Lyt til hele samtalen her.
Ifølge Mads Ejsing udstiller vores planetære kriser simpelthen en krise i vores evne til at erkende verden.
Vores samfund, siger han, er grundlæggende bygget på nogle skæve forestillinger om menneskets rolle i naturen, som gør det umuligt for os at leve på en bæredygtig måde. Og hvad så?
Jo, ser du, i lang tid troede jeg faktisk selv, at jeg skulle forske i det her. Jeg ville lave et PhD-projekt, der gjorde mig – og måske verden – klogere på et helt grundlæggende spørgsmål:
Hvordan, hvis overhovedet, kan vi som samfund skabe en både grøn og demokratisk omstilling, så vi kan komme til at leve i overensstemmelse med den planet, vi befinder os på?
Det er både et svært og uoverskueligt spørgsmål.
Og så er det et spørgsmål, som Mads Ejsing, der er post doc ved Center for Applied Ecological Thinking på Københavns Universitet, og som tidligere i år udgav bogen Verden er ikke længere den samme, faktisk har specialiseret sig i.
Derfor er jeg også virkelig spændt på at have ham i podcaststudiet i dag.
På den ene side kan folk, ligegyldigt hvad vi gør i dag, altid sige til os, at det er utilstrækkeligt. Det lever ikke op til de store planetære udfordringer, vi befinder os i. Men de kan også på den anden side altid sige, […] at det der kan aldrig lade sig gøre, det er alt for urealistisk, det er alt for ambitiøst
Mads Ejsing, post doc ved Center for Applied Ecological Thinking på Københavns Universitet
Mads og jeg mødtes første gang i 2018 til et kursus på Institut for Statskundskab på KU om den såkaldte Antropocæne epoke: Idéen om, at vores planet har bevæget sig ind i en ny geologisk tidsalder, hvor forholdet mellem ‘menneske’ og ‘natur’ har forrykket sig grundlæggende – og potentielt katastrofalt.
Mads var dengang ph.d-studerende, mens jeg var på sidste del af min bachelor-uddannelse, og jeg kan huske, at jeg blev enormt overvældet både af kursets voldsomme kompleksitet og ditto implikationer.
Ikke mindst pga. den ‘nymaterialisme’, som Mads har skrevet sin bog om.
Hvad er betingelserne for at skabe forandring i en ny verden?
Nymaterialismen er en samfundsvidenskabelig retning, hvis grundlæggende pointe er, at det ikke kun er menneskers handlen og ageren, der har magt til at skabe vores verden. At også ikke-menneskelige ting og sager, planter og atmosfæriske komponenter har (med)indflydelse på, hvordan samfundet udvikler sig.
Den måde, jeg finder håb, er gennem fællesskaber. Gennem handlefællesskaber, hvor jeg kan mærke, at der er andre, der også forsøger at gøre noget
Mads Ejsing, post doc ved Center for Applied Ecological Thinking på Københavns Universitet
Og hvad gør det ved vores tanker om at skabe grøn og demokratisk forandring?
Det er nok ikke forkert at sige, at jeg havde det som titlen på Mads Ejsings nye bog, da jeg først hørte de her ting: Verden var pludselig ikke længere den samme. Og hvad så?
Jo, ser du, selvom livet skete, og jeg af forskellige årsager gik en anden vej end den universitære, så har tankerne om det antropocæne og om nymaterialismen fulgt mig i mit arbejde med at skabe social impact her på redaktionen.
Ikke mindst i min oplevelse af, at det bare er hamrende svært ikke at komme til pludselig kun at tænke på mennesker igen.
Det nymaterialistiske tankesæt er dragende på universitetet, men jeg er i tvivl, om jeg kan bruge den i mit ‘rigtige’ liv. I min journalistik om at skabe positive samfundsforandringer.
En anden måde at spørge på er: Kan vi overhovedet bruge den her idé om, at vi står i en erkendelseskrise til at skabe den forandring, vi har brug for?
Mads forstår min frustration og fortæller mig, at man er også nødt til at starte et sted. Det er nogle lange seje træk, det her, og man kan ikke gøre alt på én gang. Nymaterialismen er formentligt ikke klar til at gå helt og aldeles mainstream.
Men det skal ikke afholde os fra at prøve at handle. Og fra at prøve at ændre vores fælles forståelse af samfundet:
“På den ene side kan folk, ligegyldigt hvad vi gør i dag, altid sige til os, at det er utilstrækkeligt. Det lever ikke op til de store planetære udfordringer, vi befinder os i. Men de kan også på den anden side altid sige, […] at det der kan aldrig lade sig gøre, det er alt for urealistisk, det er alt for ambitiøst, det er alt for idealistisk.”
Kilder til håb
Netop de to positioner og spændingen imellem dem beskriver godt vores samtale. Mads er skiftevis tvivlende, eftertænksom, så ivrig og med lysende øjne.
Mads Ejsing og jeg kommer vidt omkring, og jeg vil ikke forsøge at beskrive alle hans pointer her. Lad mig i stedet blot slutte af med tre håbefulde årsager til at lytte til samtalen:
1. Han fortæller om en håbefuldhed, som følger af den øgede kompleksitet fra den nymaterialistiske erkendelse.
2. Om den mobiliserende kraft, som bor lige netop i den følelse af forbundethed med naturen, som, han mener, mange mennesker allerede besidder.
3. Og så fortæller han om håbet, der kan opstå, når man bygger fællesskaber med andre formålsdrevne mennesker:
“Den måde, jeg finder håb, er gennem fællesskaber. Gennem handlefællesskaber, hvor jeg kan mærke, at der er andre, der også forsøger at gøre noget, og som forstår, at selv hvis konteksten er dyster, og at vi ikke arbejder for at løse de her ting, så arbejder vi stadig på at opbygge gode, meningsfulde, omsorgsfulde, solidariske fællesskaber, som om ikke andet kan hjælpe os med at navigere i den usikre fremtid, vi kommer til at gå imod.”
Ny serie: Å HVA’ SÅ?
Du vil gøre en forskel. Og hvad så?
Å HVA’ SÅ er en ny serie fra Impact Insider med samtaler og artikler om samfundsforandring. I serien opsøger Nikolaj Neven formålsdrevne initiativer, organisationer og aktører, som han sympatiserer med og gerne vil støtte, men som han også nærer en skepsis overfor – ligesom han gør overfor sig selv.
Ja, din organisation har gode intentioner, men har I impact?
Står jeres arbejde mål med de udfordringer, I siger, at I gerne vil løse?
Hvad er næste skridt for dig, og hvordan vil du invitere andre med?
Er det egentlig overhovedet meningsfuldt, det vi laver, hvis ikke tilpas mange andre følger trop?
Du kan bidrage til serien ved at indsende personer, initiativer, organisationer eller temaer, som Nikolaj kan undersøge. Det kan fx være en aktivistisk virksomhedsejer eller organisation, eller det kan være en idé som Housing First eller borgerting.
Skriv til podcast@impactinsider.dk med dit forslag.
Læs og lyt med, og hjælp Nikolaj med at overvinde sin egen tvivl.
