Der eksisterer en diabolsk mekanisme i den sociale sektor.
Det er en økonomisk mekanisme, der holder de sociale organisationer i et jerngreb. Den tvinger dem ud i et evigt forhindringsløb efter de næste projektpenge og efterlader dem stakåndede, mens deres organisatoriske kerne udsultes.
Undervejs svækkes deres evne til at skabe grundlæggende forandringer for de grupper, de arbejder for, og den impact, deres fundere efterspørger, hæmmes betragteligt.
Mekanismen er hverken ny eller begrænset til en dansk geografi. Internationalt går den under navnet The Nonprofit Starvation Cycle og blev beskrevet indgående i Stanford Social Innovation Review allerede i 2009.
Alligevel lever den stadig i bedste velgående og lægger grunden til det, en forsker beskriver som organiseret hykleri. For kernen i det hele er en usund skønhedskonkurrence, hvor deltagerne for at tage sig godt ud lover at levere mere for pengene, end de reelt kan og derfor er tvunget til at spare på livsnødvendige funktioner og udvikling af kompetencer.
Der er noget systemisk i spil, mener to fonde. Og for at få has på det, er det nødvendigt, at fonde og bevillingsmodtagere sætter sig sammen for at forstå problemet og finde fælles løsninger.
Derfor lægger Oak Foundation Denmark og den filantropiske forening Østifterne op til debat på Folkemødet fredag formiddag i et event med titlen “Udsulter vi civilsamfundet? The Nonprofit Starvation Cycle”.
“Hvis vi går til den organisation, som er bedst og har den bedste viden, men ikke vil betale for, at den udvikler og vedligeholder sin viden, så kannibaliserer vi på organisationerne,” siger Esther Nørregård-Nielsen, direktør for Oak Foundation Denmark.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
