Af Marie Rørby
“Vi arbejder for et dansk fødevareerhverv, der er endnu mere klimaeffektivt, og som er klimaneutralt i 2050”.
Sådan står der på Landbrug & Fødevarers hjemmeside. Landbruget er altså godt i gang med den grønne omstilling og med at reducere deres udledninger. Kunne man fristes til at tro.
I virkeligheden har landbruget ikke reduceret sine udledninger de sidste 10 år.
Hvordan kan det hænge sammen?
Falske argumenter forsinker klimahandling
Før i tiden kunne virksomheder og interesseorganisationer fornægte klimakrisen. I mange år kunne man ufortrødent tjene penge på klimaskadelige aktiviteter og forsvare det med et argument om, at klimavidenskaben ikke var sikker.
Det var lukrativt at være klimaskeptiker. Det er blevet sværere i dag. Derfor har en ny strategi vundet indpas, som gør, at man kan virke grøn uden at ændre på det eksisterende. Den går under navnet forsinkelsesdiskurser.
Forsinkelsesdiskurser eller ‘discourses of climate delay’ er falske argumenter, der er med til at forsinke klimahandling.
I bund og grund er det retoriske strategier, der skal få det til at se ud, som om man tager klimaforandringerne alvorligt.
I virkeligheden retfærdiggør forsinkelsesdiskurserne, at hverken en selv eller staten handler. Man kan kalde det en klimaskepsis 2.0. Men i modsætning til den oprindelige klimaskepsis, kan det være meget sværere at regne ud.
Det har traditionelt været tobaks- og olieindustrien, der har brugt forsinkelsesdiskurser. Det er virksomheder, der er interesseret i at bevare det bestående, og som tjener penge på, at vores samfund er indrettet, som det er i dag. Derfor er de ikke interesseret i lovgivning, der ændrer på strukturerne i samfundet.
Fire kategorier af forsinkelsesdiskurser
Forsinkelsesdiskurser er beskrevet i artiklen “Discourses of climate delay” af Lamb et al. (2020). Her beskriver forfatterne 4 fire kategorier af forsinkelsesdiskurser med 12 tilhørende diskurser.
Den første kategori, omdiriger ansvaret, bliver brugt til at undvige ansvaret for at sænke sine udledninger og i stedet pege ansvaret over på nogle andre.
Den anden kategori, promovér ikke-transformative løsninger, kommer til udtryk ved argumenter, der fremhæver ineffektive løsninger og skubber fokus væk fra løsninger, der reducerer udledningerne af drivhusgasser.
Den tredje kategori, fremhæv ulemperne, er argumenter, som fremhæver, at omkostningerne ved at handle er større end ved ikke at gøre noget.
Og den fjerde kategori, giv op, stiller spørgsmålstegn ved, om det stadig er muligt at undgå klimakrisen.
Deres analyse er lavet på baggrund af olieindustriens argumenter relateret til den grønne omstilling. Men når vi kigger på den danske landbrugslobby, ser vi præcis de samme argumenter for at bevare produktionen af animalske fødevarer.
Tre eksempler fra dansk landbrug
Lad os dykke ned i tre eksempler på landbrugslobbyens argumenter, der faktisk forsinker den grønne omstilling i stedet for at skabe den.
- Kun snak, mindre handling: Når Landbrug & Fødevarer siger, som vist i første citat, at de arbejder med at blive endnu mere klimaeffektive og klimaneutrale i 2050, er det et udtryk for taktikken all talk, little action, som hører under kategorien promovér ikke-transformative løsninger.
Landbrug & Fødevarer har en masse flotte planer, men der er ikke altid konkret handling bag, og løsningerne er ikke af strukturel karakter.
Tænk også på udsagnet om, at dansk landbrug er det mest klimavenlige i verden. Hvem har en interesse i at den fortælling bliver dominerende? Og hvad får de egentlig ud af det?
Man får som politiker en idé om, at der sker en masse i landbruget, og så er der mindre grund til at lave regulering, der kan sænke landbrugets udledninger. - Teknologisk optimisme: Et andet eksempel på en forsinkelsesdiskurs er technological optimism.
Hvis man læser Landbrug & Fødevarers 2030-plan, vil man opdage, at de baserer næsten alle deres reduktioner på teknologiske virkemidler. På alt fra bovaer og nitrifikationshæmmere til gylleforsuring og biokul.
I alt foreslår de 30 teknologier, som skal sikre, at landbruget når klimamålene. De påstår at kunne reducere deres udledninger uden at skille sig af med en eneste ko eller gris.
Problemet med det er, at udviklingen af ofte umodne teknologier ikke altid går så hurtigt, som man håber, og det er svært at være sikker på, at man opnår de ønskede reduktioner. - Fossile løsninger: I 2030-planen skriver Landbrug & Fødevarer: “At lukke dansk produktion afblæser ikke klimakrisen. Men at inspirere verden med grønne løsninger kan være med til det.”
Det er et eksempel på diskursen fossil fuel solutionism, som fremhæver, at den nuværende landbrugsproduktion er en del af løsningen på den grønne omstilling.
Landbruget kommer til at stå for halvdelen af Danmarks udledning i 2030, hvis de ikke omstiller den nuværende produktion.
Det kan derfor være svært at se, at det industrielle storlandbrug vi ser i dag, være en del af løsningen.
Dette var tre eksempler på landbrugets forsinkelsesdiskurser, men listen af landbrugets argumenter, der forsøger at forsinke klimahandling, er lang.
Til fælles har de, at de forsøger at fastholde den eksisterende produktion.
Problemet med det er, at vi ikke kan komme i mål med landbrugets grønne omstilling uden en strukturel omstilling af landbruget.
Som Klimarådet skriver: “Og selv, hvis den teknologiske udvikling går hurtigt, må der forventes at blive behov for strukturel omstilling, især i retning af mindre kvægproduktion (…). Det er svært at forestille sig, at det kan lykkes med den produktion, vi kender i dag.”
Det er vigtigt at understrege, at argumenterne ikke nødvendigvis er udtryk for bevidste forsøg på at forsinke klimahandling. Men det er i sidste ende det, de gør, når de kun promoverer løsninger, der ikke ændrer status quo for at bevare deres nuværende profit.
Formålet med at bringe landbrugets argumenter frem i lyset er, at du som læser nu har et værktøj til at gennemskue landbrugets lobbyorganisationers løse floskler og flotte ord.
Næste gang du sidder og hører en debat eller interview med landbrugets lobbyorganisationer, så lyt efter, hvor mange gange de bruger forsinkende argumenter, når de snakker om grøn omstilling af landbruget. Når man først hører det, kan man ikke undgå at lægge mærke til det.
Det betyder noget, hvad vi gør
Klimakrisen er for altødelæggende til, at vi kan tillade industrier, der tjener på den nuværende destruktion af vores naturgrundlag og klima, at forsinke klimahandling gennem deres argumenter.
Det, der betyder noget, er, hvad vi gør. Og hvis vi gør det forkerte, altså fortsætter udledninger og forurening, så får det konsekvenser for os alle sammen.
Derfor er det enormt vigtigt, at vi får stoppet landbrugslobbyens brug af forsinkelsesdiskurserne, for de står i vejen for at vi kan skabe en reel grøn omstilling af landbruget.
Vi har lært at slå det hen, når der en gang imellem dukker en klimaskeptiker op. Nu skal vi lære at se visse argumenter imod grøn omstilling for, hvad de er: nemlig en måde at forsinke klimahandling mest muligt til fordel for sorte tal i regnskabet.
Marie Rørby er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, hvor hun de seneste fire år har arbejdet med grøn omstilling af landbruget. I efteråret 2023 var hun med til at udvikle satirelobbyorganisationen Fødebrug & Landvarer, som forsøger at belyse landbrugets lobbyorganisationers magt gennem humor. Derudover forsøger de at vise, at en anden fortælling om udviklingen af dansk landbrug er mulig.
Marie er i gang med sin kandidat i Climate Change på Københavns Universitet, hvor hun bl.a. har arbejdet med forsinkelsesdiskurser og arbejder desuden i Danmarks Naturfredningsforening.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
