Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Guide: Skab din egen medvind i markedet

Med en klar mission, der rækker ud over virksomhedens egne grænser, kan du skabe din egen medvind på cykelstien. Men hvordan udvikler du den rette mission? Jasper Steinhausen guider dig på vej i denne artikel.

En klar mission er som en kompasnål, der hjælper din virksomhed med at navigere i en verden, hvor bæredygtighed ikke længere er en mulighed, men en nødvendighed. [AI-illustration: Midjourney]

Af Jasper Steinhausen

Hver dag bliver det tydeligere og tydeligere, at klimaet er i hastig forandring, og at vi i det hele taget driver verden ind i en mere ustabil fase. Det skaber utryghed og ustabilitet.

Over for dette står ønsket om at fastholde vores levevis og de goder, vi nyder i hverdagen, selvom vi godt ved, at forbruget er en del af problemstillingen. Et dilemma, mange slås med!

Giv dine kunder en løsning på dette, og de vil elske dig for det! 

Giv dem en smartere udgave af det, du tilbyder, som gør, at de kan opnå den værdi, dit produkt tilbyder, uden den negative påvirkning og følelse. 

Det starter med et valg om at bidrage til at noget, der er større end blot din virksomhed.

Hvorfor en mission er afgørende

En klar mission er som en kompasnål, der hjælper dig og din virksomhed med at navigere i en verden, hvor bæredygtighed ikke længere er en mulighed, men en nødvendighed.

Uden en tydelig mission risikerer du at miste retningen og handle tilfældigt – præcis som Alice i Lewis Carrolls eventyr, hvor hun spørger, hvilken vej hun skal tage, og får svaret, at det er ligegyldigt, når man ikke ved, hvor man vil hen. For virksomheder gælder det samme: En uklar mission skaber usikkerhed og ineffektivitet. 

En stærk mission skaber et fælles udgangspunkt for både ledelse og medarbejdere. 

Den definerer, hvorfor din virksomhed eksisterer, og hvad I arbejder for at opnå, ud over blot økonomisk profit. 

En virksomhed, der er drevet af et formål, der rækker ud over virksomheden selv, opnår ikke kun bedre resultater, men tiltrækker også de rette partnere, medarbejdere og kunder, der deler jeres værdier. 

I dagens marked, hvor både investorer og kunder konstant mindes om behovet for grøn omstilling, er der et stort potentiale i at tilbyde et godt produkt – der også bidrager til en bedre verden.

Den evige medvind 

At have en mission, der strækker sig ud over virksomhedens egne grænser, skaber det, Jakob Haugaard i sin tid gik til valg på: medvind på cykelstierne. 

Det er den usynlige medvind, der opstår, når en del af markedet oplever, at din virksomhed arbejder målrettet på at løse et problem, som de personligt oplever som vigtigt. 

Når man skal vælge mellem potentielle leverandører, samarbejdspartnere, arbejdsgivere mm, og der er en, som kæmper for noget, man selv går op i, så drages man naturligt mod dem. 

Det er ikke i sig selv nok til at vinde, men det er dit fast-track til finalen. Herfra skal dit produkt stå distancen – som det bør være. 

Hvordan finder man sin mission? 

For at finde din virksomheds mission kan du bruge min tretrinsproces, som jeg kalder “North Star”:

  1. Hvem er vi? Start med at undersøge, hvad jeres virksomhed gør, hvilke problemer I løser, og hvilken værdi I allerede tilfører jeres kunder, samfundet og jeres medarbejdere. En SWOT-analyse kan hjælpe med at afklare jeres styrker og nuværende strategi.
  2. Hvorfor er vi her? Spørg dig selv, hvilket større formål I tjener. Forbind jeres arbejde til en større sag, for eksempel FN’s Verdensmål. Vælg ét mål, der passer til jeres fagområde, og ét, som ligger dit hjerte nær. Dette skaber et dybere formål, der motiverer både ledelsen og medarbejderne.
  3. Hvor vil vi hen? Forestil dig fremtiden: Hvad vil I huskes for om 10 eller 20 år? Hvad skal en journalist skrive om jeres virksomhed, når I bliver fejret som årets mest betydningsfulde virksomhed? Denne øvelse hjælper med at fastlægge et ambitiøst mål og et klart fokus.
Skab magnetisk tiltrækning 

Når du har skabt din mission og formuleret den klart og autentisk, vil du opleve, at den fungerer som en magnet, der tiltrækker de rette muligheder og mennesker. Men det forudsætter HANDLING. 

Missionen skal ikke bare være smukke ord på papir – den skal leves og demonstreres gennem konkrete handlinger og resultater.

Det vigtigste er at komme i gang. Ingen mission er perfekt fra starten, men med kontinuerlig justering og fremgang bliver den et uundværligt redskab for vækst og innovation. 

Så tag det første skridt i dag – og husk, at det skal være et problem, du tager fat i, skal være et, der batter.


Jasper Steinhausen er ledelsesrådgiver med speciale i at gøre bæredygtighed profitabelt for produktionsvirksomheder. Han har rådgivet alt fra startups til Ørsted, Grundfos og regeringen. Han er forfatter til bogen “Making Sustainability Profitable“, podcastvært på podcasten Green Business With Impact, underviser på MiniMBA hos Aros Business Academy og international taler, blandt andet gennem A-Speakers.


Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.

Mere du kan læse:

Artikel

Småbørnsforældre i en udsat position oplever øget trivsel og større tiltro til egne evner gennem gruppeforløb udviklet af Kirkens Korshær. Det viser en ny...

Viden Udefra

Innovation i velfærden skabes ikke kun i laboratorier og forskningsmiljøer. Den opstår i kommuner, hospitaler og lokalsamfund – hvor behov, relationer og implementering mødes,...

Artikel

Jeg håber, at sociale effektinvesteringer bliver et naturligt redskab i den offentlige værktøjskasse som en strukturel del af løsningen på flere af vores velfærdsudfordringer,...

Viden Udefra

Hjemløshed blandt unge kan ikke løses af én sektor alene. Erfaringer fra Canada og Storbritannien peger på, at nye løsninger opstår, når erhvervsliv, civilsamfund...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading