Om serien: Forankring af civile projekter
Dette er anden artikel i en guideserie om forankring af projekter og indsatser.
Der udvikles en strøm af virksomme indsatser og projekter i civilsamfundet. Men hvad sker der med dem efter udviklingsfasen?
I denne serie ser vi nærmere på, hvad der skal til for at forankre de indsatser, der fortjener at få et længere liv, og guider til, hvordan forankringen kan tænkes rettidigt ind i et projekt.
Serien er delvist finansieret af Nordea-fonden med fuld redaktionel frihed til Impact Insider. Læs mere om betalt indhold her.
Klik her for at læse del 1: Syv måder, du kan forankre dit projekt – og tre grunde til, at det er svært
Måske læste du nyheden i forskellige medier for nylig?
Den fine historie om, at Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i de seneste år har tredoblet antallet af medlemmer under 30 år. En imponerende bedrift i en organisation, hvor de meget voksne fugleentusiaster ellers er i overtal.
De nye medlemmer er ikke kommet af sig selv.
En stor del af dem er lokket til via projektet Fugle for Alle, som sidenhen er blevet omdøbt til DOF’s Fugleambassadører.
Og det er de, fordi DOF har formået at få projektet integreret i organisationen, efter de oprindelige projektmidler løb ud. Det handler om forankring, og her kommer historien om, hvordan de gjorde det.
Mål: Flere hænder til arbejdet
Fugle for Alle blev sat i gang med fondsmidler fra Nordea-fonden, som støttede projektet i perioden fra 2020 til 2024.
Som organisation er DOF sat i verden for at sikre, at vi også i fremtiden har et rigt og varieret fugleliv i Danmark, og det gør de blandt andet ved at indsamle og udbrede viden om fugle, arbejde med at bevare deres levesteder og understøtte fugleoplevelser i naturen.
Målet med projektet var fra starten at engagere flere børn og unge i det arbejde, fortæller Jacob Jensen, som er leder af DOF’s Naturafdeling:
”Projektet udsprang af, at selv om vi er 17.000 medlemmer, så er vi bare slet ikke nok til at kunne alt det, vi gerne vil. Det står i vores vedtægter, at vi skal engagere medlemmerne i vores aktiviteter, og vi har brug for at mange flere, også børn og unge, arbejder for vores sag.”
Læg en plan for forankringen
Spørg jer selv:
* Hvorfor skal netop denne del af projektet forankres? Hvilken værdi eller forandring skaber den?
* Hvem er det nødvendigt at få med ombord, for at forankringen kan lykkes? Hvilke interne og eksterne aktører skal involveres?
* Hvad skal vi selv konkret gøre for at sikre forankringen? Møder med aktører, dokumentation, andet?
* Hvad er vores succeskriterier for, at forankringen er lykkedes? Indgåede aftaler, finansiering, aktiviteter, andet?
* Hvad er vores deadline? Hvornår skal punkterne i planen være gennemført?
Kilde: Nordea-fondens forankringsguide
Som så mange andre blev projektet i første omgang ramt af en global pandemi, og med de første erfaringer relancerede man efterfølgende projektet under navnet DOF’s Fugleambassadører.
Konceptet: Voksne, erfarne fuglekiggere tager en flok børn med på fugletur og lærer dem glæden ved fuglene, naturen og en dag i skoven.
Målet: At konceptet gerne skulle leve længere end de fire år, fondsstøtten rakte, og bidrage til at rekruttere en ny generation fuglekiggere for fremtiden.
Organisatorisk forankring er det vigtigste – og det sværeste
Nordea-fonden har i de seneste arbejdet målrettet med at udvikle værktøjer, der kan støtte bevillingsmodtagere i arbejdet med at forankre deres projekt, når fondsmidlerne løber ud.
Det arbejde har man også haft glæde af i DOF, og blandt andet har man taget fondens helt centrale råd til sig: Tænk allerede fra projektets første dag over, hvordan du vil forankre det på langt sigt – og hvad, der skal forankres.
Jacob Jensen fortæller:
”Vi vidste godt, at hvis man skal forlænge projektet på en eller anden måde, og det ville vi rigtig gerne, så skulle vi starte tidligt, for det tager tid at få mobiliseret ressourcerne og overbevist alle organer i vores organisation om, at det her er vigtigt.”
Til at konkretisere forankringsarbejdet har Nordea-fonden udviklet en skabelon for en forankringsplan (se boks 1) og en typologi med en række forskellige måder at tænke forankring – med fokus på alt fra fortsættelse af et partnerskab eller udbredelse af et nyt mindset, og til at videreføre en konkret aktivitet (se boks 2).
Målet for DOF var det sidste, og alfa og omega var den interne opbakning, understreger Jacob Jensen.
”Den interne organisatoriske forankring er det allervigtigste ved alle projekter, vi laver – og det er også det allersværeste. Kan man det i vores organisation, så kan man næsten alt,” siger han:
“Som i alle organisationer kan der være lidt kamp om dagsordenen, og vi er desuden en gammel traditionsrig forening, så det kræver en indsats at få opbakning til nye tiltag og nye måder at gøre tingene på.”
Integreret i organisationen
DOF er en græsrodsorganisation med en stærk tradition for frivillighed, og mange medlemmer er aktive i organisationen, ofte efter devisen ’hvis du savner noget, så få det selv op at stå’.
Alligevel krævede det en del benarbejde at rekruttere de første 100 medlemmer, der gerne ville påtage sig rollen som fugleambassadør.
De var gennem et kursusforløb og fik viden og indsigt i, der skal til for at engagere børn i fuglenes verden, og de gjorde sig også de første praktiske erfaringer med turene.
Et vigtigt element i rekrutteringen var fra starten at skabe en solid, lokal forankring af projektet, forklarer Jacob Jensen:
”Vi har talt meget med formændene i vores 13 lokalafdelinger om projektet og argumenteret for, hvor vigtigt det er – og så har vi fået udpeget en koordinator i hver afdeling, som kan holde snor i fugleambassadørerne, skabe netværk mellem dem og styre logistikken. Det er jo ude i afdelingerne, turene skal planlægges og udføres, så det er her, projektet egentlig lever,” siger han.
Nordea-fonden: Syv forankringstyper (og den ottende ubekendte)
Vidensoverførsel. Indsigt i målgruppens præferencer, erfaringer med aktivitetstyper/virkemidler, viden om kontekstfaktorers betydning. F.eks. undervisningsmaterialer, opkvalificering af faggrupper, skoleforløb m.v.
Nyt mindset. Nye perspektiver på handlemuligheder, ny tro på egne evner i målgruppen, ny forståelse af værdien ved samarbejde/partnerskaber.
Fortsættelse af forening. Videre drift af en nyetableret forening, som vil og kan fortsætte aktiviteter og evt. udbrede interessen i foreningens fokus. Den støttede aktivitet udgør hele eller en væsentlig del af foreningen.
Implementering som offentlig opgave. Projektet skal fortsætte helt eller delvist som offentlig opgave ved, at der budgetteres hertil i kommunale/regionale budgetter eller Finansloven.
Privat/kommerciel forankring. Projektets aktiviteter eller tilbud kan udbydes på kommercielle vilkår ved at en privat aktør fortsætter aktiviteten.
Forankring af aktivitet. Nye arrangementsformer, nye tilbud til målgruppen eller andre services, som skal fortsætte efter projektperiodens ophør. Projektets aktiviteter udgør en lille del af projektejers aktiviteter.
Partnerskaber. Videreførelse af velfungerende partnerskaber, der kan opnå fortsatte gevinster ved samarbejdet. Satsninger/nye initiativer, hvor mange interessenter går sammen om en fælles vision og forpligter sig på den videre drift.
Andre former for forankring. Listen er ikke udtømmende.
Kilde: Nordea-fonden
Projektet tog for alvor fart, da man fik det koblet sammen med den børneklub for 6-12-årige – kaldet Ørneklubben – som DOF har drevet i nogle år.
Ørneklubben havde godt nok medlemmer, men den var ikke ved at drukne i succes, indtil fugleambassadørerne sparkede nyt liv og indhold i den med turene.
Det var her, opturen i medlemstallet begyndte, og det var yderligere med til at forankre projektet som en integreret del af organisationen.
Fra skåltale til praksis
Et centralt element i Nordea-fondens forankringsplan er at gøre sig klart, hvad de kritiske forudsætninger for forankringen er: Hvad skal der til, for at det lykkes, og hvem skal involveres for at nå de mål?
For fugleambassadørerne handlede det som nævnt især om opbakning fra ledelsen – også i form af midler til at fortsætte projektet.
For selv om ambassadørerne er frivillige, skal der stadig bruges penge til at udveksle erfaringer og inspirere hinanden på tværs af lokalafdelingerne, både via besøg og fælles arrangementer.
Vejen til det mål gik gennem grundig information, fortæller Jacob Jensen:
”Vores hovedbestyrelse og vores generalforsamling er blevet virkelig godt informeret om målsætningerne, idéerne og visionerne ved det her arbejde, og vi har også sørget for at fortælle de gode historier, blandt andet via små videoer med glade medlemmer af Ørneklubben,” siger han.
“Vi har kort sagt fået plantet dagsordenen godt politisk i vores organisation, så vores formand og ledelse støtter op om det – også økonomisk. En ting er jo, at man synes, det er godt, men det tæller først, når pengene bevilges. Så går det fra skåltale til en eller anden form for praksis.”
Projektet er nu så godt forankret, at DOF for første gang i mange år har valgt at oprette et nyt, politisk udvalg med netop det som fokus: at sikre fortsættelsen af DOF’s Fugleambassadører ved at pleje og udvikle fællesskabet blandt de voksne medlemmer, der laver ture for børn og skaber indhold i Ørneklubben. Og derigennem selvfølgelig at sikre DOF’s langsigtede aktiviteter ved at få nye generationer engageret i fuglelivet. Det går godt med den del:
”På tre år er vi gået fra cirka 400 til cirka 1200 medlemmer, som enten er med i Ørneklubben for de 6-12-årige eller i DOF Ung, som er for de 13-29-årige. Og vi håber at få endnu flere med i de kommende år,” slutter Jacob Jensen.
