Del 1: Derfor skal civilsamfundet spidse ører, når der bliver talt om ESG

Du har helt sikkert hørt om ESG – de tre små bogstaver, der dukker op overalt i diskussioner om bæredygtighed og ansvarlighed. 

Men vidste du, at det ikke kun handler om virksomheder? 

For civilsamfundsorganisationer er ESG ikke bare en trend; det er på vej til at blive et uundværligt værktøj. 

Det handler om at måle og dokumentere indsats, tiltrække støtte fra fonde og gøre en forskel på en måde, der faktisk kan ses og mærkes.

I denne artikelserie dykker vi ned i ESG specifikt med det formål at klæde civilsamfundsorganisationer bedre på til at handle og forholde sig til ESG. 

For ESG er ikke kun for de allerstørste virksomheder – alle typer organisationer kan være med og forholde sig til emnet på en meningsfuld måde.

Hvad er ESG?

ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (god ledelse). 

Begrebet blev for alvor introduceret i 2004 gennem FN’s rapport “Who Cares Wins“, som opfordrer virksomheder til at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringer for at skabe bedre, bæredygtige resultater.

Sidenhen er ESG for alvor kommet på dagsordenen som dataorienteret rammeværktøj for standardiseret bæredygtighedsrapportering.

Du kan tænke på ESG-rapportering som en udvidelse af den traditionelle økonomiske årsrapport, som virksomheder og organisationer skal indberette hvert år. 

Hvor organisationer tidligere kun målte deres økonomiske resultater, skal ESG sikre, at man også rapporterer på tre ikke-finansielle bæredygtige bundlinjer: miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige forhold (G).

Hvorfor taler alle om ESG?

ESG er blevet et centralt fokusområde i især Europa på grund af EU’s nye krav om bæredygtighedsrapportering. 

I 2024 trådte et nyt bæredygtighedsdirektiv i kraft, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som kræver, at store virksomheder – og i nogle tilfælde organisationer – dokumenterer deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsatser gennem ensrettede rapporteringsstandarder.

CSRD skal sikre, at ESG-data bliver mere gennemsigtige, standardiserede og sammenlignelige, hvilket gør det nemmere for samarbejdspartnere i hele værdikæden (investorer, kunder, medlemmer, fonde, leverandører, osv.) at vurdere organisationers bæredygtighedsarbejde.

EU har også gjort ESG til en del af sin overordnede strategi med initiativer som European Green Deal, der blandt andet skal sikre klimaneutralitet inden 2050. 

Samtidig forventes alle finansielle institutioner i EU at tage ESG med i deres risikovurderinger, hvilket betyder, at økonomisk støtte i stigende grad afhænger af ESG-data.

Hvorfor er ESG relevant for civilsamfundet?

For civilsamfundsorganisationer gør hele den politiske udvikling ESG nødvendigt at forholde sig til. 

Fonde og partnere forventer nemlig i højere grad, at organisationer kan dokumentere deres bidrag til bæredygtighed og ansvarlighed. 

Faktisk er flere fonde, blandt andre Nordea-fonden og Tietgenfonden, allerede begyndt at sætte større krav, når det kommer til ESG. Det kan du læse mere om her.

ESG er derfor ikke kun en rapporteringsøvelse, men en strategisk mulighed for at styrke organisationens position og relationer – og en mulighed for at sikre funding.

Så selvom ESG traditionelt er forbundet med virksomheders bæredygtighedsrapportering, er det i stigende grad blevet vigtigt og relevant for civilsamfundsorganisationer at forholde sig aktivt til det.

Hvad er ESG ikke?

Der er mange bogstavkombinationer, når vi taler om den bæredygtige dagsorden, og det er nemt at forveksle dem med hinanden. 

For selvom ESG-begrebet hører ind under den dagsorden, står der ikke lighedstegn mellem det begreb og andre bæredygtighedsbegreber.

ESG forveksles for eksempel til tider med CSR (Corporate Social Responsibility) og FN’s verdensmål (SDG’erne), men der er vigtige forskelle:

• CSR: Corporate Social Responsibility er ofte en frivillig tilgang, hvor virksomheder tager ansvar for deres påvirkning på samfund og miljø.
  CSR kan inkludere alt fra velgørende donationer til grønne initiativer, men CSR mangler ofte en standardiseret metode til at måle og dokumentere resultater.
  ESG går længere – det er en ramme, der gør det muligt at kvantificere og rapportere påvirkning på en sammenlignelig måde.
• FN’s verdensmål (SDG’er): Verdensmålene er en global plan for bæredygtig udvikling med 17 mål og 169 delmål frem mod 2030. De udpensler altså en vision og konkrete tidsbestemte mål for, hvad vi som samfund bør stræbe efter.
  ESG er derimod ikke en målsætning, men et rammeværktøj til at måle og dokumentere, hvordan en organisation bidrager til – eller påvirker – disse mål.
  Hvor SDG’erne handler om, hvor vi gerne vil hen, handler ESG om, hvordan vi måler vores fremskridt på rejsen derhen.

Kort sagt er CSR ofte frivilligt, SDG’erne er et pejlemærke, mens ESG er en operationel ramme, der sætter struktur og målbarhed på organisationens indsats. 

Kort fortalt

ESG handler om mere end rapportering – det er en strategisk øvelse, der kan hjælpe din organisation med at forstå og forbedre sin påvirkning. Samtidig er det en forventning fra fonde, samarbejdspartnere og det politiske system.

I denne artikelserie dykker vi dybere ned i, hvad det vil sige at arbejde med ESG i ens civilsamfundsorganisation. 

I næste artikel kigger vi nærmere på, hvilke ESG-krav du på nuværende tidspunkt kan blive mødt med i dit samarbejde med fonde.