Af Søren Skårhøj, Elisabeth Andreew, Emil Overgaard Bruhn og Nanna Ravn
I Den Sociale Investeringsfond har vi læst med på meningsudvekslingen mellem Steffen Rasmussen fra Center for Social Nytænkning og Jannik Tharben Buchholz fra Den Sociale Kapitalfond Effekt.
Vi mener (selvfølgelig), at sociale effektinvesteringer har sin berettigelse som et nyttigt redskab i værktøjskassen, når det kommer til nytænkende løsninger på velfærdsområdet.
Ligesom Jannik hilser vi også debatten om sociale effektinvesteringer velkommen!
Det er vigtigt, at vi taler mere om, hvad sociale effektinvesteringer er, hvad de kan – og hvad de ikke kan.
I Den Sociale Investeringsfond arbejder vi for at fremme forståelsen og brugen af sociale effektinvesteringer, men ikke for enhver pris. Redskabet skal bruges klogt, reflekteret og velovervejet. Og det betyder, at man som investor, kommune og leverandør skal have faldgruberne for øje, inden man kaster sig ud i en social effektinvestering.
Vi vil derfor gerne komme med et par betragtninger om mulighederne (men også udfordringerne) ved brugen af sociale effektinvesteringer.
Det sociale afkast er en del af pakken
I kernen af Steffens bekymringer er risikoen for ’impact washing’ og en skæv balance mellem det økonomiske afkast og det sociale afkast et gennemgående fokuspunkt.
Den Sociale Investeringsfond er oprettet ved lov med det formål, at ’udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter’. Det sociale og finansielle afkast skal dermed gå hånd i hånd.
Det har vi også en bestyrelse, der håndhæver og har knæsat i vores strategi.
Uddrag af Den Sociale Investeringsfonds strategi
Vi investerer, hvor det sociale og samfundsmæssige afkast er størst, og det samtidig er muligt at opnå et finansielt afkast.
Vi vil bruge sociale effektinvesteringer til at løse centrale samfundsproblemer. Vores hovedfokus er på velfærdsproblemer, der er kendetegnet ved høj kompleksitet forstået på den måde, at individet har brug for hjælp fra flere forskellige velfærdsaktører, både på tværs af offentlige sektorer og på tværs af serviceleverandører.
Vi arbejder innovativt ved at bane vej for nye samarbejdsformer med sociale investeringer, så hjælpen for den enkelte opleves mindre kompleks og er indrettet efter deres behov. Det gør vi ved at sætte fokus på resultater og effekter og sætte indsatser mere fri, sådan at hjælpen i langt højere grad kan tilpasses den enkelte.
Vi vil investere i lovende og evidensbaserede indsatser og bruge vores ekspertise til at identificere, hvor sociale effektinvesteringer er velegnede.
Den Sociale Investeringsfonds strategi, 2023-2026.
Det er vores oplevelse, at når vi indgår i partnerskaber med en kommune om en social effektinvestering, så tænker kommunens ledelse ikke kun på at forbedre budgetterne. Det er snarere en erkendelse af, at her står vi med nogle udfordringer, hvor det ’almindelige’ velfærdssystem ikke rækker. Og et stærkt ønske om at innovere og tænke nyt på de områder, hvor man – måske endda i årevis – ikke helt har knækket nøden.
Det sociale afkast er en integreret del af alle de investeringer, vi har været med til at udrulle – fra forebyggelse og bekæmpelse af hjemløshed til indsatser for udsatte borgere i udvalgte boligområder, behandling og forebyggelse af stress, behandling af voldsramte familier og mange flere.
I mange af DSI’s igangsatte investeringer indgår trivsel eller livstilfredshed som et selvstændigt mål – og i de fleste tilfælde, et mål, der udløser resultatbetaling. Og det viser netop, at det ikke kun er den økonomiske bundlinje, der tæller, men at der også er en villighed til at investere i, at mennesker får bedre liv.
Organisatorisk læring er også et afkast
I Den Sociale Investeringsfond er vi begyndt at tale om, om der ikke også findes en tredje bundlinje i arbejdet med sociale effektinvesteringer. Nemlig læring.
Det vi erfarer, er, at foruden det sociale og økonomiske afkast, så kan sociale effektinvesteringer bidrage til en omstilling i den måde, der arbejdes med mennesker, som kæmper med flere sociale udfordringer på samme tid. Den kulturforandrende effekt, om man vil.
Når Reformkommissionen og Dansk Erhvervs Velfærdsråd anbefaler et stærkere samarbejde mellem den offentlige sektor, private virksomheder og civilsamfundet, for eksempel gennem sociale effektinvesteringer, som ét af svarene på, hvordan vi i fremtiden fortsat kan sikre et stærkt velfærdssamfund, er vi enige i, at de har fat i den lange ende.
Hovedpointen her er dels, at der skal flere indsatser til, som er forebyggende og helhedsorienterede, og dels flere indsatser, som går på tværs af siloer og sektorer. Kommuner, regioner, staten, civilsamfundet og det private.
Vi erfarer, at det rent faktisk gør en forskel, når barriererne internt og eksternt nedbrydes, og der opbygges et tættere samarbejde på tværs – og lykkeligvis er vi ikke alene om den opfattelse, men hører fra vores samarbejdspartnere, at de har samme oplevelse.
Vi tror på, at det grundlæggende set – på nogle områder i al fald – er godt og sundt, at fokus bringes fra selve aktiviteten til den effekt, aktiviteten medfører – fordi det gør os klogere på de indsatser og ydelser, som velfærdsamfundet leverer, og hvordan de påvirker de mennesker, der modtager dem.
Når det er sagt, så er det selvfølgelig enormt vigtigt at diskutere, hvordan de effekter måles, og sikre, at den fremtidige udvikling for sociale indsatser ikke skal blive en kampplads om resultater for resultatets skyld.
Her er vi meget enige med Steffen i, at der bør tales åbent om risikoen for netop ’impact washing’, og at borgere og medarbejdere ikke presses for at opnå de aftalte mål.
Vi er også meget enige i Janniks svar: At sociale effektinvesteringer kræver en høj grad af gennemsigtighed og løbende opfølgninger.
I DSI er vi meget bevidste om, at sociale effekter i sig selv er svære at måle og svære at styre. Derfor er den tætte dialog om, hvordan målene nås, hvilke mål, der skal sættes, og hvilke der udløser tilbagebetaling, altafgørende for det gode samarbejde med kommuner, civilsamfundsleverandører og filantropiske fonde.
Skal vi lykkes med en kulturforandring, nytter det ikke noget, hvis den følelse, de medvirkende sidder tilbage med, er en oplevelse af en overdrivelse af de sociale effekter og pres, som Steffen udtrykker bekymring om i sin artikel.
Sociale effektinvesteringer er ikke løsningen på alt
Det danske velfærdssystem fungerer rigtig fint for mange, der kortvarigt, i perioder af deres liv, har brug for en støttende hånd på vejen.
Sociale effektinvesteringer er ikke et redskab, der skal anvendes i alle dele af det offentlige system.
Igangsættelsen af sociale effektinvesteringer kræver (fortsat) et stort forarbejde, mange ressourcer i kommunerne og en risikovillig kapital.
Desværre er der dog for mange mennesker, som det ’almene’ velfærdssystem ikke støtter i tilstrækkelig grad. De mennesker, der har brug for det, vi kalder ’individuel håndholdt støtte’, ’skræddersyet indsats’ og ’helhedsorienterede indsatser’.
Googler man ’helhedsorienteret indsats’, kommer der også hurtigt værktøjskasser, inspirationskataloger og hjælpekriterier frem til at vejlede om, hvordan man (som kommune) udfører en helhedsorienteret indsats (HOI).
Den nye hovedlov om HOI skal understøtte, at borgere med komplekse udfordringer får en mere enkel og sammenhængende indsats.
Det er lige præcis her, hvor sociale effektinvesteringer har sin store berettigelse, da den måde at arbejde på giver kommunerne muligheden for at samarbejde på tværs med hovedfokus på progression for borgeren med henblik på deltagelse i samfundets fællesskaber, hvad angår beskæftigelse, uddannelse, bolig, kulturliv og ikke mindst øget trivsel, livsmestring og livstilfredshed.
Men ja! Vi skal i den grad være opmærksomme på faldgruberne og de mulige risici. Disse tæller helt sikkert ’impact washing’ og ’cherry picking’, men også at sociale effektinvesteringer kræver langsigtet kapital, tålmodighed og ressourcer til dataindsamling, målinger, opfølgninger og så videre – og især spørgsmålet, om man måler på det rigtige og på den rigtige måde.
Alt dette har vi ikke nødvendigvis alle de gode svar på endnu. Andet end at, jo flere gange vi gør det, jo bedre bliver vi til det.
Derfor håber vi, at frygten for monstrene ikke tager over, og at flere kommuner i Danmark har modet til at prøve kræfter med andre værktøjer end de sædvanlige – præcis i de situationer, hvor udfordringerne netop er ud over ’det vanlige’.
Vi bidrager altid gerne til dialogen, deler ud af vores erfaringer og gør, hvad vi kan for at hjælpe investeringerne på vej – både for at sikre det sociale afkast og for at skabe en bedre samfundsøkonomi.
Søren, Elisabeth, Emil og Nanna er alle medarbejdere i Den Sociale Investeringsfond, som blev oprettet ved lov af en bred aftalekreds i Folketinget i december 2018. Den Sociale Investeringsfond har til formål at foretage sociale investeringer, der skaber livsforbedringer for den enkelte og fører til gevinster for velfærdssamfundet. Samtidig skal DSI modne markedet for sociale investeringer for at skabe grundlag for nye investeringer i velfærd.
Støt Impact Insiders impactjournalistik. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
