Af Jannik Tharben Buchholz
Det kræver hverken et dybt eller langt blik i krystalkuglen, førend jeg tør forudsige, at 2024 bliver det år, hvor kommunerne mere end nogensinde før anvender sociale effektinvesteringer til at tackle vores fælles velfærdsudfordringer.
Forudsigelsen bygger både på faktisk oplevet efterspørgsel samt på en række forhold og elementer, som alt andet lige burde betyde, at forudsigelsen kommer til at gå i opfyldelse.
Lad os se nærmere på de fire primære årsager til forudsigelsen:
1: Den Sociale Kapitalfond Effekt og Den Sociale Investeringsfond har risikovillig kapital til at investere for
Hele grundpræmissen for flere sociale effektinvesteringer (og her anvender jeg den definition, der indebærer en ekstern investor) er, at der er investorer, som er klar til at investere i udvalgte investeringer og velfærdsudfordringer.
Med udgangen af 2023 har Den Sociale Kapitalfond Effekt og Den Sociale Investeringsfond hver foretaget 14 investeringer på tværs af en række kommuner og velfærdsområder.
Men pengekassen blandt de to investorer er ikke tom. Den Sociale Kapitalfond Effekt har fortsat kapital i den første fond, Den Sociale Kapitalfond Effekt I, og forventer desuden etableringen af endnu en fond med yderligere kapital i juni 2024.
Og i december afsatte regeringen cirka 28 millioner kroner til yderligere investeringer i regi af Den Sociale Investeringsfond.
Med både kapital og en efterhånden stor erfaring vil det i sig selv øge sandsynligheden for flere sociale effektinvesteringer i 2024.
2: De realiserede sociale og finansielle effekter øger efterspørgslen samtidig med, at erfaringerne sænker de kommunale barrierer
I takt med at erfaringer og resultater fra de eksisterende sociale effektinvesteringer viser, at partnerskabsmodellen er et både effektivt og økonomisk attraktivt værktøj til at skabe social effekt og økonomiske besparelser i kommunerne, oplever vi en stor stigning i efterspørgslen. Den kommer både fra nye kommuner, der ønsker at gøre sig erfaringer med partnerskabsmodellen, men også fra de kommuner, der allerede er i gang med en eller flere sociale effektinvesteringer, og som ønsker at sætte endnu flere i gang.
Erfaringerne giver ikke kun større appetit, men er samtidig med til at sænke barriererne for kommuner, der ønsker at igangsætte en proces hen imod en social effektinvestering.
For eksempel er det lettere at opsøge viden og afklare usikkerheder fra andre kommuner – ligesom en lang række risici såsom politisk risiko, proces risiko og implementeringsrisici bliver lettere at håndtere.
Det er blandt andet også derfor, vi ser en lang række kommuner igangsætte de samme investeringskoncepter – for eksempel Den Sociale Kapitalfond Effekts investeringskoncept ”Udvikling på sygedagpengeområdet”, hvor Marselisborg er leverandør.
3: Krav om store besparelser, men fortsat høje forventninger til effekt og resultater: et godt afsæt for eksterne investeringer
Kommunerne skal blandt andet spare milliarder på jobcentre og administration, men samtidig fastholde en god velfærd for borgerne. Den cocktail er svær at få til at smage godt, hvis ikke der foretages en række kloge og effektive investeringer.
Da en af grundpræmisserne i en social effektinvestering er, at en kommune alene skal betale for den effekt, som en given investering medfører, er sociale effektinvesteringer et godt værktøj til at sikre værdi for pengene. Kommunerne får altså en garanti for, at resultater og betaling hænger sammen – og det er særligt kærkomment, når budgetterne er pressede.
En lang række kommuner giver desuden udtryk for, at størstedelen af de borgere, der står uden for arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt, har brug for en indsats, der rækker ud over den indsats, som man har forsøgt sig med i de seneste år. Også der giver en social effektinvestering god mening.
Borgmester i Albertslund Kommune Steen Christiansen sagde således i forbindelse med vores nystartede sociale effektinvestering:
”Der er en gruppe borgere, som er udfordret – mere end de fleste. Det kan være, de er vokset op i en familie, hvor der ikke har været tradition for at arbejde – eller det kan være psykiske belastninger, fysiske udfordringer eller manglende netværk. Dem skal vi have fokus på at hjælpe bedre. Derfor er der behov for at se på andre tilgange og andre løsninger, hvis vi skal lykkes med det i højere grad, end vi gør i dag.”
At afprøve nye tilgange og andre løsninger kan ofte være forbundet med stor økonomisk risiko, men da den risiko netop tages ud af ligningen i en social effektinvestering, forventer jeg, at vi vil se flere kommunerne anvende sociale effektinvesteringer som et redskab til at afprøve nye ideer og tilgange.
Og hvis investeringen er succesfuld, kan kommunen efterfølgende forankre indsatsen i den kommunale drift og dermed høste de langsigtede gevinster.
4: Mangel på medarbejdere og ressourcer og et stort fagligt og politisk ønske om frisættelse
Et andet krydspres, som kommunerne befinder sig i, er manglen på medarbejdere og ressourcer –samtidig med at alle taler om faglig frisættelse.
En af måderne til at få fremtidens velfærd til at hænge sammen på er, at de mennesker, der leverer velfærden, i langt højere grad,får mulighed for at anvende deres faglighed i mødet med borgerne. Det er kun muligt, hvis de får en større frihed til at skræddersy indsatsen til en given borger ud fra de faktiske behov frem for en one-size-fits-all-tilgang. Medarbejderne og kommunerne skal i langt højere grad måles på de resultater og effekter, som de skaber, frem for de aktiviteter, som de udfører.
Sociale effektinvesteringer er igen i den sammenhæng et godt redskab til den bevægelse, da fokus er på effekten og ikke aktiviteterne.
Mange kommuner kæmper desuden med høje sagsstammer, hvilket formentlig udfordrer effekten og dermed bliver en cirkulær udfordring.
Ved at anvende en social effektinvestering til at nedbringe sagsstammerne ved at visitere en gruppe af borgerne til en ekstern leverandør bliver det muligt at skabe bedre effekter på den resterende population af borgere – ligesom den lavere sagsstamme også giver et bedre grundlag for læring og kompetenceudvikling.
Kort opsummeret kan man sige, at positive erfaringer øger efterspørgsel og sænker barrierer. Det er en simpel analyse – men ikke desto mindre derfor, jeg er overbevist om, at flere og flere kommuner vil ty til sociale effektinvesteringer i 2024.
Jannik Tharben Buchholz er en af to partnere, som har etableret og forvalter SKF Effekt I, den første kommercielle fond i Skandinavien, der investerer via sociale effektinvesteringer. SKF Effekt I har rejst DKK 95 millioner kroner fra blandt andre PKA, EIFO (tidl. Vækstfonden) og Arbejdernes Landsbank. Jannik har arbejdet med at udbrede sociale effektinvesteringer de seneste fem år.
Støt Impact Insiders impactjournalistik. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
