Om serien: ESG for NGO’er
Dette er tredje artikel af seks i en guideserie om ESG med fokus på fonde og bevillingsmodtagere.
Der foregår en rivende udvikling på ESG-området – og ikke kun i erhvervslivet. Med guides og cases giver vi et overblik over udviklingen og forbereder bevillingsmodtagere på, hvilke krav og forventninger, de kan møde fra fonde.
Serien er finansieret af Nordea-fonden med fuld redaktionel frihed til Impact Insider. Læs mere om betalt indhold her.
Klik her for at læse del 1: Derfor skal civilsamfundet spidse ører, når der bliver talt om ESG
Klik her for at læse del 2: Hvilke krav stiller fonde til bevillingsmodtagere?
At tage hul på ESG-arbejdet kan virke overvældende, men det behøver det ikke at være. Her får I fem konkrete skridt til at komme godt i gang med ESG og skabe en rapport, der er meningsfuld for både jer selv og jeres interessenter.
1. Beslut jer for at gøre det så godt I kan
Første skridt er at tage en beslutning: I vil starte jeres ESG-arbejde med de ressourcer og den viden, I har, vel vidende at det ikke bliver perfekt fra dag ét. At tage fat i ESG kræver tid og læring, men selv små skridt kan gøre en stor forskel. Det vigtigste er, at I går i gang og prioriterer en proces, der giver mening for jeres organisation.
2. Undersøg fondenes krav
Hvis I ønsker at søge midler fra fonde, er det vigtigt at kortlægge, hvilke ESG-data og rapporteringskrav de typisk efterspørger. Ikke alle fonde stiller de samme krav, så det kræver et stykke opsøgende arbejde at forstå, hvad de vægter. Brug dialogen med fondene til at få afklaret deres specifikke behov og sikre, at I prioriterer de rigtige data og målepunkter. På den måde viser I ikke kun, at I har styr på jeres rapportering, men også at I er lydhøre over for samarbejdspartnernes forventninger.
5 gode råd til jeres ESG-rapport
1. Præsenter den ESG-data, I kan – og forklar den data, I ikke har adgang til. Det er helt legitimt at sige, at I arbejder på at inkludere manglende data næste år. Men igen – transparens i jeres proces er afgørende.
2. Tag inspiration fra Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon for SMV’er. Det er et godt sted at starte, hvis I vil lave en ESG-rapport. Men husk, at den er tiltænkt virksomheder, så brug den primært som inspiration.
3. Gør det så godt I kan. Ingen er perfekte i deres første rapport – det vigtigste er at komme i gang.
4. Vær præcis og konkret. Undgå store løfter, og fokuser på handlinger, der kan dokumenteres.
5. Prioritér det mest væsentlige. Lad være med at forsøge at dække alt. Fokusér på de områder, hvor I gør den største forskel.
3. Find jeres største påvirkninger
Identificer tre til fire områder, hvor jeres organisation har størst påvirkning på samfundet og miljøet. Det kan eksempelvis være klimaaftryk, sociale forhold for jeres målgruppe eller jeres leverandørkæde. Når I har fundet disse områder, kan I fokusere på at måle og forbedre indsatsen her.
Jo mere præcise og målbare jeres data er, desto bedre. Hvis jeres fokus eksempelvis er at reducere klimaaftrykket fra jeres aktiviteter, så sørg for at måle CO₂-udledningen i konkrete tal og over tid, så fremskridt kan dokumenteres. Hvis jeres mål handler om at skabe mere ligestilling mellem køn, så find et passende datapunkt, der reflekterer det.
4. Søg hjælp, og lær af andre
ESG er en ny dagsorden, og vi forsøger alle at knække koden for, hvordan vi gør det bedst. Brug jeres netværk, og vær ikke bange for at søge hjælp hos andre organisationer, der allerede arbejder med ESG. Del erfaringer, stil spørgsmål, og vær åbne om de udfordringer, I står overfor. Mange af de bedste løsninger opstår i fællesskab, når vi lærer af hinanden. Samtidig kan I være med til at skabe et stærkere og mere vidensbaseret miljø omkring ESG, hvor alle hjælper hinanden til at blive bedre.
5. Kommuniker transparent og tydeligt
En central del af ESG-øvelsen handler om gennemsigtighed. Det handler altså om, at I er transparente både i forhold til jeres data og jeres dataindsamlingsmetoder. Den øvelse kan naturligvis godt være udfordrende – sørg derfor for at være så præcise som muligt i jeres kommunikation. Undgå brede udsagn som at kalde noget “bæredygtigt” uden at kunne forklare, hvad det betyder i praksis. Beskriv konkret, hvordan jeres indsats skaber værdi, og hvilke data I baserer jeres konklusioner på.
Hvis I vil sikre, at jeres kommunikation lever op til gældende regler, kan I med fordel læse Forbrugerombudsmandens Kvikguide til Miljømarkedsføring. Det er en super ressource, som forklarer markedsføringslovens regler på en forståelig måde og præciserer, hvad man må og ikke må sige, når man kommunikerer om bæredygtighed. Det er i øvrigt en god ide at kende lidt til lovgivningen – for der er vidtrækkende EU lovgivning (Green Marketing Claims Directive) på vej, der strammer reglerne herom.
