Forsker og konsulent: Vi er nødt til at have en fordomsfri samtale om økonomien på det specialiserede socialområde

“Jeg oplever ikke, at vi er gået amok i at styrke kvaliteten,” siger Karsten Storgaard Bjerre.

Han sender mig et insisterende blik hen over det sorte bord i DSBs lounge på første sal i Københavns Hovedbanegård: 

“Jeg ville ikke have lyst til at være socialt udsat eller handikappet.”

Som chefkonsulent i kommunernes udviklingscenter, Komponent, tilbringer Karsten Storgaard Bjerre mange timer på det danske jernbanenet. Hans togture bringer ham tæt på den kommunale virkelighed. Han møder politikerne og embedsfolkene. Og han hører deres fortællinger om stramme budgetter, begrænset handlefrihed og stigende forventninger. 

Den giver ham et særligt overblik over udviklingen i den socialpolitik, han selv i sin tid som økonomichef på børneområdet i socialforvaltningen i København har været med til at administrere. 

Og det gør ham bekymret over den debat, vi har – og i lige så høj grad ikke har – om stigningen i de kommunale udgifter til mennesker i udsathed og mennesker med handicap. 

“Udgifterne på det specialiserede socialområde er ikke steget, fordi vi har truffet en beslutning om, at nu skal vi virkelig give de her mennesker en god standard. Nu skal vi give dem kvalitet og prioritere forebyggelse. Vi skal sikre de bedst mulige rammer for omsorg og bruge de indsatser, der virker bedst. Det er ikke det, der sker i kommunerne,” siger Karsten Storgaard Bjerre.