Har demokratiske virksomheder særlige forudsætninger for at skabe impact, spurgte vi vores læsere.
Og skal man dømme ud fra fremmødet ved vores åbne redaktionsmøde om erhvervsdemokrati, er svaret entydigt ja.
For demokratiske virksomheder er drevet af mennesker, der hver dag gør en indsats langt udover det sædvanlige. Aktive medarbejdere, eller bare aktive mennesker, som de løbende bliver refereret til af deltagerne til redaktionsmødet.
Mens medierne fortæller om en stigende tendens til quiet quitting – altså at man i stedet for at sige op skruer ned for sin indsats på arbejdet – oplever en af deltagerne fx det stik modsatte blandt sine kollegaer:
“De præsterer allesammen for mellem halvanden og to og en halv almindelige medarbejdere andre steder.”
Skaber aktive mennesker bedre samfund?
Men udmønter det høje engagement sig automatisk i mere impact?
Ja, er det korte svar i rummet. Og dog er der nuancer at finde.
På den ene side er der nemlig enighed om, at medejerskab udmønter sig i engagerede medarbejdere, som i kraft af at de brænder for deres arbejde også skaber bedre resultater.
Men på den anden side kan det høje engagement også have en negativ slagside i form af, at medarbejdere, som også er -ejere, simpelthen kan komme til at arbejde alt for meget, fordi det kan være svært at sige stop overfor sig selv.
Samtidig kan en virksomhed jo godt have høj tilfredshed og gode resultater uden som sådan at have positiv indvirkning på sit omgivende samfund. Det er jo ikke decideret positiv impact i at lave mere effektive klyngebomber, må forstås.
Alligevel vurderer deltagerne til redaktionsmødet – som alle arbejder i en eller anden form for demokratisk virksomhed – at der er sammenhæng mellem det høje engagement i en værdibåren virksomhed og ønsket om at skabe værdi for det øvrige samfund.
Og så er der jo hele den dimension, der handler om, at det aktive erhvervsdemokratiske engagement kan sprede sig fra arbejdsdagen og ud i de andre sfærer, som medarbejderne færdes i.
Er demokrati et selling point?
Der kan være en udfordring i at opgøre den økonomiske værdi af det ekstra ansvar, som de demokratiske virksomheder påtager sig. En ting er i forhold til at måle samfundsværdien, men det er også muligt at spore en vis berøringsangst blandt deltagerne over for overhovedet at tale i økonomiske og kommercielle termer. .
“Jeg synes faktisk, det er lidt af en falliterklæring, når vi altid skal tale ind i den klassiske økonomiske tankegang,” nævner en af deltagerne. Samtidig efterlyste flere dog mod til proaktivt at gå ud og sige højt, at kooperative eller medarbejderejede virksomheder skaber resultater, der kan ses på både virksomhedens og på samfundets bundlinje.
Altså kort og godt: Vi leverer gode produkter, som du skal købe, fordi de er gode og konkurrencedygtige, samtidig med, at de gør gavn i samfundet.
Og så var der en generel frustration i rummet over, at omverdenens viden om demokratiske virksomheder er forsvindende lille. Der er kommet betydeligt mere politisk fokus på eksistensen af denne type virksomheder i de seneste år – ikke mindst i kraft det politiske arbejde, der foregår i regi af Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Men i erhvervsfremmesystemet mangler der stadig viden og forståelse for de demokratiske forretningsmodeller. Og det – kombineret med et begrænset kendskab i befolkningen – giver bare ekstra benspænd i forhold til at omdanne ejerledede virksomheder til demokratiske i forbindelse med generationsskifte eller at etablere nye virksomheder.
Vi har i hvert fald fået en del at tænke over og arbejde videre med, ikke mindst i forhold til hvordan vi kan skrive nogle af de impactfulde demokratihistorier, som mangler i mediebilledet.
Og så tror vi næppe, at det bliver vores sidste åbne redaktionsmøde om erhvervsdemokrati.
Vil du bidrage til samtalen?
Vi hører stadig meget gerne om cases, vinkler eller idéer til, hvordan vi kan dække det her emne bedst muligt, så det giver værdi for økosystemet. Du kan sende en mail til både nikolaj@impactinsider.dk og carsten@impactinsider.dk, så tager vi dit input med i vores videre arbejde.
