Del 2: Hvilke ESG-krav stiller fonde til bevillingsmodtagere?

Når det kommer til ESG-krav fra fonde, er der én afgørende pointe: Der findes ingen ensrettet måde at forholde sig til det på. Nogle fonde er godt i gang med at stille konkrete krav – andre er slet ikke begyndt endnu.

I modsætning til private virksomheder, der over de kommende år bliver underlagt standardiserede rapporteringskrav som CSRD, varierer ESG-kravene fra fond til fond. Derfor er det vigtigt at være opsøgende og afklare, hvad den enkelte fonds fokusområder og forventninger er.

Derfor kan det være en god idé at tage direkte kontakt til fondene. Spørg, hvilke ESG-data og dokumentation de prioriterer, og hvordan de ønsker, at organisationer demonstrerer deres bæredygtighedsarbejde.

For at give dig en ide om, hvilke krav forskellige fonde stiller, har Impact Insider bedt seks fonde fortælle, hvordan de forholder sig til ESG.

Sådan forholder fondene sig til ESG

Nordea-fonden lægger vægt på, at dens investeringer og uddelinger bidrager til det gode liv – i dag og for kommende generationer. Derfor skal alle ansøgere forholde sig til, hvordan deres projekter bidrager til en bæredygtig udvikling.

Det medfører, at ansøgere skal redegøre for, hvordan deres projekt fremmer bæredygtighed inden for E, S og G. 

“Vi tror på, at alle kan gøre noget, men har stor respekt for, at projekter og ansøgere er meget forskellige, og at løsningerne kan se forskellige ud. Derfor lægger vi også vægt på at inspirere og guide vores ansøgere,” skriver Nordea-fonden til Impact Insider. 

Et eksempel på inspiration er denne miniguide til bæredygtighed.

Fondens forventninger afhænger af det enkelte projekts karakter og størrelse. 

I den aktuelle ’Renoveringspulje’ er det eksempelvis et kriterie, at ansøgerne beskriver konkrete bæredygtighedsinitiativer inden for miljømæssig eller social bæredygtighed – for eksempel i forhold til at reducere energiforbrug, genbruge materialer, styrke tilgængelighed eller inkludere nye målgrupper.

Og ved store projekter, hvor Nordea-fonden støtter med over 10 millioner kroner, er det et krav, at ansøgerne opstiller projektspecifikke målsætninger for både den miljømæssige og sociale bæredygtighed, og at der bliver fulgt op i evalueringen af projektet. 

“Hvis der gives støtte til større faciliteter, stiller vi ligeledes krav om, at der gennemføres analyser, f.eks. LCA og LCC, og at ansøger tager stilling til, om det vil skabe værdi at certificere projektet. Vi finansierer gerne den meromkostning, som det kræver at gennemføre disse tiltag,” skriver Nordea-fonden i sit svar til Impact Insider. 

Du kan læse mere om, hvordan Nordea-fonden arbejder med bæredygtighed her.

Velux Fonden er opmærksom på vigtigheden af at være transparente og tage ansvar i forhold til de globale udfordringer og en bæredygtig fremtid – ikke mindst i samarbejdet med ansøgere og bevillingsmodtagere, lyder det i et skriftligt svar. 

“Vi arbejder i øjeblikket på at styrke vores krav til dokumentation og rapportering blandt ansøgere og bevillingsmodtagere i forbindelse med ESG, og det vil blive et centralt fokusområde i 2025,” skriver Velux Fonden. 

Fonden vil have fokus på, om bevillingsmodtagere har kapacitet til at gennemføre en mulig rapportering.

Tuborgfondet stiller ikke specifikke krav til ESG-rapportering, skriver fonden til Impact Insider. 

“Men vi understreger over for alle bevillingsmodtagere, at de skal overholde en række etiske retningslinjer formuleret af fondet, der omfatter ansvarlig økonomistyring, klima- og miljøhensyn, inklusion, rimelige arbejdsvilkår og en sund alkoholkultur,” skriver fonden. 

Du kan læse mere om Tuborgfondets etiske retningslinjer her. 

Trygfonden stiller p.t. ingen krav til ansøgere vedrørende ESG-dokumentation eller rapportering fra donationsmodtagere, skriver den filantropiske forening i et svar til Impact Insider.

På sin hjemmeside offentliggør Trygfonden sine kriterier og sin proces for donationer. Det kan du finde her.

“Vi har derudover ganske få øvrige krav til ansøgere, men en række elementer, som vi lægger vægt på i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger,” skriver Trygfonden. 

Du kan læse om de forskellige typer af donationer her. 

Ved afslutningen af et projekt til over 500.000 kroner stiller fonden krav om et revisorpåtegnet regnskab. For donationer under 500.000 kroner stiller fonden også krav om et regnskab, men uden ekstern revision.

Herudover beder Trygfonden om, at donationsmodtagere svarer på enkelte spørgsmål til en selvevaluering efter afslutningen af et projekt. Du kan få et indblik i fondens forventninger i denne oversigt over selvevalueringer. 

For forskningsansøgninger beder Trygfonden om en elektronisk kopi af videnskabelige artikler, der udgives i forlængelse af donationen.

Bikubenfonden har indført et strategisk princip om, at bæredygtighed skal være integreret i alle dele af koncernen og arbejder med ESG på tværs af miljø og klima, investeringer, sociale forhold og selskabsledelse.

I forhold til vores samarbejdspartnere stiller vi krav til at følge vores ansvarlige indkøbspolitik, der giver retningslinjer om energieffektivisering, genbrug, bæredygtig transport og social ansvarlighed.

I forhold til vores bevillingsmodtagere opstiller vi ikke ESG-krav, men vi er i færd med at undersøge, hvordan vi bedst understøtter vores bevillingsmodtagere i at arbejde bæredygtigt – med respekt for de forskellige udgangspunkter og virkeligheder de har. 

Realdania stiller ikke specifikke krav til ESG-rapportering, men har på linje med en række andre bevillingskriterier nogle såkaldte bæredygtighedskriterier, skriver Realdania.

De projekter, den filantropiske forening støtter, skal være til inspiration for andre, og derfor vil Realdania gerne bidrage til, at vigtige skridt i en mere klimavenlig retning bliver taget.

Realdanias kriterier adresserer klimamæssig bæredygtighed på forskellig vis og stiller forskellige krav, der både afhænger af projektets størrelse og graden af Realdanias økonomiske støtte.

Det betyder, at der stilles større krav ved en høj bevillingsandel og i store projekter end i små projekter og i projekter med en lille bevillingsandel.

“Vi gør os umage med at kravene er proportionale med projekternes økonomi og muligheder, uden at være uambitiøse, skriver Realdania i sit svar.

Du kan finde bæredygtighedskriterierne her.

Realdania forholder sig også altid til den kulturelle og den sociale bæredygtighed – forstået som respekten for og potentialet i det sted, den kultur og de mennesker og partnere, som er involveret i og berørt af projektet.

“Den lokale forankring af projekterne er noget, vi lægger meget vægt på i de projekter, vi støtter. Det skal gøre en forskel og give mening for de mennesker, der lever deres liv på stedet,” skriver Realdania.

Herudover ser den filantropiske forening på den økonomiske bæredygtighed i de støttede projekter. Der skal være en holdbar driftsøkonomi, når projektet skal leve videre uden filantropiske midler.

“Det er en balancegang på den ene side at stille krav og skubbe i den rigtige ESG-retning og samtidig ikke gøre det meget besværligt eller umuligt for projekterne at modtage filantropisk støtte,” skriver Realdania i sit svar og fortsætter:

“Mange af de projekter, Realdania støtter, får også støtte fra andre, og hvis vi alle kommer med – måske endda forskellige – krav, så kan det blive en meget stor opgave, som kan komme til at stjæle ressourcer fra realiseringen af selve projektet.”