hun med ikke at anbefale en bevilling fra bestyrelsen.
“Hun gik længe og håbede på at få penge fra os. Jeg er ked af, at jeg brugte så meget af hendes tid, inden det gik op for mig, at jeg ikke turde engagere mig i den relation. Den tid kunne hun have brugt bedre på nogle andre,” siger Helene.
Når oplevelsen stadig plager hende, er det, fordi den prikker til et ømt punkt – nemlig den magtasymmetri, der gør relationen mellem en bevillingsgiver og en bevillingsmodtager så sårbar.
Det er den lille, der møder den store. Drømmebæreren, som sidder over for den, der kan gøre drømmen til virkelighed. Eller knuse den.
“Når man sidder i en fond, er det nødvendigt, at man har en stærk bevidsthed om, hvor magtfuld en position man har,” siger Helene.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
