"I wrote them down in my diary so that I wouldn’t have to remember."
Det er Henry Jones Sr., der – med slet skjult forbitrelse – siger disse ord til sin søn, Indiana Jones. For dagbogen, han taler om, rummer den viden, de skal bruge for at slippe forbi tre dødbringende fælder i jagten på den hellige gral. Men den er faldet i hænderne på nazisterne.
Dagbogen spiller en vigtig rolle i “Indiana Jones og det sidste korstog”. For i den har Dr. Jones dokumenteret sin livslange forskning i, hvordan man finder den hellige gral.
Men det er ikke kun fiktionens skattejægere, der kan drage nytte af nidkære notater. For en eventyrer på en vigtig social mission er der nyttig læring at hente i den 35 år gamle film:
For det første skal du altid føre en journal, hvor du reflekterer over dine fremskridt og dokumenterer din læring.
For det andet skal du undgå, at dine optegnelser kommer i fjendens hænder.
Det sidste ser vi stort på i sjette afsnit af vores serie Funderens Guide til Forandring. Til gengæld udpensler vi værdien af pertentlig penneføring.
Serie: Funderens guide til forandring
Som funder, donor eller investor spiller du en særlig rolle i systemisk forandring. Det er dig, der udpeger det overordnede mål og sætter det hold, der kan få den nødvendige forandring til at ske.
Vil du have succes, skal du sikre, at målet er klart, dit fællesskab er i sync, og at du måler konsekvent på den udvikling, der finder sted.
I denne serie, der bygger på Adam Lueckings bog Social Sector Hero, gennemgår vi otte nøglestrategier, der kan hjælpe dig med at bygge en effektiv, systemforandrende alliance.
Vil du læse Adam Lueckings bog i sin helhed, kan du downloade den gratis som PDF her.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:





