Af Steffen Rasmussen vs. Jannik Tharben Buchholz
Sociale effektinvesteringer vinder frem som et redskab til at løse sociale problemer. Men vi undlader at tale om de udfordringer, der er forbundet med investeringerne. Og der er grund til at frygte, at den lovpriste velfærdsmekanisme kan være et monster i forklædning.
Det mener Steffen Rasmussen, indehaver af Center for Social Nytænkning. I et debatindlæg rejser han en række spørgsmål, som, han mener, bør vække bekymring.
Jannik Tharben Buchholz fra Den Sociale Kapitalfond Effekt er mere fortrøstningsfuld. Han tror på, at sociale effektinvesteringer kan udstille de monstre, der allerede strejfer rundt i det danske velfærdslandskab.
Læs deres meningsudveksling her. Begge indlæg har tidligere været bragt i Social Kritik.
Muligheder eller monstre?
Af Steffen Rasmussen
Jeg blev enormt glad, da jeg for nogle få år siden, en sen aften, fik et opkald fra Aarhus Kommunes økonomidirektør.
Et utroligt venligt menneske ringede og meddelte, at et byrådsforslag fra SF i Aarhus var blevet vedtaget. Byrådet havde nu fået et betydeligt beløb til rådighed, der skulle investeres i sociale effektinvesteringer.
Han spurgte, om jeg ville være med i bestyrelsen, hvor vi, sammen med et dygtigt sekretariat, skulle forvalte midlerne og investere dem i sociale formål.
Vores mål var at sikre vellykkede sociale initiativer, der kunne hjælpe de mest sårbare samtidig med, at vi, ved at realisere besparelser gennem disse sociale effektinvesteringer, kunne generere økonomisk afkast til fonden. Det ville jo så give os mulighed for fortsat at investere mange år frem i tiden.
Nå, det er sociale effektinvesteringer, meget kort fortalt til den udenforstående.
Selvfølgelig takkede jeg ja til muligheden, som jeg den dag i dag er meget taknemmelig for, at jeg fik.
Det var på alle måder en fornøjelse at være en del af det, og ikke mindst fordi samarbejdet var så godt. Jeg måtte desværre forlade rådet, da jeg blev tilbudt en plads i Lind Foundation og ikke kunne have begge hverv samtidig.
Siden da er sociale effektinvesteringer vokset støt i hele landet. Flere kommuner har fulgt efter, og senest har en bred politisk aftale sikret yderligere midler til den sociale investeringsfond. Hele 3,5 millioner kroner i 2025, 11,4 millioner kroner i 2026 og 8,1 millioner kroner i 2027 er blevet afsat.
Et af de mest betydningsfulde effektinvesteringer, som jeg har været involveret i, nemlig “Ung i fokus”, blev udviklet på denne måde. Det har medført, at vi i Aarhus Kommune har reduceret antallet af sager blandt de medarbejdere, der arbejder med de mest udsatte unge, Så jeg er ikke blind for de enorme muligheder, sociale effektinvesteringer kan skabe.
Jeg kunne nemt fremhæve de positive aspekter ved sociale effektinvesteringer, men min oplevelse er også, at tendensen i “branchen” er at tale meget højt og hurtigt om, hvor fantastisk det er – uden også at være helt åben og transparent omkring faldgruberne.
Så jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. Alligevel kan jeg ikke lade være med også at få lidt uro i maven af og til:
Farerne lurer lige om hjørnet – de tre største risici
Jeg har netop selv siddet med i flere af møderne, og jeg følger udviklingen på området tæt.
Derfor må jeg også erkende, at der er en række udfordringer, som vi undlader at tale åbent og ærligt om.
Derved går vi glip af muligheden for at identificere og håndtere mulige udfordringer i god tid.
I mine øjne er der en reel risiko for, at vi er ved at bygge noget med gode intentioner og muligheder, der i fremtiden kan udvikle sig til et regulært “monster”.
Som med så mange andre ting – for eksempel. magt, kunstig intelligens, sociale medier og politik – er det afgørende at anerkende farerne fra begyndelsen og etablere rammer og mekanismer for at forhindre “korruptionen” af det gode, vi skaber.
Der er tre åbenlyse udfordringer, som jeg undrer mig over, at vi ikke taler højere om:
- Der er meget lidt økonomisk afkast i indsatser for de mest udsatte mennesker. Dette indebærer, at i takt med at sociale effektinvesteringer over årene gradvist erstatter traditionel velgørende fondsuddeling, vil projekter, der ikke direkte flytter mennesker fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse, skulle kæmpe mere for at tiltrække støtte og investeringer, da de ikke genererer betydelige økonomiske afkast.
- Mange støttede projekter har konkrete mål, der afgør deres fortsatte støtte og effektinvesteringer. Når et projekt er i fare for ikke at opnå disse mål, kan projektledere og organisationer være tilbøjelige til at presse borgere og personale unødigt hårdt for at opnå målene. Faktisk kræver det et meget stærkt forankret værdisæt og moralsk kompas ikke at gøre det ubevidst. Helt konkret kan et projekt have en målsætning, der skal opfyldes om at få x antal i job eller uddannelse inden for en periode. Hvad sker der, hvis man ved periodens udløb er forholdsvist tæt på målet, men godt ved, at man ikke når det, medmindre man presser nogle borgere uhensigtsmæssigt?
- Impact-washing: Nogle organisationer kan hævde at opfylde bestemte sociale mål for at tiltrække eller opretholde investeringer, men i virkeligheden kan de måske ikke løfte opgaven til fulde, og måske er nogen mere fokuserede på at sikre lønnen end missionen.
De andre risici
Overskriften for de tre ovenstående kan vi kalde en form for indbygget mulighed for social-impact-limits. Herudover kan der opstå problemer med:
- Uforenelighed mellem sociale og økonomiske mål: Der kan opstå konflikter mellem at opnå økonomisk gevinst og samtidig maksimere sociale resultater, hvilket kan skabe dilemmaer for investorer og projektindehavere.
- Dobbelt bundlinje vs. bundlinje: Investorer kan stå over for et dilemma mellem at forfølge økonomisk profit (bundlinje) og sociale resultater (dobbelt bundlinje), hvilket kan skabe et etisk og strategisk spændingsfelt.
- Eksponering for makroøkonomiske faktorer: Sociale effektinvesteringer er ikke immune over for globale økonomiske påvirkninger, og økonomiske kriser kan påvirke projektets bæredygtighed.
- Langsigtede afkast: Mange sociale effektinvesteringer kræver en længere tidshorisont for at opnå de ønskede sociale resultater, hvilket kan udfordre investorer, der søger hurtige afkast. Dermed vil eksempelvis uddannelse, projekter for udsatte børn og andre være uinteressante.
Nødvendig impact-washing
Lad mig være ærlig: Impact-washing finder allerede sted på mange niveauer. Fondene er konstant på udkig efter innovative projekter, så allerede nu er der foreninger og organisationer landet over, der praktiserer impact-washing i en eller anden grad. Med sociale effektinvesteringer vil denne tendens formentlig kun blive forstærket. Dette kan inkludere:
- Overdrivelse af indvirkning: Organisationer kan markedsføre deres sociale projekter som mere effektive, end de faktisk er, ved at overdrive resultaterne eller anvende tvivlsomme målemetoder, hvilket kan give en skæv opfattelse af projektets reelle indvirkning.
- Manglende gennemsigtighed: Organisationer kan undlade at give tilstrækkelig gennemsigtighed om, hvordan de bruger midler og måler indvirkning, hvilket gør det svært for investorer og interessenter at vurdere deres indsats nøjagtigt.
- Manglende engagement i kerneaktiviteter: Nogle organisationer hævder, at de forfølger sociale formål, men i virkeligheden udgør de sociale aktiviteter kun en lille del af deres samlede aktiviteter. De kan bruge social ansvarlighed som et markedsføringsstunt uden reel forpligtelse til at gøre en forskel.
- Mangel på kontrol og opfølgning: Investorer og interessenter kan opleve, at organisationer ikke tager tilstrækkeligt ansvar for at kontrollere og følge op på deres sociale mål, hvilket resulterer i, at indvirkningen ikke er bæredygtig eller meningsfuld.
Når jeg deltager i begivenheder og følger forskellige parter på sociale medier, bemærker jeg, at der er en ensrettet begejstring for sociale effektinvesteringer. Selv om det er positivt at anerkende de gode muligheder, der findes på dette område, er det også decideret uansvarligt, hvis vi ikke adresserer potentielle udfordringer, problemer og forhindringer mere aktivt – både i og uden for de lukkede mødelokaler.
For hvordan undgår vi, at projekter bliver presset til at opnå resultater for enhver pris?
Hvordan sikrer vi, at projekter med lavt afkast eller langsigtet indvirkning ikke bliver overset i den sociale effekt-investeringstrend?
Hvordan kan vi sørge for, at projektledere kan være ærlige omkring udfordringer uden at miste midler?
Og hvordan undgår vi at skabe et ekkokammer, hvor alle roser sociale effektinvesteringer uden at sikre, at det gode udvikler sig til noget bæredygtigt?
Replik: Effektinvesteringer udstiller velfærdsmonstrene
Af Jannik Tharben Buchholz
Monstre trives godt i uvished og mørke – og derfor hilser jeg Steffen Rasmussens indlæg utrolig velkomment, da en åben, ærlig og konstruktiv dialog kun kan gavne udviklingen af sociale effektinvesteringer – og i mit perspektiv vigtigst af alt sikre, at vi ikke dræber mulighederne fordi vi er bekymrede for et muligt monster.
Jeg har kun mødt Steffen nogle få gange, men jeg har en stor respekt for ham og det arbejde, som han har lavet. Derfor har det også været vigtigt for mig at både lytte og reflektere over de bekymringer og risici, som Steffen rejser.
Samtidig er det tydeligt, at Steffens mission med indlægget ikke er at slå sociale effektinvesteringer ihjel, da han tydeligvis forstår potentialerne, men nærmere at være den person, som tør rejse bekymringen om faldgruberne eller risiciene ved sociale effektinvesteringer.
Grundlæggende føler jeg dog, at en del af de faldgruber, som Steffen nævner, ikke er egentlig faldgruber, som relaterer sig til sociale effektinvesteringer, men nærmere faldgruber, som allerede er indbygget i vores velfærdssystem i dag – og som sociale effektinvesteringer muligvis kan bidrage til at undgå.
Det er endvidere vigtigt for mig tidligt at gøre det helt klart, at jeg har en stor personlig og faglig interesse i at argumentere for, at vi ikke bør være så bekymrede for sociale effektinvesteringer, da jeg lever af at investere via dem.
Jeg mener heldigvis dog heldigvis også, at jeg samtidig har et meget kvalificeret og stærkt grundlag for at kunne kommentere på Steffens indlæg, herunder forhåbentlig gøre Steffen mindre bekymret.
Jeg har blandt andet lavet analysen og en del af det forberedende arbejde for etableringen af Den Sociale Investeringsfond, hvor jeg nu sidder i det rådgivende udvalg. Jeg har rådgivet Aarhus Kommune i forbindelse med etableringen af deres egen investeringsfond, og sidst men ikke mindst har jeg nu i mere end fem år arbejdet med sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond.
I juni 2021 etablerede vi Skandinaviens første kommercielle fond for sociale effektinvesteringer på 95 millioner kroner, hvoraf nogle af investorerne er EIFO (tidl. Vækstfonden), PKA, Arbejdernes Landsbank og Lind Foundation, som Steffen sidder i bestyrelsen hos.
Vi har foretaget 14 sociale effektinvesteringer i 13 kommuner. Det har betydet, at flere end 1.400 mennesker har fået en skræddersyet indsats, som har medført, at en stor del af disse borgere er kommet i beskæftigelse, mens endnu flere er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Mange af disse mennesker er og har været virkelig udsatte, hvilket blandt andet ses tydeligt i en udtalelse fra Villy Søvndal, udvalgsformand for Social & Arbejdsmarked i Kolding Kommune, i forbindelse med vores investering og partnerskab i kommunen:
”De her mennesker kan være udfordrede af mange ting. Det kan være, man er vokset op i den familie, hvor der ikke er tradition for at have arbejde – eller det kan være psykiske belastninger, fysiske udfordringer, begyndende eller varige misbrugsproblemer, manglende netværk som enlig forsørger ved for eksempel. syge børn og generelt alt for mange nederlag. Derfor er der behov for at se på andre tilgange og andre løsninger, hvis vi skal lykkes i højere grad, end vi gør nu.”
Jeg synes, at Villy Søvndal rammer hovedet på sømmet i forhold til, hvorfor vi bør sikre, at sociale effektinvesteringer kan vokse frem som et muligt værktøj i den danske velfærdsværktøjskasse.
Sociale effektinvesteringer kan nemlig bidrage til at sikre den nødvendige kapital til at afprøve andre tilgange og andre løsninger, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal lykkes i højere grad, end vi gør i dag. Og at det er en nødvendighed – både menneskeligt og økonomisk – kan vel de færreste være uenige i?
Da dette er en direkte kommentar til Steffens indlæg, har jeg tilladt mig at kommentere på alle de risici og faldgruber, som listes en ad gangen – selvo m det givetvis kan udfordre de læsere, som er overlevet hertil:
Risiko nr. 1: ”Der er meget lidt økonomisk afkast i indsatser for de mest udsatte mennesker.”
Det er korrekt, men det gør ikke, at det fortsat ikke kan være relevant at investere i disse mennesker. Det kræver bare en væsentlig længere tidshorisont.
Længere tidshorisonter er der i den grad behov for i det eksisterende system, hvor det til tider kan opleves som om, at man forsøger at løse alle udfordringer på 13 uger. Og hvis ikke det lykkedes, så med 13 uger mere.
Alle vores investeringer har en tidshorisont på mindst to år – både fordi det er med til at sikre, at vi faktisk løser de sociale udfordringer på langt sigt, men også for at sikre den nødvendige økonomi til at skabe en attraktiv investering for alle parter.
Desuden ser jeg på ingen måde risikoen for, at de velgørende og uddelende fonde vil stoppe deres nuværende projekter. Jeg håber bare, at disse fonde fra start af tænker i forankring og skalering, da vi ser, at alt for mange gode projekter og organisationer dør, når fondenes bevilling løber ud – for eksempel fordi en kommune ikke ønsker eller har ressourcer til at betale for en indsats, som de i en årrække har fået væsentlig billigere eller helt gratis, fordi der har været en fondsbevilling til at dække organisationens omkostninger. At disse organisationer så dør en langsom og pinefuld død, er virkelig spild af samfundets ressourcer.
Risiko 2: ”Borgere risikerer at blive presset for at de sociale og finansielle mål kan opnås”
Vores finansielle mål og resultater er fuldstændig korrelerede med, at vi også skaber de ønskede og forventede sociale resultater, hvorfor denne bekymring teoretisk er helt reel. Vi er dog 100 procent fokuserede på, at ingen borgere skal føle sig presset i vores investeringer.
Det er der selvfølgelig mange grunde til:
For det første tror vi på, at en langvarig og tillidsfuld relation er det allervigtigste for at kunne skabe bedre liv og for eksempel hjælpe et givent menneske til at blive selvforsørgende. Hvis de mennesker, som vi investerer i, oplever at blive presset, så forsvinder alt tillid, og vores mulighed for at skabe de sociale effekter fordufter ligeledes, hvilket igen betyder, at vi taber penge.
For det andet fungerer alle vores investeringer således, at vi får betaling for den langsigtede effekt, hvilket gør, at vi altid finder den rette langsigtede løsning for det menneske, som vi forsøger at hjælpe, da det både moralsk, etisk og finansielt ville være forkert at gøre andet.
For det tredje, så er vi mere bekymrede for de omdømmemæssige risici som følge af klager eller at historier om at være blevet presset end af at tabe penge i en given investering, da det første formentlig dræber vores model og forretning i langt højere grad end det andet.
Risiko 3: ”Impact-washing og snyd med de sociale effekter”
Igen en risiko og potentiel adfærd, som er til stede i dag. Sociale effektinvesteringer løser faktisk den udfordring, da vi måler på den langsigtede effekt og desuden kombinerer de målinger med løbende målinger af livstilfredshed og generel tilfredshed med indsatsen.
Vi bliver betalt af vores investorer for at lave grundige og dybdegående analyser, førend vi laver en investering, og derfor ville vi altid opdage, hvis en given organisation forsøgte at pynte på deres effekter. Desuden tænker jeg, at personer og organisationer, der handler ud fra et så amoralsk og uetisk kompas, hurtigt vil blive opdaget.
Risiko 4: ” Uforenelighed mellem sociale og økonomiske mål”
Vi forsøger efter bedste evne at sikre mekanismer, der gør, at de ønskede sociale effekter og resultatbetalingen, der sikrer de finansielle mål, er 100 procent korrelerede. Vi kan altså ikke skabe et finansielt afkast uden at indfri de sociale mål.
Det er dog vigtigt, at vi holder os for øje, hvorvidt en social effekt, som papiret ligner en god effekt for et givent menneske, faktisk fører til, at det menneske får et bedre liv. Et eksempel kunne være på hjemløseområdet, hvor visse hjemløse i en kortere eller længere periode kan opleve en reduceret livskvalitet efter at være hjulpet ud af hjemløshed, da de for eksempel bliver mere ensomme og socialt isolerede.
Risiko 5: ” Dobbelt bundlinje vs. bundlinje”
Igen er vores investeringer konstrueret således, at de to bundlinjer går hånd i hånd. Er man i for eksempel en kommune i tvivl, om en given investor faktisk reelt set går op i at skabe en langsigtet social effekt, så gør man klogt i at vælge en anden investor.
Jeg føler mig overbevist om at både Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond Effekt begge er optaget af de to bundlinjer.
Risiko 6: ”Sociale effektinvesteringer er ikke immune over for globale økonomiske påvirkninger”
Det er korrekt, men det er en risiko, der går begge veje. Hvis konjunkturerne vender, kan det være en udfordring for investor eller potentielt omvendt for en kommune.
Flere af vores investeringer har tilmed mekanismer, der forsøger at tage højde for for eksempel udviklingen i landsgennemsnittet for at skabe en så fair og retvisende betalingsmekanisme som overhovedet muligt.
Det interessante er dog, at vi har en teori om, at vores investeringer er mindre påvirkede af globale økonomiske påvirkninger end stort set alle andre investeringsmuligheder, som for eksempel et pensionsselskab kan have.
Risiko 7: ” Sociale effektinvesteringer kan udfordre investorer, der søger hurtige afkast”
Alle vores investorer ønsker at gøre en reel forskel med deres kapital og være med til at sikre en mere bæredygtig udvikling af vores velfærdssamfund. De har investeret hos os i forventningen om at kunne få et socialt og finansielt afkast. Hvis de blot ønskede et hurtigt afkast, så havde de formentlig valgt en anden investeringsmulighed.
I forhold til den afsluttende del om impact-washing og at sociale effektinvesteringer vil styrke den bevægelse, så kan jeg kun se en teoretisk kortsigtet risiko, da sociale effektinvesteringer vil kræve, at alle organisationer er mere transparente og åbne om deres effekter og data.
At det så også omvendt kan medføre nogle større omkostninger til dataindsamling med videre, er vigtigt at holde sig for øje. Set fra et samfundsperspektiv vil det dog være positivt, da vi formentlig kan bruge samfundets ressourcer mere effektivt, hvis vi har bedre og mere robuste data.
Sociale effektinvesteringer kræver en transparant og åben dokumentation af effekterne. Uden det kan vi ikke få en resultatbetaling fra kommunerne, og så taber vi vores penge. Vores eksistensberettigelse består derfor blandt andet af, at vi kan sikre den nødvendige dokumentation af, at vores investeringer rent faktisk skaber langsigtede og bæredygtige effekter – både i form af sociale og menneskelige effekter, men ligeledes de økonomiske effekter for alle parter.
Derfor er vi som udgangspunkt kun interesseret i effekterne og ikke i samme grad de aktiviteter, som skaber dem. Vi ønsker nemlig, at de mennesker, som giver en given indsats til en borger, har de handlemuligheder og faglige frihed til at gøre lige netop den indsats, som den givne borger har brug for.
Jeg håber, at dette indlæg har gjort bekymringen om et monster mindre – ligesom jeg håber, flere vil rejse de bekymringer, de kan have om sociale effektinvesteringer, så vi faktisk kan have en åben, ærlig og tillidsfuld dialog om dem.
Steffen Rasmussen er indehaver af Center For Social Nytænkning og stifter af den prisvindende organisation Fundamentet
Jannik Tharben Buchholz er en af to partnere, som har etableret og forvalter SKF Effekt I, den første kommercielle fond i Skandinavien, der investerer via sociale effektinvesteringer.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
