Frivillige skal levere mere af vores velfærd, siger regeringen. Nu kommer bogen, der fortæller hvordan

Vi står midt i et paradigmeskifte. 

Den måde, vi har tænkt velfærd på, rækker ikke længere. Nye komplekse udfordringer som mistrivsel og ændrede familiestrukturer kommer til. Og de rammer os med højere hastighed end nogensinde før. 

Derfor er vi nødt til at tænke anderledes. Frivillige og civilsamfundet skal have en ny og langt mere central placering i vores velfærd. 

Den erkendelse har sat sig i regeringen. I regeringsgrundlaget taler man om velfærdssamfund i stedet for velfærdsstat. Og i sin ældrereform siger regeringen helt klart, at et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund skal være bærende værdier.

Men hvordan det skal finde sted, siger regeringen mindre om. Og det, den siger, lyder mest som en mumlen. 

“Jeg vil gerne anerkende, at der er kommet et mentalt skifte. Men jeg synes, at samtalen foregår på et meget overfladisk niveau,” siger Mads Roke Clausen: 

“Der er mange, der rækker hånden op og siger, at vi skal inddrage civilsamfundet noget mere. Men når man spørger hvordan eller under hvilke forudsætninger, så bliver det nogle meget uldne svar.”

I fraværet af gode svar har Mads Roke sat sig for at finde dem selv. Derfor har han skrevet bogen “Det Civile Potentiale”, der på samme tid er en analyse af, hvordan vi skaber rammerne for et blomstrende civilsamfund og en praktisk inspirationsguide til, hvordan vi kan give frivilligheden en meningsfuld plads i velfærden. 

“Jeg vil gerne blande mig i debatten om, hvordan vi kan lave et velfærdssamfund, som matcher de problemer, vi har i dag, og som vi vil få i fremtiden. Med bogen prøver jeg at give et bud på, hvordan det kan se ud i praksis,” siger Mads Roke.