Vores samfund står over for udfordringer af overvældende omfang. Og siden du er gået i gang med at læse denne artikel, er du og din organisation formentlig optaget af, hvordan du kan bidrage til at løse problemerne.
For at hjælpe jer godt i gang udgiver vi denne guideartikel, som er den første i en serie på otte om at løse samfundsproblemer i alliancer, partnerskaber og fællesskaber.
Serien bygger på Adam Lueckings bog “Social Sector Hero”. Og den er tiltænkt alle, der finansierer arbejdet med systemisk forandring – hvad enten det foregår i de politiske rammer af en kommune, en region eller staten eller i privat regi hos en fond, en filantropisk forening eller et familiekontor.
Og hvorfor netop det fokus?
Jo, for som funder, donor, investor (vælg det ord, der passer dig bedst) er du rygraden i den operation, du har investeret millioner af kroner i. Følgelig er det din klare interesse at sikre, at målet bliver nået.
Serie: Funderens guide til forandring
Som funder, donor eller investor spiller du en særlig rolle i systemisk forandring. Det er dig, der udpeger det overordnede mål og sætter det hold, der kan få den nødvendige forandring til at ske.
Vil du have succes, skal du sikre, at målet er klart, dit fællesskab er i sync, og at du måler konsekvent på den udvikling, der finder sted.
I denne serie, der bygger på Adam Lueckings bog Social Sector Hero, gennemgår vi otte nøglestrategier, der kan hjælpe dig med at bygge en effektiv, systemforandrende alliance.
Vil du læse Adam Lueckings bog i sin helhed, kan du downloade den gratis som PDF her.
I bogen finder du også eksempler fra den virkelige verden på brugen af de otte strategier.
Og så er du i øvrigt også, som Adam Luecking udtrykker det, i en unik position til at gøre det. Ud over at det er dig, der sidder med pengene, har du adgang til research, eksperter, værktøjer og alle mulige andre ressourcer, som kan styre indsatsen i den rigtige retning.
Det er ikke ensbetydende med, at du skal være enerådende. Tværtimod. Lyt til dine partnere. Men påtag dig det ansvar, du er særligt gearet til.
Sidder du i en social organisation, så læs med alligevel. For det er højst sandsynligt, at du vil møde de tankesæt og koncepter, vi præsenterer i seriens otte afsnit, på din vej i den ene eller den anden form.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:




