Skriv til Fondsbrevkassen
En konstruktiv dialog mellem bevillingsgivere og -modtagere er afgørende for, at filantropiske indsatser lykkes med at gøre en positiv forskel. Men magtasymmetri besværliggør den fri samtale og udveksling af feedback.
Derfor har Impact Insider skabt Fondsbrevkassen, hvor læsere kan stille anonyme spørgsmål til et panel af ledere fra danske fonde og uddelende foreninger.
For at afspejle fondenes forskellighed lader vi to fondsledere besvare hvert spørgsmål – medmindre der er tale om et spørgsmål, som er rettet til en specifik fond.
Se hvem der er med i panelet her, og indsend dit spørgsmål her.
Spørgsmål behandles anonymt af redaktionen, som forbeholder sig retten til at kuratere, forkorte og redigere spørgsmål og svar.
SPØRGSMÅL
Hvad skal der til for, at en fond vil støtte ‘fortsættelse af en indsats’ (eller det, man kalder drift) – forudsat at indsatsen er vel udviklet og har vist sit værd ?
Vi har de seneste år haft et øget fokus på at tilbyde flerårig og fleksibel støtte.
Inge Grønvold, direktør i Lauritzen Fonden
Tak for det gode og relevante spørgsmål.
I Lauritzen Fonden er vi optaget af at støtte indsatser, der skaber varig forandring for børn og unge i udsatte positioner – og som bidrager til, at flere bliver en del af positive fællesskaber og finder vej ind i uddannelse og job.
Når det gælder fortsættelse af en allerede igangsat indsats, kigger vi blandt andet på:
Effekt og læring: Har indsatsen dokumenteret sin effekt, og er der en tydelig læring, som bygger videre på det tidligere arbejde? Det vil sige: Bliver erfaringer og læring implementeret i kerneproduktet og/eller i organisationen?
Udviklingsperspektiv: Selv om det er en “fortsættelse”, skal der være et blik for videreudvikling – for eksempel i form af skalering, nye samarbejder eller justeringer, der styrker indsatsens relevans.
Bæredygtighed: Vi ser positivt på planer for, hvordan indsatsen på sigt kan blive mindre afhængig af fondsfinansiering – for eksempel gennem samarbejde med kommuner eller forankring i lokale strukturer.
Målgruppens behov: Er indsatsen stadig relevant og meningsfuld i forhold til målgruppens aktuelle udfordringer?
Vi har de seneste år haft et øget fokus på at tilbyde flerårig og fleksibel støtte, som giver vores samarbejdspartnere stabilitet til at planlægge langsigtet og justere deres indsats efter en omskiftelig virkelighed.
Vi prioriterer desuden kapacitetsopbygning hos vores bevillingsmodtagere. Ved at støtte op om organisationers drift og interne udvikling, for eksempel gennem kompetenceudvikling, sikrer vi som fond, at de indsatser, vi støtter, får mulighed for at skabe et varigt aftryk og bliver mere bæredygtige.
Støtte til drift kan være fint og nødvendigt. Men vi har ikke noget ønske om at igangsætte indsatser, som blot lever kortvarigt.
Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat
I Egmont Fonden kan vi godt støtte ’fortsættelse af indsats’ eller drift af en indsats uden udvikling.
Der findes gode og velfungerende indsatser, der for eksempel støtter børn og unge i svære livsvilkår, som endnu ikke kan finansieres fuldt ud gennem brugerbetaling fra eksempelvis kommuner, skoler eller forældre.
Her kan vi som fond for eksempel støtte lønmidler til de medarbejdere, der driver indsatsen.
Vi kan også støtte dele af driften af et initiativ eller en organisation, så organisationer kan ”få arbejdsro” til at udvikle organisationen eller andre initiativer.
Men vi foretager altid en konkret vurdering af indsatsen – herunder hvilken forskel indsatsen kan gøre for målgruppen.
Når vi i Egmont Fonden vurderer, om vi skal støtte en given indsats, har vi blikket skarpt rettet mod indsatsens forandringspotentiale. Altså: Hvordan og i hvilken grad bidrager initiativet til vores vision om, at alle børn og unge har samme muligheder for at skabe et godt liv, uddanne sig og deltage aktivt i samfundet?
Støtte til drift kan være fint og nødvendigt. Men vi har ikke noget ønske om at igangsætte indsatser, som blot lever kortvarigt, og som stopper efter at fondsfinansieringen ophører.
Derfor er vi meget optagede af, at nystartede indsatser arbejder med at udvikle en langsigtet og bæredygtig finansieringsmodel, der ikke er så afhængig af fondsfinansiering.
Derfor ser vi altid på det enkelte initiativs skalerings- eller forankringspotentiale. Altså potentialet til at blive udbredt til flere områder og børn og til at sikre en bæredygtig forankring og dermed sikre forandringer på den lange bane.
SPØRGSMÅL
Hvad er I bange for? Jeg er selv bange for at skulle fyre folk eller ikke at have råd til at holde på dygtige medarbejdere. Hvad med jer?
Min største frygt er, at vi bliver selvtilstrækkelige.
Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden/Tietgenfonden
Min største frygt er, at vi bliver selvtilstrækkelige og kommer til at støtte projekter, der ikke er relevante for de brede fællesskaber.
Det kan der være en stor fare for, hvis vi ikke gør os umage med at lytte til det omgivende samfund – til alle vores interessenter fra nationale NGO’er over folketings- og kommunalpolitikere til det lokale foreningsliv i hele Danmark, i Grønland og på Færøerne.
De bedste resultater skabes, når samarbejdet tager udgangspunkt i jeres ekspertise og ønsker – ikke det, I formoder, at vi måtte ønske.
Laura Thatt, projektchef i Østifterne
Tak for et ærligt og vigtigt spørgsmål. Jeres bekymring er helt forståelig – vi ved, hvor stor en udfordring det kan være at sikre en stabil økonomi og arbejdsro i civilsamfundet.
En af de ting, vi i Østifterne er mest bange for, er, at organisationer drejer deres indsats for meget for at passe ind i vores fundats – i stedet for at følge deres egne strategier, behov og faglige dømmekraft.
Når det sker, risikerer vi at få gode ansøgninger, men forkerte løsninger. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når samarbejdet tager udgangspunkt i jeres ekspertise og ønsker – ikke det, I formoder, at vi måtte ønske.
Vi er også bange for at miste forbindelsen til indsatserne og indsigterne. Vi ønsker den ærlige samtale, der skal til, for at vi forstår hinanden og sammen kan skabe meningsfuld forandring.
Hvis vi kun bliver administratorer, og I kun bliver ansøgere, mister vi muligheden for at lære og handle sammen.
Derfor arbejder vi i Østifterne hele tiden på at være mere tillidsbaserede og åbne i vores tilgang, ligesom vi kigger mere og mere på kernefinansiering og kapacitetsopbygning som redskaber i vores strategiske samarbejder.
Vi ønsker ikke blot at læse ansøgninger – vi ønsker at forstå virkeligheden bag dem. Og vi ved, at det starter med en ærlig samtale.
