Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Svensk forfatter: Impactinvestering er benhård business, der kan forandre vores verden

Impactinvesteringer lokker med løfter om samfundsforandring og økonomisk gevinst. Men hvad vil det egentlig sige? Er det så anderledes end bæredygtige investeringer, og er det virkelig ved at blive mainstream i finansverden? Det har vi talt med den svenske forfatter og impactinvestor Ruth Brännvall om.

”Impactinvestering er en ny form for kapitalisme med et dobbeltformål, der taler til både forretningssansen og den gode samvittighed,” siger den svenske investeringsekspert Ruth Brännvall.
Serie: Impactinvestering på seks uger

Dette interview med Ruth Brännvall er første kapitel i en serie på seks artikler om impactinvestering.

Serien bygger på bogen ”Capital with Purpose” af Ruth Brännvall og er suppleret med interviews forfatteren selv samt partner for Den Sociale Kapitalfond Invest management Lars Jannick Johansen, erhvervs-ph.d. Morten Penthin Svendsen og direktør for innovations- og forskningscentret Nextwork Jesper Højbjerg. Over de kommende uger vil I kunne læse følgende artikler:

1. Svensk forfatter: Impactinvestering er benhård business, der kan forandre vores verden2. Trin for trin guide: Sådan kommer du igang med impactinvestering3. Vovehals eller forsigtigper: Sådan finder du den impactstrategi, der passer til dig4. Mål med mening: 4 ting, du skal spørge du dig selv om, når du vil måle impact5. Mål med mening: Sådan undgår du at måle dine investeringer ihjel6. 5 år, 3 faser: Tænd det lange lys med verdensmålene som pejlemærker

Der er ingen tvivl: Impactinvesteringer er nutidens og fremtidens samfundsbevidste svar på verdens presserende udfordringer – både menneskeligt og for kloden. Og det kan investorer tilmed tjene på.

Det mener Ruth Brännvall, som står bag det svenske investeringsfirma Impact Invest og er forfatter til bogen ”Capital with Purpose: The second wave of impact investing”.

”Det er en ny form for kapitalisme med et dobbeltformål, der taler til både forretningssansen og den gode samvittighed,” slår Ruth Bränvall fast.

Men hvad vil det summende buzzword egentlig helt præcist sige?

Ifølge Ruth Brännvall er impact den tilsigtede positive forskel, som man har skabt gennem en given aktivitet.

I hendes øjne skal impactinvesteringer derfor skabe positiv forandring og økonomisk afkast på samme tid.

”Det er ikke velgørenhed. Det er benhård business, der kan forandre vores verden samtidig med at være god forretning med krav til økonomiske gevinster ligesom i alle andre investeringer. Men her skal der altså være en dobbelt gevinst,” siger Ruth Brännvall. Hun fremhæver, at værdigevinsten for hende overgår den finansielle tilfredsstillelse med længder.

Men er det så en bølge kun for hippier, eller bør selv en målrettet ulv fra Wall Street investere i et marked, hvor forretningerne er dikteret af formål og forandring forud for ambitionerne om et skyhøjt finansielt afkast?

”Systematiske og strategiske impactinvesteringer har potentiale til at være god forretning for alle. Det er finansverdenen begyndt at se, og det vil kun tage fart med pres fra de yngre, samfundsbevidste generationer og det generelt stigende fokus på bæredygtighed og ønske om at løse sociale problemer,” lyder det klare svar fra Ruth Brännvall.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.

Få inspiration og lær af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Mere du kan læse:

Artikel

Der er mere brug for civilsamfundets bidrag til velfærden end nogensinde. Derfor forstår Frivilligrådets formand, Anna Bjerre, ikke den politiske beslutning om at lukke...

Samtale

Virksomheder kan opnå smådriftsfordele, hvis de begrænser sig, siger Marcus Feldthus. Og det vil både være godt for den enkelte virksomhed og for planeten....

Artikel

Philips Foundation, We Share Forward og World Diabetes Foundation går sammen i ImpactBridge for at finansiere sociale entreprenører, styrke sundhedssystemer i det globale syd...

Artikel

Foreningen Lev er bevilget fem millioner kroner, som skal bruges til et nyt udviklingsprojekt, der skal give unge mennesker med mere omfattende støttebehov muligheder...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading