Af Faraz Khan
Click here to read this article in English
Under den nyligt afholdte COP28 i Dubai forfulgte EU en firestrenget strategi for at imødegå klimaændringer. Det omfattede udfasning af fossile brændstoffer og øget vedvarende energikapacitet og effektivitet.
EU lagde også vægt på øjeblikkelige emissionsreduktioner, fokuserede på tilpasning til klimaændringer for både sig selv og sine globale partnere og understregede vigtigheden af klimafinansiering for at imødegå tab og skader, især fra dem, der har midlerne til at bidrage.
I bund og grund havde EU til formål at indtage en førende rolle i den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer ved at slå til lyd for beslutsom handling og samarbejdsløsninger.
Men trods den rosende tone, der blev slået an ved COP28 af ledere som formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, råder tvivlen fortsat: Er Europas ambitiøse mål om en 43 procents reduktion af de globale emissioner inden 2030 mere håb end praktiske realiteter?
Gabet mellem retorik og handling rejser bekymring om virkningen af det europæiske lederskab: Kan løftet fra erklæringen om Global Renewables and Energy Efficiency omsættes til håndgribelige fremskridt mod en bæredygtig fremtid?
Svaret ser desværre ud til at være et nej. Hvorfor? Lad os dykke ned i det.
Klimapolitikkerne kommer til kort
Climate Action Tracker-vurderingen (CAT) for 2023 indikerer, at EU har gjort fremskridt med politikker som “Fit for 55”-pakken. Alligevel kommer politikkerne til kort i forhold til klimamålene for 2030.
Trods øgede mål for reduktionen af udledninger og styrkede mål for vedvarende energi underminerer investeringer i infrastrukturen for fossile brændstoffer indsatsen, hvilket fører til, at den samlede vurdering fra CAT ender på “Utilstrækkelig”.
Fraværet af opdaterede klimahandlingsplaner illustrerer den kløft, der eksisterer mellem de vedtagne politikker og handling. Så hvilke skridt kan EU tage for at tilpasse sine handlinger til Paris-aftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader?
CAT-evalueringen foreslår et stop for investeringer i fossile brændstoffer, mere ambitiøse klimahandlingsplaner, øget klimafinansiering og udvikling af målet om klimaneutralitet.
Kollektiv visdom og politisk vilje
I denne proces bliver kollektiv visdom og politisk vilje af største betydning.
COP28-aftalen om at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer møder formidable udfordringer i Europas komplekse politiske landskab. De dybe skel mellem Vest- og Østeuropa og Nord- og Sydeuropa rejser et kritisk spørgsmål: Er der plads til rationelle beslutninger i en så fastlåst situation?
Den aktive modstand fra populistiske partier giver spørgsmålet yderligere næring og sætter spørgsmålstegn ved, om den konventionelle EU-strategi med at afpolitisere stridsspørgsmål gennem teknokratiske forhandlinger er befordrende i en mangefacetteret udfordring som denne.
I lyset af behovet for at bevare den demokratiske tilslutning må man afsøge, om der findes mere effektive løsninger – såsom at styrke offentlighedens opbakning til en retfærdig klimaomstilling og øge den demokratiske deltagelse. Det er nødvendigt at afsøge ukonventionelle strategier for at sikre en vellykket implementering af COP28-aftalen.
Situationen forværres af en utilstrækkelig styring af klimapolitikken, der udvider skellene mellem EU og de nationale regeringer, hvilket giver spændinger over flere dimensioner i samfundet.
Diskrepans mellem mål og handling
COP28-aftalen er en afgørende mulighed for en effektiv overgang væk fra fossile brændstoffer, og siden EU anerkender klimaændringer som en altoverskyggende trussel, må EU hurtigt tilpasse sine politikker til COP28-aftalen og forberede sig på de kommende udfordringer.
EU’s engagement ved COP28 giver også anledning til at reflektere over tilgangen til at tackle de globale udfordringer, som klimaændringerne udgør. Mens EU lagde ud med tilsagn om at støtte etableringen af tabs- og skadesfonden, var det lovede beløb, 245 millioner dollars, lavere end de milliarder, der er brug for.
Derudover ser vi for få og små tilsagn til finansieringen af klimatilpasning, hvilket forekommer at være i modstrid med EU’s erklærede ambition om at spille en ledende rolle i disse bestræbelser.
Denne diskrepans mellem hensigter og håndgribelige resultater peger på et behov for yderligere dialog og samarbejde for at sikre overensstemmelse mellem mål og handling.
Behov for et forenet Europa
Der er brug for et samlet og forenet Europa for at rette op på tingene. Nylig forskning fra Det Fælles Forskningscenter under EU-Kommissionen om regionalt beredskab til klimaændringer i Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien udfordrer forventningerne.
Tyske og italienske regioner fremstår bedst forberedt, mens beredskabet er lavere i Polen, Frankrig og Spanien.
Undersøgelsen fremhæver også forskellighederne på de europæiske regioners præstationer og understreger behovet for skræddersyede strategier.
Studiet etablerer et link mellem parathed, risiko, innovation og kvalificeret arbejdsstyrke, der indikerer, at mere udviklede regioner er bedst forberedt. Disse forskelle må med i politikernes overvejelser om at gøre fælles front mod klimaændringerne.
Handling er absolut påkrævet. EU bør omgående integrere resultaterne fra COP28 i indenrigspolitikken, foretage ambitiøse revisioner af klimahandlingsplanerne, overholde de videnskabelige retningslinjer nøje og forpligte sig utvetydigt til at udfase fossile brændstoffer – med eksplicitte tidsfrister, herunder udfasning af kul inden 2030, gas inden 2035 og olie i 2040.
Faraz Khan er administrerende direktør og partner i Spectreco og grundlægger af Seed Ventures. Han er gæsteprofessor i socialpolitik og impact ved University of st. Mary’s i England og sidder i University of Lincolns advisory board.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
